TimeSplitters 3: Future Perfect

Spilanmeldere elsker at pege fingre af spil uden friske idéer eller nye features. Måske fordi man som spilanmelder udsættes for en del flere dårlige spil end den gennemsnitlige gamer - med alt hvad det indebærer af genbrug, skabeloner og tomme gimmicks. Heldigvis findes der spil, der trods en traditionel tilgang er så godt gammeldags underholdende, at snakken om klichéer og konventioner forstummer. Timesplitters: Future Perfect er sådan et spil.

Future Perfect byder på et par substantielle nyheder i forhold til sine forgængere - Timesplitters 1 og 2 - men i et bredere first person shooter-perspektiv er de alle set før. Muligheden for at spille online er mere en selvfølgelighed end et tungtvejende salgsargument nu om dage, og der er heller ikke noget nyt i at kunne køre rundt i jeeps eller slå pjalterne sammen med computer-styrede karakterer. Future Perfect er et skridt bag konkurrenterne, men det har andre forcer.

For det første har spillet charme. I spandevis, faktisk. Som den tidsrejsende enspænder Cortez får spilleren til opgave at rejse tilbage i tiden og standse menneskehedens ødelæggende krig mod de grufulde timesplitters, før den overhovedet er begyndt. Men historien er ikke meget mere end et påskud for at sende vores Vin Diesel-lignende hovedperson til den ene tidsperiode efter den anden - fra starten af det 1900-tallet til godt op i det nye årtusind - og i favnen på en lang række farverige modstandere og våbenbrødre.

For hver tidsepoke udstyres man med en allieret, der viser vej og hjælper til. Persongalleriet tæller alt fra tresser-agenter i kjoler til rapkæftede goth-tøser, og dialogen mellem Cortez og hans excentriske hjælpere er konsekvent vittig. Udvikler Free Radicals’ cutscenes er gennemsyrede af gakket humor, og en stor del af drivkraften i Timesplitters: Future Perfect er simpel nysgerrighed efter at se spillets næste fjollede video-sekvens.

I det hele taget er billedsiden en stor del af Future Perfects charme. Spillets grafik er holdt i den efterhånden velkendte Free Radical-stil - tegneserie-agtig, kantet og karikeret - og kombinerer problemfrit et sprødt, indbydende look med høje framerates. Miljøerne kan undertiden savne lidt finpudsning, men Free Radicals’ fornemme figur-designs kompenserer så rigeligt: De er detaljerede, unikke og matcher hver figurs personlighed perfekt. Bare ærgerligt, at lydeffekterne er lovligt tamme og musikken professionelt anonym.

En markant gimmick i Future Perfect er muligheden for at give sig selv en hjælpende hånd. Med jævne mellemrum - gerne når det ser rigtig håbløst ud - får man besøg af en frelsende fremtids-Cortez. Forklaringen viser sig at være en række tidshuller, der giver mulighed for at rejse et smut tilbage i tiden og være to steder på én gang. Det var aldrig gået i Tilbage Til Fremtiden, men det går her. At teame op med sig selv pirrer interessen de første par gange, men efterhånden bliver disse situationer blot en af mange, man udsættes for i Future Perfects strengt lineære historie. Tidsrejse som en valgmulighed er spændende, men obligatoriske tidshop taber hurtigt glansen.

Generelt føles spillets ’story mode’ lidt begrænset. Historien er tynd, men underholdende fortalt, og banerne er ganske varierede - fra James Bond-pasticher til Alone In the Dark-hyldester. Men med undtagelse af lidt almen problemknusning og nogle få deciderede puzzle-sekvenser er der ikke meget andet at gøre end at skyde, kanonere og riste den ene ubegavede og under-bevæbnede fjende efter den anden. Man får flashbacks til Bakkens skydetelte og keder sig undertiden også - den skæve charme til trods. På den måde gør det ikke så meget, at historien kun tager syv-otte timer at gå igennem, men fra et cost/benefit-perspektiv er det selvfølgelig en tungtvejende anke.

Men for nu at blive på Bakken, så forstår Free Radical at redde på gyngerne, hvad der tabes på karrusellerne: Future Perfects online multiplayer-del er en sand fornøjelse. Med over 150 figurer og en stor mængde konfigurérbare spilmodes at vælge imellem - fra velkendte favoritter som capture the flag og death match til mere eksotiske varianter - er der stof til timers hæsblæsende skæg og ballade. Future Perfect er måske ikke den mest avancerede multi-player shooter på markedet, men absolut en af de mest underholdende.

Oven i købet har Free Radical fundet plads til en map-editor, der lader spilleren skabe sine egne baner og lægge dem op på nettet - et særsyn på PS2 - og for de internet-udfordrede er der en række opfindsomme challenges og en death match-liga med computermodstandere at komme efter. Absolut en tung godtepose af fine ekstra-features, der sammen med den underholdende story mode og forrygende online-muligheder gør Timesplitters: Future Perfect til et anbefalelsesværdigt first person shooter-køb. Trods alt.