Trackmania

Ubisoft Nadeo er tilbage med en renoveret udgave af Trackmania. Det er det samme gode gamle spil, vi elsker og kender, men med nogle forbedringer og nye tilføjelser, som folk næsten med sikkerhed ikke vil bryde sig om. Efter at have spillet det i flere timer kan jeg med sikkerhed sige, at titlen stadig bærer Trackmania-følelsen, men er det nok til at retfærdiggøre en tilbagevenden?

Trackmania har været på en eller anden skærm det meste af mit gaming-liv. Da den første version blev udgivet i 2003, brugte jeg time efter time på at forbedre mine banetider. Der var masser af frustration, men på samme tid en fantastisk følelse af bedrift, da jeg endelig slog min egen rekord efter at have spillet den samme bane to timer i streg. Spillet har altid været afhængighedsskabende, og det har ikke ændret sig i år 2020. For at være helt ærlig så kunne denne anmeldelse allerede have været klar for et par dage siden, hvis det ikke var, fordi jeg lige skulle genspille hver en bane tilstrækkeligt mange gange, til at jeg til sidst opnåede guldmedaljen i dem alle.

Men det er netop en af de ting, Trackmania giver os. Selv med et begrænset antal officielle baner ved lanceringen (50 inklusiv træningsbaner) er der enormt meget genspilningsværdi, idet du simpelthen bare synes, du er nødt til at gøre det bedre, hver gang du samler controlleren op igen. Og hvis jeg støder på en ven, der forsøger på det samme, betyder det bare, at jeg er nødsaget til at spille i endnu flere timer. Trackmania giver en følelse af fart som ingen anden. Med skøn friktionsmodstand (i hvert fald på asfalt) og fartfelter om hvert et hjørne er der ingen tid til at læne sig tilbage og slappe af igennem banerne. Dit fokus er nødt til at være på bilen og vejen hele tiden, hvis du har forhåbninger om at finde det perfekte racerløb og genvejene, der bidrager til at sætte den bedst mulige rekord.

Serien lagde ud med at fokusere på asfaltkørsel, men gennem årene har den modtaget nye opdateringer, der tilføjer grus-rally og hjulspindsbiler. Du finder ikke nogen biler med hjulspind i Trackmania 2020, men grus og græs er til stede i selskab med en helt ny tilføjelse: is. Overgangen mellem asfalt og is er i bund og grund som himmel og helvede på hjul, og det tog mig ikke lang tid at finde ud af, at jeg i den grad foretrækker asfalten. Med det sagt tilføjer iskørslen til gengæld en helt ny dimension til spillet, og det kræver et helt andet sæt af evner at mestre. Som om jeg ikke havde problemer nok med at mestre spillet i forvejen...

Den audiovisuelle del adskiller sig ikke i særlig høj grad fra tidligere installationer. Spillet ser skønt ud, som det er, med et par opgraderinger til omgivelserne. Lydene fra bilerne hjælper til at skabe en fornemmelse af fart, på samme måde som grafikken gør, og musikken er den samme, som jeg husker fra alle de forrige Trackmania-spil (for mig betød det, at Spotify blev sat på med det samme, så jeg kunne lytte til mine yndlingstoner, mens jeg jagtede de hurtigste tider).

Et af de vigtigste elementer ved Trackmania-serien er det brugerskabte indhold. Antallet af spillerskabte baner er hovedårsagen til, at Trackmania 2 stadig er i live blandt os. Med Trackmania 2020 har Ubisoft Nadeo givet os en håndfuld nye værktøjer i bane-editoren, og jeg kan se, topkreatørerne har det rigtig sjovt med disse. Allerede ugen efter lanceringen har jeg set nogle fabelagtige spillerskabte baner, og flere vil blive tilføjet hver eneste dag. Skin-editoren, der anvendes til at dekorere din bil med, er på den anden side et helt andet væsen. Det er proppet med bugs og svært at håndtere ordentligt. Jeg håber stadig at se en tredjeparts-editor i fremtiden, men i øjeblikket vil det kræve meget tålmodighed at kreere et godt design ved hjælp af de tilgængelige værktøjer.

Selvom det er virkelig underholdende at slå din egen rekord igen og igen, så er det endnu sjovere at slå dine venners. Men med mindre du er villig til at betale den fulde pris, er du altså nødt til manuelt at opsætte et Google-regneark (eller noget i den stil) for at holde styr på jeres bedste tider. Jeg havde adgang til Club-versionen i spillet, og det gav mig lov til at lave en social arena, men vores venner var på gratis eller standard-udgaven, så de kunne ikke deltage i min klub for at sammenligne tiderne, og det er muligvis den mest frustrerende del af spillet.

Ubisoft er gået i en ny retning med hensyn til at sælge sit spil. Du kan få spillet gratis, hvis du bare vil spille standard-banerne, eller du kan få standard-versionen, hvis du vil have fjernet reklamerne i spillet, skabe avancerede baner, kreere og gemme skins til bilerne, eller deltage i offentlige klubrum. Men hvis du ønsker den fulde oplevelse, er du nødt til at investere i Club-versionen, hvilket i bund og grund er et fuldpris-spil, der også giver dig tre års abonnement. Priserne er ikke vanvittige, men det har ledt til megen diskussion blandt spillerne, at udviklerne er gået over til et abonnementsbaseret format.

Alt i alt er Trackmania 2020 et anstændigt racerspil, som vi kender det fra de gode gamle dage. Desværre mangler det indhold, hvis du ikke køber Club-versionen, og jeg er spændt på at se, om denne udgave vil leve lige så lang tid som sine forgængere i lyset af abonnementformatet. Editorerne i spillet er detaljeret, men svært at mestre, så det kræver tålmodighed at skabe gode baner, og gode bil-skins er endnu sværere at bikse sammen. Men på den anden side: Hvem spiller Trackmania og gemmer ikke på store reserver af tålmodighed?

Selv med det manglende indhold i den gratis udgave er det svært for mig at være hård ved spillet for ikke at give os det hele gratis, særligt fordi jeg havde det sjovt med det, der var der.