Dansk
Gamereactor
previews
Tony Hawk's Underground

Tony Hawk Underground

Ved årets E3 messe var Gamereactor en af få udvalgte magasiner, som fik lov til at kikke på det nye Tony Hawk Underground.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Ved årets E3 messe var Gamereactor en af få udvalgte magasiner, som fik lov til at kikke på det nye Tony Hawk Underground, eller T.H.U.G. som spillet også kaldes. Tony Hawk spillene har gennem flere år været Activisions mest sikre indtægtskilde og har stået for et fornyende gameplay og grafik år efter år. I det sidste udspil serien gik man bort fra de sædvanlig tidsbegrænsninger, hvilket var ret befriende, men spillet fik en del kritik for et nærmest tilfældigt tricksystem. Nu er næste kapitel undervejs og det har tilsyneladende meget lidt til fælles med de tidligere titler i serien.

HQ

Som noget helt nyt er Create a Skater betydeligt videreudviklet. Denne gang kan man tage et billede af sig selv med Sony’s netop sluppede Eye Toy kamera og så fortælle spillet, hvor ens øjne, hage og ører sidder. Herefter regner det så ud, hvordan dit ansigt skal placeres på figureren. Vi så nogle eksempler i L.A. og det så slet dårligt ud. Selvfølgelig vil man også kunne udstyre karakteren med de sædvanlige ting som tøj, frisure, tatoveringer. Alt i alt et skridt i den rigtige retning, når det kommer til interaktivitet og ikke mindst et tiltag som beviser hvor vigtigt det kommer til at være at kunne gå online med sin konsol. Selvsagt vil man fortsat kunne spille med sine favorit skatere, men hvad er vel mere cool end at konkurrere mod Tony og vennerne iklædt sit eget fjæs?.

Spillet vil også indeholde en række andre konfigurationsmuligheder som Create a Trick, Create a Goal og Create a Park. Disse vil alle give dig mulighed for at skræddersy din egen verden, tricks og udfordringer, som du selvfølgelig også vil få glæden af at døbe selv. I Create a Park vil man nu have betydelig større muligheder for at udfolde sig og man vil bl.a. kunne bestemme placeringen af store bygninger og, som nævnt, egne mål. Kort sagt er alle værktøjer tilgængelige i spillet, for at du nærmest kan skabe dit helt eget spil.

Hvad angår gameplayet i T.H.U.G. vil dette blive noget ganske andet end hvad vi er vant til. Fans af serien får måske nervøse trækninger af at høre dette, men vi kan berolige jer med, at det faktisk ser vældig spændende ud. Neversoft har ladet sig inspirere af andre selskabers nylige successer og flere har allerede sammenlignet T.H.U.G. med bl.a. GTA spillene. Med en høj adventure faktor serveres en storyline som både driver handlingen fremad og motiverer spilleren. Lidt lineært vil det nok blive, men Neversoft lover tillige en række mere åbne muligheder. Kort fortalt handler det om at tilegne sig erfaring, og gå fra at være en middelmådig streetskater til at få status som Pro Skater. Undervejs vil man møde mange af de velkendte karakterer fra tidligere spil, som bl.a. vil forsyne dig med en række halsbrækkende udfordringer og dertilhørende præmier for gennemførte stunts. Man kan, som i tidligere udgaver, plukke udfordringer efter eget ønske, mens nye låses op ved at du fuldfører de første udfordringer.

Noget af det sjoveste vi fik at se til præsentationen var muligheden for at hoppe af skateboardet og komme til områder, hvor det er umuligt at skate sig frem til. Faktisk vil man kunne bruge denne feature til binde sine tricks sammen i serier. Vi blev fortalt at tidsgrænsen vil ligge på ca. 10-15 sekunder, før den påbegyndte serie afsluttes. Med skateboardet under armen vil man kunne hoppe over gærder, hænge i forsyningsledninger, klatre op på hustage o.l., for derefter at fortsætte serien, hvis man vel og mærke er hurtig nok. Skulle tiden rinde ud er det dog ikke nogen krise, for man kan jo bare påbegynde en ny serie fra sin nye position. Tillige har man nu mulighed for at køre biler også (det er her GTA ligheden kommer ind i billedet). Hvor omfattende denne feature faltisk vil være i spillet er endnu uvist, da Neversoft fortsat holder mange af kortene temmelig tæt ind til kroppen.

Dette er en annonce:

Hvad angår de forskellige formater så er T.H.U.G bekræftet til NGC, PlayStation 2 og Xbox. Endnu er der ikke lækket nogen som helst informationer om hvordan man i praksis får klistret sit eget ansigt på figuren på andre formater end PS2’en. Men de andre konsoller har jo også online muligheder, så det vil sikkert også blive en mulighed på Xbox og NGC. Hvis Neversoft holder hvad de lover, ser det ud til at vi har en temmelig unik og fed spiloplevelse i vente. Selvom selve kernen i spillet måske stadig er ret lineær, vil der tilsyneladende være nok af muligheder for dem som ønsker at præge spillet i individuel retning også. Vi venter i spænding og med hudafskrabninger i hobetal på at modtage koden i løbet af de kommende måneder.

Relaterede tekster

Tony Hawk's UndergroundScore

Tony Hawk's Underground

ANMELDELSE. Skrevet af Jannik Tai Mosholt

Den succesfulde skaterserie relancerer sig selv som The American Dream, hvor du selv skal styre en skater fra amatørisme til Pro skaternes absolutte top.

Tony Hawk Underground in game film

Tony Hawk Underground in game film

NYHED. Skrevet af Jakob Møller

Vi er mange der venter med længsel på Tony Hawk Underground, det femte udspil i Tony Hawk serien, og hver gang vi ser eller hører nyt, så bliver længslen større. Vi kan idag præsentere en længsels indgydende in-game film.

Tony Hawk Underground

Tony Hawk Underground

PREVIEW. Skrevet af Jon Andreas Bjerk

Ved årets E3 messe var Gamereactor en af få udvalgte magasiner, som fik lov til at kikke på det nye Tony Hawk Underground.



Indlæser mere indhold