TimeSplitters 3: Future Perfect

Der sidder nok mere end en håndfuld gamere ude i det danske land, der har stor respekt for engelske Free Radical Design. Det var nemlig det hold, der med mere eller mindre samme besætning begik genistregen Goldeneye på Nintendo 64, og senere hen den i hvert fald sjælelige opfølger Perfect Dark med agenten Joanna Dark i hovedrollen. De seneste år har de dog slået rødder på PlayStation 2, hvor de bl.a. leverede et af de absolut bedste lanceringsprodukter i det originale TimeSplitters. Det er siden hen blevet til en opfølger, der udkom på både Xbox, PS2 og GameCube og som klarede sig ganske fornuftigt.

Nu står holdet så klar til at udgive det tredje udspil i serien om de tidsrejsende og pistolsvingende helte i form af Future Perfect, et spil der sætter fødderne i en genre, hvor Master Chief, Gordon Freeman og Samus Aran allerede regerer med hård hånd. Det har naturligvis sat et vist pres på den karismatiske David Doak, men det lader alligevel til at han har tjek på sagerne, for TimeSplitters 3 er ikke blot mere af samme hæsblæsende skuffe. En af de ting den engelske udvikler med det samme har set sit snit til at lægge ned i pakken er køretøjer. Nu er der ikke kun nervepirrende korridor-action, men også muligheden for at trykke speederen i bund og blæse hen over nogle sagesløse fjender. Helt præcist hvordan det virker ved vi endnu ikke, men noget tyder på at visse missioner vil indeholde sektioner, hvor man bl.a. opfordres til at kapre en jeep.

Firmaet har heller ikke gået af vejen for at genbruge visse aspekter af deres anden actiontitel, Second Sight. Således har du nu muligheden for at bruge tankekræfterne som John Vattic gjorde brug af, og så har holdet valgt at give dig flere forskellige sigtekorn til din snigskytteriffel, så du selv kan vælge hvilket et der passer dig bedst. På multiplayer-siden er der også en del at se til. GameCube-versionen forbliver offline, mens både Xbox- og PS2-ejere får mulighed for at dyste online. Her vil der være masser af nye baner at boltre sig på, og som en naturlig del vender map-makeren tilbage, så du selv kan designe dine baner. At disse også i denne omgang kan uploades og spilles på med vennerne er blot med til at skabe endnu flere muligheder.

Som vi kender det fra de to forrige spil i serien, er gameplayet holdt i et højt, nærmest vanvittigt hæsblæsende tempo. På mange måder er det et typisk FPS spil, men alligevel føler man at en stor del af fornøjelsen kommer fra det morsomme persongalleri og de pudsige design valg som går igen hele vejen igennem spillet. Onde tunger har siden det første TimeSplitters spil ramte hylderne, ment at spillene rent visuelt var for tegnefilmsagtige, samt at realismen var skubbet alt for langt i baggrunden. Intet af dette har ifølge mig været det største minus ved Timesplittes. I stedet mener jeg at den gode historie mangler, og derfor har der ikke været noget specielt som har skabt tempo i historien. Så i stedet for singleplayer, har det været multiplayer, på min trofaste Xbox, som har holdt min interesse fanget. Uanset om man har kastet sig over det mod en ven i splitscreen, eller online mod andre spillere, er underholdningen i top. Det gælder også for TS F, som løfter arven fra forgængeren til UG.

I forhold til de tidligere spil i serien, er der denne gang blevet lavet et lidt dybere offline plot. Tidligere har historien været sekundær, og så har den vilde action være det bærende element. Men nu får vi muligheden for at fordybe os lidt mere i selve historien, men af den grund er den vilde action ikke kommet til at lide, den kører videre i et endnu højere gear end tidligere. En anden ting er at der nu er kommet lidt mere humor ind i spillet, det ses både ved karaktererne man møder, banedesignet og underligt nok også de våben man bruger. Flere af knaldpindende er lidt ude på overdrevet men de er alligevel også rigtigt flotte og komplekse, men det er kørt så langt ud at det grænser til det groteske. Visuelt er spillet blevet opdateret kraftigt, og fremstår utroligt poleret og strømlignet. Banerne er meget detaljerede og det gælder også for figuranimationerne. Som tidligere er stilen meget tegneserieagtig, og personerne er utroligt karikerede. Det mest imponerende er dog at uanset hvor meget action der er på skærmen, er der ikke skyggen af fald i hastigheden eller andre irriterende elementer. Det er i sig selv ganske godt klaret, da preview versioner sjældent er særlig stabile på dette område.

Men hvad er det så for en bastard vi har mellem hænderne her? En Halo 2 eller Killzone dræber er det ikke. Det kan heller ikke måle sig grafisk eller historiemæssigt med Half-Life 2. Men af en eller anden grund blev jeg trukket meget ind i hele universet, endda mere end ved de to første i serien. Det som mange elskede ved de tidligere spil, den ligefremme action, er beholdt, og visse steder har Free Radical holdet hældt endnu mere benzin på bålet. Men samtidig med dette, har vi nu også fået serveret et ganske underholdende plot, som godt kan holde en fanget i længere tid af gangen.

Dermed må den korte besked herfra, være at alle PS2 og Xbox ejere med hang til heftig skyderi, godt kan spare nogle penge sammen og glæde sig til TimeSplitters: Future Perfect rammer hylderne. For her er alt det som vi elskede fra de første spil, godt blandet sammen med flere lækkerier, end man turde håbe på. De eneste som måske er lidt undskyldte for ikke at glæde sig, er staklerne med GameCube, da de kommer til at gå glip af den dybt underholdende online del. Det er svært at se nogle rigtige fejl eller mangler her, så muligheden for en potentiel ny-klassiker er så sandelig til stede ved den planlagte release til marts 2005. Jeg skriver mig i hvert fald på listen over dem som glæder sig sygeligt meget til den færdige version.