Tides of Torment kommer, som altid med Total War: Warhammer III, sammen med en massiv spilopdatering, der byder på større ændringer af mekanikkerne og er tæt forbundet med selve DLC-indholdet - oveni en gratis legendary lord som altid. Vi dækker ikke de helt store overhalinger, da det ville kræve mange sider, men overordnet set er der tale om forbedringer hele vejen rundt, og især Norsca havde virkelig brug for det.
Hvis du ikke er bekendt med Total War-serien, og særligt Warhammer-delen af den, vil jeg kraftigt anbefale, at du læser vores tidligere artikler og anmeldelser - ellers vil det meste af det følgende give absolut ingen mening.
Den gratis del, der følger med opdateringen, er relativt simpel: det er The Masque of Slaanesh, en stakkels sjæl, en dansende dæmon, der var uheldig nok til at genopføre et militært nederlag over for sin herre gennem dans. Dårlig idé - bogstaveligt talt. Hun er nu dømt til at danse for evigt, og nej, jeg er ikke påvirket af noget som helst - det er den faktiske originale lore for karakteren, selvom den oprindelige lore fra 8th Edition-kodekset fra 2013 er en smule anderledes, og 40K-versionen også har variationer.
Hendes primære mekanik består derfor af danse, der giver buffs, og tempoet stiger gennem militære sejre, ligesom effekterne af de forskellige danse bliver kraftigere - og en sidste dans låser op, når de tre andre er fuldt gennemført. Hver dans kan variere og er generelt alsidig og passer godt til hærens spillestil, hvor du konstant skal være i bevægelse. Dette bliver lettere via nye unholy manifestations, mens kultmekanikken - der giver mulighed for skjulte kulter i fjerne byer - hjælper dig med at sprede din korruption. The Masque har, ligesom DLC lord-karaktererne, ingen specialkampagne og bruges udelukkende i den store Immortal Empires-mode, hvilket er fair nok for en gratis og faktisk interessant lord - men for de betalte lords føles det lidt mangelfuldt.
De betalte lords, tre i alt, repræsenterer nogle nye retninger med forskellige blandinger. Sea Lord Aislinn har nogle meget interessante variationer af eksisterende mekanikker i forhold til at opnå gunst hos andre fraktioner. Han overtager nemlig sjældent byer selv - han giver det erobrede område videre til andre fraktioner og nøjes med en lille outpost. Han bruger Dark Elves-mekanikken med Black Ark og er generelt en meget søfartsfokuseret lord, med Dragonship-flåden der gør ham til en horde-fraktion, samtidig med at han stadig skal håndtere komplekse politiske forhold derhjemme. Dette var det eneste i min gennemspilning, der ikke fungerede - jeg kunne simpelthen ikke indsætte nogen af mine generaler som herskere over de forskellige dele af Ulthuran og dermed bruge den del af mekanikken, hvilket er mærkeligt, for den anden del - at modtage direkte hjælp og buffs fra specifikke elverledere - fungerede uden problemer.
Aislinn kommer med en ny generisk lord og helte, ny low-tier infanteri og nogle meget farverige monstre, inklusive hvad jeg kun kan beskrive som en vand-version af sandormen fra Dune, samt (og jeg sværger på, at jeg ikke finder på det) flyvende stridsvogne, hvor en af varianterne har en bolt thrower monteret på sig. Han er ren og pæn - en high elf som altid - men måden han spilles på er markant anderledes, fordi buffs og hjælp fra andre legendary lords har så stor indflydelse på gameplayet. Mit største problem med hans kampagne er, at han hurtigt løber tør for oplagte fjender på grund af sin startposition, selvom jeg gamblede og gik direkte efter Kairos Fateweaver og invaderede dæmoniske områder næsten med det samme.
Min nye favorit er {Dechala, The Denied One}. Herre gud, hvor jeg elsker de nærmest bibelske navne. Hun har også den nemmeste startposition af de fire, med få stærke fjender i nærheden og masser af ekspansionsmuligheder. Hun bruger en thrall-mekanik som Malus Darkblade, med en streng begrænsning på de mest magtfulde bosættelser, såsom Pleasure Palace, der giver de bedste soldater og økonomiske fordele. Denne halv-dæmon, halv-menneske har seks arme og dobbelte magiske våben, hvilket gør hende til en vanvittig nærkampsmaskine, der samtidig er hurtig. Hun kommer med en navngiven legendary hero, nyt infanteri og - vigtigst af alt - ranged infanteri, som gør almindelige kampe betydeligt lettere. Spillestilen er stadig ekstremt hurtig og smidig, hvor stort set hver enhed er en glass cannon.
Sidst men ikke mindst, medmindre du ønsker at dø som et muteret chaos spawn, så er der {Sayl, The Faithless}. Han starter i en ny provins på mappet og har nogle virkelig stærke, men også udfordrende quest battles, der låser spilmekanikker op, samt nogle fantastiske tilføjelser til de Norscan-ske stammer - blandt andet en legendarisk bjørne-lignende helt og Fimirs, som nogle måske kan huske fra de gamle Hero Quest-spil. Hans mekanikker er meget snedige og fokuserer på manipulation og forræderi frem for rå styrke og loyalitet over for én specifik gud. Til gengæld har han en ekstremt dårlig startposition. Uanset hvad jeg gjorde, endte jeg i problemer med en legendarisk Chaos Dwarf-lord, og de er benhårde, når man lige er startet. Kampene mod dem satte mig 10-12 ture bagud i forhold til min normale rytme, og kombineret med quest battles kræver Sayl noget mere arbejde - men han har, ligesom de tre andre, nogle virkelig spændende mekanikker.
Det vigtigste for alle de nye lords er, at mekanikkerne ikke er komplicerede hver for sig - men at de er kombineret, hvilket betyder, at der er meget at holde styr på på én gang. Det kan jeg godt lide, for det er et strategispil, der er nemt at lære, men svært at mestre, og med omkring 100 muligheder per lord er der noget for enhver smag.
Prisen bliver sandsynligvis et problem. På skrivende tidspunkt kender vi ikke den endelige pris, men et gæt ville være 9 euro per lord eller 25 euro for alle tre. Du får meget for pengene: tre legendary lords, tre generiske lords, tre legendary heroes, fire generiske heroes, ti Regiments of Renown og tyve nye enheder oveni de nye mekanikker. Men i modsætning til Thrones of Decay får du ikke en custom Realms of Chaos-kampagne (den historiedrevne del af spillet), og medmindre udviklerne hos Creative Assembly overrasker os med markant lavere priser, synes jeg, det er fair at påpege, at vi reelt får mindre indhold for samme pris. Misforstå mig ikke - jeg skal nok nå en complete domination victory i Immortal Empires, for sådan skal det være - men medmindre prisen ender med at være væsentligt lavere end tidligere DLC'er, synes jeg, prismodellen halter. Hvis du dog elsker Immortal Empires, så kast dig endelig over det, for mekanikkerne er sjove og giver nogle ellers lidt kedelige fraktioner et stærkt løft.