Ræs på motorvejene omkring Tokyo? God ide!
Hvem har ikke kørt diverse gadeløb? Personligt har jeg kørt mere eller mindre organiserede løb på veje rundt omkring i Danmark, og selvom det kan være spændende så vil jeg på det kraftigste fraråde alle at gøre det. Det er totalt vanvittigt, og selvom der engang i mellem er penge involveret, så kan det gå meget galt. Det er ikke nok at det kan gå galt for en selv, så skal man huske at man kan komme til at ramme uskyldige mennesker.
Så efter et par moralske ord, er det ved at være tid til at se på spillet. Det første indtryk jeg fik af spillet er at det er en dårlig Gran Turismo kopi, heldigvis holdte mine bange anelser ikke stik. Jeg blev i starten meget skuffet, da jeg troede at bilerne i spillet ikke har nogen navne på sig. Det første jeg troede var at de bare havde lavet nogle biler selv, og smidt dem ind i spillet. Heldigvis viste mine bange anelser sig ikke at holde stik, og jeg fandt hurtigt ud af at biler som blandt andet MR2, Supra Lancer EVO 3 & 5, Skyline, og ikke mindst Impreza er med. Det ligger sådan at Genki simpelthen valgte ikke at bruge bilernes navne, af den simple grund at de ville undgå ballade med producenterne. Men de bruger de serie numre som bil producenterne selv bruger, derfor kan man (hvis man kender lidt til det) finde ud af præsis hvad det er for en bil man vælger.
Men lad os se lidt nærmere på selv spillet, der er kun en bane (eller to hvis man kører den modsatte vej), urealistiske bil simulationer, ingen skader, men alligevel er det et af de bedste bilspil jeg nogensinde har set. Som alle andre konsol spil er der flere forskellige modes at vælge imellem. Hoved attraktionen er uden tvivl Quest mode, men lad os vente lidt med det. Der er Quick Race, som er lige præsis det man skulle tro ud fra navnet. Man vælger en bil, eller bruger en man selv har købt. Så bliver man sendt ud på banen, og skal selvfølgelig vinde. Versus Mode er det samme, bare som two player. Endelig er der Practise, hvor man selvfølgelig bare bliver sendt ud på banen, og kan køre som man har lyst.
Lad os nu se lidt nærmere på Quest Mode, det er nemlig her det sner. Man starter med at købe en bil, og så får man lov til at tune den. Der er forskellige muligheder for at lege med sin bil, og lige som i diverse andre spil kan man købe forskellige dele. Når man så er tilfreds bilen kan man tage ud og brænde lidt dæk af! Man starter et eller andet sted på en stor ringvej omkring Tokyo, og på et lille kort kan man se sine modstandere. Det gælder så om at køre op og indhente dem, og når man er fremme blinker man med sine forlygter. Hvis han så modtager udfordringen blinker han tilbage, og så er løbet ellers i gang. Løbene her går ikke ud på at køre fra punkt til punkt, men derimod går det på distance og tid. Jo længere den ene modstandere er foran den anden, jo hurtigere mister den anden det "energi" der er på fra starten. Når man så har vundet vinder man nogle penge, som så kan bruges til diverse indkøb.
Quest Mode foregår på den måde at man som sagt kan se sine modstandere på et kort, og ud fra deres farve kan man se om man har slået dem, om man er blevet slået af dem, eller om man ikke har kørt mod dem. De forskellige modstandere tilhører alle en eller anden form for bande, og når man har slået alle bilerne i en eller anden bande, kommer deres leder kørende. Det er praktisk talt lige som i diverse actionspil, hvor man efter nogle levels møder en boss. Når man så har slået ham vinder man lidt flere penge end normalt, ellers sker der ikke meget ved det. Det hele lyder meget nemt, men det skal siges at mange af modstanderne giver pænt meget gas, og det faktum at man kører i trafik gør det heller ikke nemmere. Når man har slået en modstander bliver vedkommende ført ind i et lille private kartotek, og her kan man se at der er lidt over 100 modstandere, så spillet slutter ikke lige med det samme.
Det kan godt være at mange vil tro at det lyder som et kedeligt spil, men jeg kan love jer for at det ikke er spor kedeligt. Selvom at jeg på nuværende tidspunkt har slået næsten 50 modstandere, så fortsætter jeg med at spille. Nogle tror sikkert at det er fordi at jeg ikke har andre spil til min maskine, men jeg kan garantere jer for at det ikke er tilfældet. Der er simpelthen noget meget fascinerende ved den måde spillet bliver afviklet på, som gør at jeg ikke kan lade være. Jeg elsker mest af alt den følelse af frihed man oplever, når man bare kan cruise rundt som man selv vil, og selv bestemmer hvor og hvornår man vil udfordre andre til at køre løb. Grafikken er meget pæn, ingen tvivl om det, men de replays der er med, er absolut fantastiske. Lyden er udmærket, og efter sigende skulle musikken blandt japanske anmeldere have fået top karakter rundt omkring, så hvis man er til japansk rock musik finder man den sikkert god. Det eneste jeg håber på er at hvis Genki skulle beslutte sig for at lave en fortsættelse, så ville jeg ønske at de læste en bog om biler, eller i bedste fald selv tog ud og prøvede et par biler. Bare så de kunne få en lille smule af en ide om hvordan biler opfører sig i høj fart.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 8 / 10
- Spilbarhed
- 8 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 8 / 10