Skip to main content
Anmeldelser Tony Hawk's Skateboarding

Tony HawkÆs Skateboarding

Den levende skateboard legende Tony Hawk og hans kumpaner er nu også klar til at blive brugt som stuntmænd på din Dreamcast.
Rebecka Goldman 11 august 2000

Mød undergrunden
Skateboarding er ikke hvad man kan kalde for en folkelig sport, men de fleste af os har vel prøvet at stå på et skateboard på et eller andet tidspunkt. Og har man ikke lige prøvet at stå der med rystende ben, så har man nok oplevet en skater suse forbi på nært hold. Der er ingen tvivl om at skateboarding er en spændende sport og kultur, men kan man nu også forvente det samme rush på en konsol som i virkeligheden?

Flip and Grind!
Ja! Noget tyder ihvertfald på det, for Tony Hawk til Playstation lå i USA hele 7 måneder på top-10. Nu får vi så spillet til Dreamcast, og det ser ud til at følge i Playstation-succéssens fodspor. Konceptet i Tony Hawk´s Skateboarding er egentlig meget simpelt. Du vælger at spille en ud af 10 proffesionelle skatere, og gør herefter dit ypperste for at komme til tops i spillets Career Mode. Det gælder om at lave så mange og så vilde tricks som muligt, uden at falde af. Du får points for hvert Move, og jo sværere et trick du laver, jo flere points. Desuden samler man efter hvert trick bogstaver til ordet "skate", og samler videoklip-ikoner på banerne for at komme videre til et højere niveau. Desuden kan man spille 2 spillere på én gang, og det er faktisk rigtigt underholdende at spille imod hinanden.

Kræver træning
Måske lyder det hele lidt simpelt, men er man ikke bekendt med skateboarding, kan det første møde med den måde man styrer på godt være lidt forvirrende. For det første skal man lære de forskellige kombinationer på knapperne for at lave diverse stunts, og for det andet går spillet ret hurtigt - der er fart på! Hver skater har 3 unikke såkaldte Signature Moves, som kan udføres efter et vist antal almindelige Moves er blevet udført uden af falde. De fleste Moves giver et forudbestemt antal points, men kombinerer man forskellige Moves, eller holder en Grind igang i længere tid, så uddeles der flere points.

Samme gode underholdning
Nu spørger Playstation ejerne nok sig selv om hvad forskellen egentlig er imellem de to konsoller. Svaret er: ingen af betydning, udover grafikken, som her er lidt skarpere. Men skal man være helt kritisk, ville en Playstation kontroller være at foretrække, for den har et bedre knap-layout til styring af skateren og hans tricks. Men det er jo også muligt at tilslutte en PSX controller i sin Dreamcast om man vil have det maksimale ud af spillet.

Av! Det er sjovt!
Grafikken er som før nævnt ret fed, og det er en speciel følelse at befinde sig i foreksempel Area 51, det kendte UFO-område i USA. Spillet er fantasifuldt, men holder sig nede på jorden hvad angår realisme. Det samme gælder måske ikke helt lyden, hvor musikken, der er en meget passende blanding af hård Rock og Heavy Metal, ender med at være enformig, og nok burde variere lidt mere. Men døser man hen, får man sig et chok når skateren falder i et vildt styrt, og skriger af smerte imens blodet strømmer ud. Ikke for sarte sjæle!

Jeg anbefaler Tony Hawk´s Skateboarding, det er et fedt spil, som giver ren underholdning for dine hårdttjente penge.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Tony Hawk er for sej…
Minusser Det er bare ikke sikkert du kan følge med!
Fuld profil 6 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.