Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Toy Story 2
Anmeldelser Toy Story 2

Toy Story 2

Toy Story 2 vil ikke holde dig i gang i flere timer, som Toy Story 1 kunne, men man vil stadig blive fascineret af de flotte banedesigns, hurtige actionsekvenser, og komiske nuttet-heder.
Philip Christiansen 11 april 2000

Engang for nogle år siden skete der noget nyt. Der blev skabt en 100% computeranimeret film i normal spilletids længde. Toy Story hed den og var udviklet af Disney Pixar. Filmen var flot animeret, komisk, og realistisk fortællende. Den handlede om det ukendte liv i legetøjets verden. En verden hvori legetøj havde en personlighed og var levende, skjult for menneskets øje. Ikke for mange måneder siden havde Toy Story 2 præmiere i biograferne, hvor historien om de eventyrerske legetøjsfigurer, Woody og Buzz Lightyear, fortsatte. Toy Story 2 er nu også kommet som PC-spil.

Toy Story er tilbage
Der huskes tilbage til dengang Sega´s Megadrive var en af de førende spil-konsoller på markedet. Spillene var som stoffer, man blev afhængig og spillede i flere timer... dagligt! Et revolutionerende platform-spil var spillet Toy Story (1995), som viste karakter med både 32 MEG, fascinerede "3D" grafik, holdbarhed, og varierende gameplay. Det er nu nogle år siden, og Toy Story spillet har formået sig at få en efterfølger i et vaskeægte 3D action/adventure spil. Spillet handler om, ligesom i filmen, at redde Woody fra en gal legetøjssamler. Du er Space Ranger Buzz Ligthyear, og derfor bliver du nød til at hoppe rundt, skyde som en gal, og løse gåder i 15 niveauer (baner), delt op i 5 zoner. Intro er der ikke meget mere af i spillet, så lad os springe ud i det.

Med arme og ben
I spillet gennemføres nogle enkle gåder, race, og en masse legetøjsbekæmpelse. For at komme videre, skal man helst finde et legetøj i nød. Hvis du hjælper et legetøj med at finde eller løse en gåde, får du disse såkaldte "Pizza Planet-poletter". Dem skal du bruge til at komme til næste niveau, selvom du faktisk ikke behøver at finde/skaffe alle poletterne lige med det samme. Dog skal man have et vist antal før man kan komme til et nyt kapitel. Efter næsten hver bane vises der små filmklip fra filmen, som holder lidt sammen på historien.

Bomben
Toy Story 2 kan efter et stykke tid være lidt langtrukken og irriterende. Buzz Lightyear er en hyperaktivt Space Ranger der springer frem og tilbage, og kameravinklerne gør ligeså eller omvendt. Det kan være frustrerende til tider, især ved højtliggende områder. Vader man rundt på steder der er for små har Buzz det med at glide ned... konstant. Mønter du skal samle til grisen Basse, er svære at få fat i. Når de hænger i luften, kan de være svære at ramme, da de faktisk er en meter tættere på end du tror.
Fjender og andre legetøjskryb er en pest, da de faktisk ikke forsvinder efter flere zap fra Buzz´s laservåben. De vender stærkt tilbage! De bosser man imødekommer er dog en del sjovere og mere udfordrende.

Tilbage til konsol!
Udfra grafikkens varierende kvalitet og spillets "klodsede" styring, kan man fornemme at dette spil hører hjemme til PlayStation eller til en anden konsol, og spillet er rent faktisk også udkommet på PlayStation. Det er en pine at skulle bruge taster der er så langt væk fra hinanden.
Spillet følger heller ikke filmen 100% igennem. Du vil kunne opleve scener fra filmen, men størstedelen er ligegyldige baner, som ikke giver nogen særlig sammenhæng. Se filmen før du spiller spillet. Selvom der er filmklip lånt fra filmen, er de stadig i meget ringe kvalitet.
Positive punkter fra spillet skal ikke overses. Musikken giver en god stemning, og de danske stemmer en fin relation og sammenhæng til filmen. Spillet har også en god sværhedsgrad, men kan måske blive for svært for uerfarne spillere.
Toy Story 2 vil ikke holde dig i gang i flere timer, som Toy Story 1 kunne, men man vil stadig blive fascineret af de flotte banedesigns, hurtige actionsekvenser, og komiske nuttet-heder.

Yderligere karakterer

Grafik
5 / 10
Lyd
6 / 10
Spilbarhed
5 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Fuld profil 16 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.