Bevarelsen af retrospil i 2024 kan være en temmelig kedelig opgave, men gudskelov har vi udviklere som Aspyr. I løbet af de sidste to årtier har studiet hjulpet med at puste nyt liv i flere elskede klassikere, der ellers var strandet på forældet hardware. Disse inkluderer Fahrenheit, Stubbs the Zombie in Rebel Without a Pulse og en hel masse ældre Star Wars-spil, der blev udgivet i PS2-æraen.
Studiets seneste projekt er deres mest ambitiøse til dato, da det er en remastereret samling af de tre oprindelige Tomb Raider-spil til PS1. Med kollektionen, som indeholder alle tidligere udgivne udvidelser samt omarbejdet styring og grafik, går Aspyr nu "full circle", eftersom et af deres tidligste projekter var Tomb Raider II på MacOS helt tilbage i 1998.
Lad os begynde med den største ændring, kollektionen introducerer, nemlig det visuelle. Med et tryk på en knap kan du skifte mellem den gamle og den remastererede grafik, og forskellen er virkelig nat og dag. Aspyr har poleret spillet over hele linjen og forbedret belysning, teksturer, menuindstillinger og karaktermodeller. Frameraten er også blevet hævet til 60FPS, så spillene kører bedre end nogensinde før.
Dog er alt ikke rosenrødt, hvad angår den omarbejdede grafik, for nogle af omgivelserne er blevet for mørke, hvilket kan påvirke platforming-sektionerne. Jeg var af og til nødt til at skifte til den klassiske grafik for at sikre mig, at der ikke var nogen platforme, jeg havde overset i mørket. Mellemsekvenserne er heller ikke super imponerende. De er selvfølgelig mindre grynede, og kanterne skarpere, men ellers er de stort set identiske med, hvordan de så ud i originalerne, bare vist i widescreen-format.
Når det kommer til selve spillene, er der én ting, jeg med det samme vil rose, og det er kollektionens samlede værdi. For den beskedne pris af ca. 240 kr. får du tre genredefinerende klassikere og alle deres udvidelser i én pakke, og det kan nemt tage dig mellem 15 og 25 timer at gennemføre dem. Der er endnu flere timer at lægge i spillene, hvis du går på skattejagt efter alle de skjulte artefakter, som er spredt ud over banerne.
Jeg skal indrømme, at jeg ikke spillede den originale trilogi ved udgivelsen, men eftersom de betragtes som genredefinerende for deres æra, var jeg fast besluttet på at tjekke dem ud. Uden at gå for meget i detaljer synes jeg, at spillene repræsenterer en virkelig sjov blanding af platforming, action og gådeløsning, og jeg sætter stor pris på, at banerne er korte og varierede. At vende tilbage til disse ældre titler gav mig et fornøjeligt glimt ind i fortiden, og det var forfriskende, hvor enkle og ligetil de føles sammenlignet med de AAA-spil, vi er vant til i dag.
Da jeg spillede denne remastererede trilogi for første gang, var mine største udfordringer spillenes kamera og platforming-sektioner. Når du forbereder et spring, skal du placere dig lige ved kanten af en afsats og trykke på en knap for at trække dig op. Det er et svært koncept at vænne sig til i starten, og jeg oplevede konstant, at jeg faldt ned i huller med sylespidse pigge eller gled og hørte Lara brække hver en knogle i sin krop. Kameraet var også en stor hindring, der konstant skjulte mit udsyn, når jeg forsøgte at lave præcise hop.
Heldigvis har Aspyr inkluderet muligheden for at skifte til moderne styring, som føles meget mere naturlig og intuitiv. Spillets "tank controls" opgives således til fordel for komplet 360-graders bevægelse, hvilket gør det meget nemmere at navigere miljøerne. Nu bruger man controllerens triggers til at skyde, som man er vant til fra moderne skydespil.
Noget andet, der frustrerede mig, var spillets gemmesystem. I en måske utilsigtet anerkendelse af den æra, orginalerne udkom i, kræves det, at du gemmer manuelt, og der er ingen automatiske checkpoints, når du har gennemført en bane. Det er ret irriterende hele tiden at skulle minde sig selv om at gemme, og på et tidspunkt stødte jeg på en ret slem fejl, der slettede alle mine gemte data fra en tidligere session. Set fra den lyse side kan du dog bruge de manuelle saves som save states til at hjælpe dig med at overvinde spillets klodsede styring og platforming.
I sidste ende var jeg ret splittet omkring Tomb Raider I-III Remastered. Her får du tre klassiske PS1-spil i én pakke, og de ser bedre ud og spiller bedre end nogensinde. På den anden side kan jeg godt se, at de arkaiske elementer, såsom manuelle saves, det akavede kamera og styringen, som er svær at mestre, kan være en barriere for nytilkommere. Hvis du vil opleve nogle af den første PlayStations mest ikoniske spil på moderne hardware, så er kollektionen prisen værd; du skal bare vide, hvad du går ind til.