TimeSplitters 2

Da Rare i sin tid udgav det geniale Goldeneye til Nintendo 64, lagde de fundamentet for en stadigt voksende konsolgenre. Teknikken kunne nemlig nu endelig håndtere hektiske skydespil. Senere blev Free Radical dannet, bestående af nogle af de kvikke hoveder bag Goldeneye. Deres første bidrag til genren, som de selv havde været med til at stifte, var Timesplitters til PlayStation. Timesplitters var på mange måder ekstremt overfladisk - men hvem behøvede dybde, når multiplayer-delen var så gennemført? Vægten var fokuseret på deathmatch - og det fungerede. Sådan en succes kan naturligvis ikke stå alene, og nu er efterfølgeren så kommet på gaden. TimeSplitters 2 indeholder alt det, som gjorde originalen populær, og føjer mere til.

Menneskerne igen i problemer
Timesplitters2 byder på en myriade af valgmuligheder. Her er virkeligt dømt kræs for sanserne. Modsat tilfældet med det første Timesplitters, så er der denne gang også noget at hente for den ensomme. Du inviteres på eventyr sammen med en samling glubske savlende rumvæsner. Scenen er en håndfuld hundrede år ude i fremtiden. Jorden er - som det ofte er tilfældet - i kamp med en intergalaktisk race. En rumstation er centrum for kampen. Døde øjne fra stadigt varme kadavere følger de groteske anormaliteter, mens de hopper rundt med en samling tidskrystaller. Kampen synes tabt; mennesket snart blot et komma i universets historie. Torden af maskinkanoner bryder stilheden. Menneskets sidste håb er ankommet, en dynamisk duo bevæbnet til tænderne. Luften er et dødbringende inferno af smukt laserlys. Forceringen lykkedes og kontrolrummet er nået. Sekunder for sent, tidskrystallerne er forsvundet gennem en tidsportal. Uden tøven sættes jagten ind.

Frem og tilbage i tid
Eventyret udvikler sig nu over ni forskellige tidsaldre. Hver gang vil du tage krop i en person fra den pågældende tidsperiode. Scenarierne er meget forskellige. Du bliver blandt andet ført gennem Sibirien under den kolde krig, et Chicago hærget af gangstere og et NeoTokyo dybt inspireret af Blade Runner. Alle perioder er komplette med egne våben og modstandere. Du kommer til at stå over for særprægede personligheder såsom munke, zombier, robotter og cowboys. Ud over at de forskellige baner byder på et forskelligartet persongalleri, så har de også prioriteringen lagt på forskellige områder. Nogle gange er hovedvægten lagt på at snige sig, mens det andre gange er lidt af en blodfest. Dette kan for det meste tydes ud fra de våben, som er disponible. I Sibirien kan du eksempelvis samle en sniperriffel op. Her er hovedvægten også efterfølgende lagt på overraskelsesmomentet. For folk der har siddet med Goldeneye, så vil missionen i Sibirien desuden vække nostalgiske minder. Det hele er nemlig centreret omkring en dæmning, hvor man let kan drage paralleller til en tilsvarende i Goldeneye. Vægtningen af sværhedsgraden er godt fanget i TimeSplitters2. Banerne byder ud over en række forskellige modstandere, nemlig også på en række opgaver der skal løses. Mens du bevæger dig vej gennem scenarierne, og løser de førstgivne objektiver, vil nye blive føjet til. Jo højere sværhedsgrad du vælger, desto flere opgaver vil der så være at løse. Dette er med til at øge genspilsværdien, da banerne så reelt vil være anderledes anlagt.

Gammelkendt med komplikationer
Styringen med din figur foregår via den efterhånden gammelkendte facon. Bevægelse sker via kombination af de to analoge controllere, mens affyring af våben håndteres via de to triggere. Er du ikke bekvem med den initiale styring, så kan du justere den til dit hjertes begær. Styringen er dog ikke problemfri, og for mig fremstår den faktisk, som det største problem i TimeSplitters2. Sædvanen tro så ser du dit valgte våben svæve foran dig. Problemet ligger i, at skulle sigte. Du har to valgmuligheder, hvilket reelt medfører; at enten bevæges kroppen, eller også bevæger du kun´våbenet. Selv om det måske umiddelbart lyder realistisk, så fungerer det ikke videre heldigt. Det er nemlig svært at fokusere dit sigte, når du kun bevæger våbenet. Det går noget bedre, når du bevæger hele udsynet. Desværre så returnerer våbenet her konstant til midterpositionen, når du bevæger dig. Dette gør det besværligt, at skyde folk der befinder sig på andre
niveauer end dig, mens du er i bevægelse.Efter noget tids tilvænning bliver det naturligvis lettere. Men det umiddelbare indtryk vil være afskrækkende for en nytilkommer. Dette er især et problem, da mange af fjenderne kræver en gedigen gang præcisionsskydning. Det er altså problematisk at plaffe hovederne af en frembrusende gruppe zombier, med et skudrende sigtekorn.

Den komplette pakke
Et andet område, der skal nævnes, er spillets historie. Venter du episke begivenheder a la Halo, så bliver du nok en anelse skuffet. Timesplitters2 bærer præg af at være ni enkeltstående baner, hvor tidsrejsen er et vagt forsøg på at holde dem sammen. På den positive side, så er de ni baner virkeligt unikke. Der er en god originalitet, krydret med masser af solide problemer og skæve indfald. TimeSplitters2 er endvidere uhyre lineært. Der er konstant kun én vej videre frem, og alle ting skal gøres i en given rækkefølge. Selv om Halo i kernen også var lineært, så sad spilleren aldrig rigtigt med følelsen af, at han blev trukket igennem. Selv om sammenligningerne er uundgåelige, så er de på den anden side ikke helt fair. For selv om singlespiller delen har fået en kraftig overhaling, så er det multispiller-delen, hvor titlen virkeligt folder sig ud. Her har du et væld af forskellige muligheder for at give vennerne bøllebank. Fire på en konsol - flere via linkkabler. Alt kan modificeres til jeres behov, og krydres med AI-bots. Alle de kendte spillemuligheder er tilgængelige - 16 forskellige i alt. Tager man ydermere i betragtning, at der er 15 arenaer og over 100 spilbare figurer, så er der dømt blasting i stor stil. Er du ikke tilfreds med de eksisterende kort, så er der en omfattende editor til at designe dine egne. Dertil så er der en række skøre udfordringer, der kan inkludere at smadre vinduer, skyde aber eller andre abstrakte udfoldelser. Til at gøre pakken komplet, så er det også muligt at hive en kammerat med gennem hovedeventyret i co-op. Så er der vist kun tilbage at sige velbekomme.

Tegneserie med øje for detaljer
Grafikken er generelt såvel flot som detaljeret. Teksturerne er udført med en god detaljegrad, og de ændres, jo nærmere du kommer dem. Figurerne er ligeledes meget originale, og alle udført med et tydeligt tegneseriepræg. Dette præg er også gennemgående for scenarierne. Selv om der er mange detaljer, så er det hele fremført med en naivistisk distance. Det lydmæssige indtryk drages via en række understøttende lydspor. Dette suppleres via en række gode effekter. Lige fra lyden af din AK-47 til lyden af en flok forfjamskede aber. Sidstnævnte har det i øvrigt med at dukke med jævne mellemrum. Personligt kan jeg godt anbefale Timesplitters2. Dette gælder især, hvis du har nogle, som gider spille det med dig. Som singlespiller er det stadig en god oplevelse - men køber du det kun, som værende det, skal der trækkes fra overallkarakteren.