TimeSplitters

TimeSplitters er et solidt spil til PlayStation 2, som lægger alt hvad der hedder handling bag sig og istedet koncentrerer sig om masser af action, flot grafik og fedt gameplay. Og det funker!

Hvorfor blive i 1985?
Tidsrejser og levende døde er temaet i TimeSplitters. Igennem perioder som 1930'ernes Egypten, 1980'ernes restaurantkvarter i Chinatown eller næste århundredes rumhavne, bydes der på spandevis af adrenalinpumpende skuddueller. Efterhånden som man bevæger sig igennem de ældgamle gravkamre, overfaldes man gang på gang af tungt armerede kultister, og levende døde, der på mystisk vis dukker frem i lysglimt.

Story Mode
I spillets Story Mode bliver du revet igennem tidsperioderne på tre sværhedsgrader, som alle har samme mål: Du skal ind og hente en genstand på banen og så ud igen. For hver bane der genemføres, åbnes der for nogle nye muligheder, blandt andet nye baner og bots til multiplayer. Desværre er Story Mode meget let gennemført, og efterlader én med et ønske om mere af samme skuffe.

Challenge Mode
Når Story Mode er gennemført, åbnes der for Challenge Mode, som er en række udfordringer, som hver skal fuldføres under tidspres. Hver challenge består af tre modes, der efter første omgang bliver sværere. For eksempel skal man tage et par runder med en lobby fuld af zombier, hvor man skal skyde hovederne af dem alle, uden selv at gå ned. Den tredje og sidste del af den runde går ud på, at man nu skal slå hovederne af zombierne, uden selv at blive gennemtæsket. Challenge Mode byder på rimelig god og udfordrende underholdning.

Bliv nu ikke skuffet
Regner du med at få dybe intriger og en gribende fortælling med TimeSplitters, bliver du nok skuffet, for TimeSplitters er et spil, der skriger ACTION lige fra første færd. Selv Story Mode i spillet er blottet for alt hvad der ligner historie. Men tag det nu ikke som et direkte dårligt tegn. Her er masser af direkte action, som dog lige skal mestres først, på grund af konsollens lidt klodsede styring.

Multi-Slayer
Til ethvert godt actionspil, bør der i disse moderne tider også være muligheden for multiplayer - og TimeSplitters er ingen untagelse. Med op til 3 andre spillere, kan man kaste sig ud i de klassiske Deathmatch- og Capture The Flag-lignende spilformer i splitscreenmode. Desværre går det lidt galt her, for selv vi testede multiplayer på en 28 tommers TV-skærm, og kun i 2 Player-splitscreen, så var spillet usædvaneligt gnidret, og besværligt at spille på grund af den trods alt ikke synderligt høje opløsning på PS2.

Bot nok, Eidos!
Heldigvis kan multiplayer delen også nydes uden at skulle dele skærmen med nogen. TimeSplitters har nemlig en mængde bots, som er computerstyrede modstandere. De fungerer ganske udmærket i mangel af bedre, men at spille imod levende modstandere havde nu været at foretrække, så man er sikker på at kontrollen er lige så svær at håndtere for dine modstandere, som for dig selv.

Desværre betyder kontrollen i Timesplitters, at gameplayet ikke er helt så hurtigt, som man ellers kan forvente af en First Person Shooter. Oftest løber man forbi fjenden, og før man har vendt sig 180 grader og har trykket på aftrækkeren, ligger man halvsmeltet på jorden i en pøl af blå plasma.

Gør det selv
Med TimeSplitters følger der også en bane editor, som er meget let at gå til. Ud fra en menu vælger og placerer man baneelementerne på et stort trådnet, indtil man har hvad der ligner en bane som er værd at spille. Banen kan du så gemme på et memorycard og distribuere til samtlige venner og bekendte, der også har TimeSplitters. Hvis bare banedesign var så simpelt på PC.

Upåklagelige indtryk
Grafisk set er TimeSplitters en rigtig god oplevelse. Modellerne i TimeSplitters virker en smule cartoony, men er godt animerede med deres lange lemmer, og deres karikaturagtige udseende. Hver tidsperiode har sit eget galleri af stereotype karakterer af hvert køn, hvis eneste egentlige formål, ud over at trække spilleren rundt på banen, er at give dig de voldsomste latterkramper, der let kan distrahere selv en fokuseret spiller.

Kræs
Banerne er godt opbyggede og har masser af små tekniske detaljer, som gør det hele lige den tand federe at spille. For eksempel laver det første pistolskud igennem en rude et lille hul, imens det næste splintrer hele ruden, centreret på skuddet.

OK lyd
Lyden i spillet er også ganske udmærket. Musikken er tilpasset til banerne, så der spredes god stemning og atmosfære, når man bevæger sig igennem den kinesiske restaurant, med kuglerne flyvende om ørene. Effekterne fra våbnene er ikke noget at skrive hjem om, men de leverer den ønskede effekt, og hvad mere end det kan man forlange?

Konklusion
TimeSplitters er et rimeligt godt actionspil, som desværre er lidt for hurtigt overstået i Story Mode, og en smule langtrukkent i Multiplayer. Selvom jeg ikke normalt syntes, at First Person Shooters hører hjemme på konsol på grund af kontrol og afstand til skærmen, rammer TimeSplitters alligevel plet. Når først jeg var igang, skulle jeg lige se om jeg kunne nå igennem næste Challenge Mode. Attaaaaack!