Total War: Warhammer II - Tomb Kings

Total War: Warhammer II fortsætter, som alle andre spil i serien, med at have betalte udvidelsespakker, hvor man får en ny fraktion at lege med. Det er på den ene side irriterende at der ikke er noget der hedder Season Pass, "den komplette pakke" eller lignende, men omvendt har Creative Assembly gjort det ret konsekvent, så publikum er vant til det, særligt med tanke på at Total War efterhånden har så mange særpræg, at det er blevet en hel genre for sig selv.

Sammensmeltningen med Warhammer, et turbaseret rollespil med malede figurer har vi i anmeldelsen af spillet konkluderet er ganske genial. Hvad der er knapt så genialt for udvikleren er at Warhammer-universet har en fuldstændig vanvittig baggrundshistorie, der reelt set ikke egner sig til computerspil. Creative Assembly har dog formået at forkorte det hele ned til en kort introduktionsvideo, men ellers er internettet et fint sted at læse på på tingene, påregn dog mindst et par timer.

Historien er ganske kort, at Warhammer-universets lokale udgave af Sauron, den modbydelige necromaner Nagash, vil gerne bringe alle verdens udøde tilbage, men da han bliver slået ihjel i forsøget rækker besværgelserne ikke til hele verden, men blot til det nærmeste ørkenområde, der med meget klare oldægyptisk inspirationer naturligvis har store hære, fortryllede stenstatuer og gamle konger liggende. Her skal i parentes bemærkes, at i Warhammer-universet er guder og magi meget reelle fysiske størrelser.

De gamle kongers grave er naturligvis langt bedre beskyttet end alle andres, så i modsætning til deres tankeløse tjenere, så vågner disse fordums regenter til hvad der skulle have været et gyldent paradis, men må indse at verden er beskidt, befolkningen er død, og deres rige styrtet i grus - og det skaber ikke ligefrem en større glæde. Målet er derfor i modsætning til andre racer i spillet ikke kontrol med en magisk hvirvelstrøm, men derimod kontrol med den såkaldte Sorte Pyramide, der sjovt nok tjener stort set samme forhold, samt giver magt over de genopstandende døde. Ikke bare får vi serveret denne historie, udvidelsen indeholder reelt set også historien om denne verdens vampyres opståen, og man har faktisk mulighed for at spille som både verdens første vampyrjæger som Nagash' højre hånd. Om end Nagash er død og genopstået i Warhammer flere gange, så er han ganske død ved spillets start. Du skal i øvrigt ud og finde fem af hans bøger for overhovedet at kunne nå til "end game" i denne udvidelse, så du har travlt, og dine skeletter bevæger sig ikke specielt hurtigt - medmindre de er monteret på slanger eller i en stridsvogn.

Og hvad gør så Tomb Kings så anderles og interessant at det er værd at bruge sine penge på? Ganske meget er det korte svar.

For der er nemlig en lang række mekanikker der er ændret og opfører sig markant anderledes, kombineret med nogle særdeles interessante enheder til din hær. Herudover har man ikke kun de sædvanlige to hærførere at lege med, men hele fire, hvoraf den ene dybest set er i dyb opposition til de tre andre. Kan man vælge The King of Kings - Settra the Imperishable - ja, og hans ego er lige så stort som hans ånde lugter dårligt.

Kan du lige balsamering, store private hære, endeløse rækker af skeletter der hvileløst hugger enhver indtrængende skattejæger ned, så er en position som konge eller dronning af de udøde lige dig. Du får i tilgift mulighed for en række forskellige bygninger og konstruktioner der giver dig en fantastisk sund økonomi.

De uudtømmelige rækker af knogler har i tilgift flere fordele. For det første er der mange af dem, og de koster intet. De døde skal ikke have løn, de hverken spiser eller drikker, og man har derfor ganske hurtigt gigantiske hære der har været gratis. Desværre er de ganske svage, de holder nogenlunde lige så lang tid som en nonne i et værtshuslagsmål, og det tager evigheder at researche ny teknologi. Det er man i øvrigt tvunget til at gøre hurtigt, andre hærførere kan ikke bare købes, men kræver at man låser op for at andre der stadig har deres bevidsthed nogenlunde intakt, og kan være behjælpelig med at styre en hær. Det betyder at selvom man kan rejse store hære, om end de er fyldt med svage skeletter, så har man aldrig store mængder af dem til rådighed. Individuelle helte har i øvrigt en stor virkning på den enkelte hær, da de er meget professionsspecifikke, så hvis du satser på stenstatuer, er det eksempelvis fornuftigt at have en arkitekt med der kan tage sig af dine enheder under kamp.

Udover resterne af den onde Nagash' hære, så byder modstanden på alle de andre der også mener de er retmæssige herskere, pirater, korsfarer, orker, dværge og ja, vampyrer og rottefolket Skaven.

En del af de nye features inkluderer crafting, det er ikke længere rent held eller involverer lange opgaver når du skal have et godt våben til din hærfører - du laver det bare, hvis du ellers har de rette ingredienser. Som det nok kan læses mellem linjerne, så er Tomb Kings ganske balanceret.

Du kommer også hurtigt til at smide dine almindelige skeletter langt væk, og i stedet fylde op med specialenheder, men uanset hvad, så vil du fra starten have store hære til din rådighed. Der er herudover gode muligheder for at opgradere, således at din hær kan komme sig ekstremt hurtigt efter selv et hårdt slag. Men bedst af alt, når ens soldater er døde, og sjæle er ren brændstof, så giver det også muligheder for ekstrem healing, og ikke mindst genoplivning, eh, genop-udødning.. eh. Ja, ens tropper kan slås igen selvom at de er blevet slået ihjel. Dette giver nogle ret unikke muligheder, om end det er ret mærkeligt rent taktisk at satse på døde soldater. Det kræver også en væsentligt større involvering i styring af både Lords og Heroes da deres magier er ret essentielle for et vellykket slag - dine tropper er ganske enkelt ikke stærke nok alene før et godt stykke ind i spillet hvor du har låst op for alle troppetyper og fået researchet en lang række opgraderinger.

Så - er det pengene værd? Ingen tvivl om at en fraktion i Total War tager lang tid at gennemføre. Der kan spilles på mange, mange måder, og du kan justere sværhedsgraden fuldstændig som det passer dig, og kampene på slagmarken kan springes over hvis man ikke gider at kæmpe hver eneste selv - med fare for at man taber eller mister flere tropper end man burde, men 30-50 timer er ikke urealistisk, og langt mere hvis man udfordrer sig selv lidt i sit valg af hærfører, taktiske beslutninger, og spillets sværhedsgrad.

Prisen på udvidelser for Total War-serien har altid ligget lidt højt forhold til at man "bare" får en ekstra fraktion, og ikke noget andet, men kigger man på den generelle prissætning på udvidelser, så er det vist desværre ikke fordi at det er så skidt, og Steam har jævnligt 30% rabat på dem.

Tomb Kings er ikke en essentiel, men ganske fornøjelig, og ganske historiekorrekt udvidelse med en del nye elementer og udfordringer. Kunne man lide Skaven eller Lizardmen tidligere, så vil man også elske Tomb Kings. Og med det in mente må man erkende at Creative Assembly er en af de få der virkeligt forstår hvad DLC burde være - nyt, anderledes, men ikke essentielt for at få den fulde spiloplevelse.