Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Transformers: The Game

Transformers: The Game

Decepticons møder Autobots på jorden, såvel i biografen som på samtlige konsoller. Nicolas har vejet et par tons mere end normalt og fortæller alt om det...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg havde engang en Megatron. Jeg passede ham, plejede ham, og puttede ham i seng hver aften. En dag havde jeg en skolekammerat på besøg, og da han så, at jeg havde puttet min Megatron, råbte han det hånende ud over hele klassen næste dag. Det fik mig til at tænke, at der måske var en grund til hans hån. Jeg besluttede mig for, at Megatron ikke længere skulle have lov at have sin egen seng, og lod i stedet Optimus Prime sove i den. Det var vist mest fornuftigt, ikke? Jeg mener, man kan da helt klart ikke putte en decepticon!

Og hvad er det så lige, jeg prøver at sige? Ingenting. Blot, at jeg legede med Transformers dengang i de kiksede 80'ere, hvor bundesliga-garn, tynde slips og alt for korte shorts var vejen til succes. Nå ja, og så skulle en hver unge med respekt for sig selv da mindst eje én Transformers-figur. Og jeg havde mange. Rigtig mange.

Den sidste uges tid har så stået i nostalgiens tegn. Dog var lavpunktet at spille Transformers: The Game. Højdepunktet, derimod, var at se filmen. Megatron og co. gør sig ganske enkelt bedre på det store lærred - dog ikke uden grund.

Selvom Transformers: The Game prøver at sælge sig selv som et sandkasseeventyr, så skal man lede med lys og lygte efter ting at tage sig til i de sterile omgivelser, som ikke huser andet end firkantede kasser, der skal indsamles hvis man vil have adgang til nogle usigeligt kedelige sidemissioner.

Dette er en annonce:

Og katastrofen bliver ikke mindre af en frustrerende kameravinkel, der gang på gang skal vendes og roteres. Hvis man altså kan komme til det, og ikke lige har for travlt med at kæmpe med et håbløst fysiksystem, hvor buske er tungere end busser, og biler glider rundt som Bambi på glatis.

Mine modstandere i Transformers: The Game er noget så forudsigelige; både de åh-så-farlige leder-robotter og de knapt så hårde menige robotter. Hæren farer omkring i kampvogne, politibiler og helikoptere, mens både autobots og decepticons sender hundredvis af nærmest identiske fjender af sted. Efter et par missioner kunne jeg spille i søvne, efter tre blev mine øjenlåg tungere, og efter fire...zzz.

Men jeg vågnede op igen. Sådan lidt da. For da jeg efter ganske få timer havde kæmpet mig igennem autobot-kampagnen, så var det et friskt pust at stifte bekendtskab med decepticons og deres altødelæggende livsstil. Og netop her kunne Transformers: The Game for alvor spille med musklerne. Destruktions-musklerne vel at mærke. Der findes nemlig (næsten) ikke et eneste objekt i spillet, som ikke kan ødelægges. Og det er faktisk savldryppende lækkert.

Noget andet, der også fremkalder savl og fråde i mine mundvige er robotternes animationer. Og så er det i øvrigt også en fryd for ørekanalerne at høre det fabelagtige stemmeskuespil, som mange af filmens skuespillere har været med til at skabe. Smukt!

Dette er en annonce:

Men så stopper rosen altså også. Præcis som modstanderne, er spillets knapt så frygtindgydende bosser nærmest identiske. Således ser en bosskamp typisk ud på følgende måde: kast en lygtepæl i hovedet på bossen, slå ham et par gange, træd tilbage, smid nok en lygtepæl efter ham, nik ham en skalle, lad ham flygte. Kør efter ham, og gør nøjagtigt det samme som beskrevet. Gentag denne fase 3-4 gange indtil bossen endelig bider i støvet. Dine våben er nærmest ubrugelige; kun mod menneskene er de effektive - ønsker du at uddele slag til robotterne, så skal du altså bruge dine næver. Og det er skuffende.

Transformers: The Game kan gennemføres på 4-5 timer. Den eneste grund til, at 'eventyret' tager 4-5 timer er, at Travellers Tales har forsøgt at forlænge hver eneste mission med et utal af fjender og latterlige forhindringer. I stedet for at fokusere på det, der er sjovt, trækker man pinen ud med hundredvis af ensformige fjender, kedelige, langtrukne bosskampe - og en uacceptabel kamerastyring og fysik. Som fan af legetøjet, serierne og filmen, kan man muligvis godt få en smule sjov ud af licensspillet - men ellers bør man til en hver tid undgå bekendtskabet. Og nu må I have mig undskyldt; jeg skal putte Optimus Prime.

Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
Transformers: The Game
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
Godt stemmeskuespil, Decepticon-kampagnen, alt kan smadres, lækre robot-animationer.
-
Ingen genspilningsværdi, våben er nærmest ubrugelige, horribel kamerastyring, ensformige missioner og fjender, for mange fejl, kedelig Autobot-kampagne.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • gobii10
    MINUS: dårlig gameplay, kedelige missioner, tamt våben styring, alt for kort spil, dårlig kamp mode ... 4/10

Relaterede tekster

Transformers: The GameScore

Transformers: The Game

ANMELDELSE. Skrevet af Nicolas Elmøe

Decepticons møder Autobots på jorden, såvel i biografen som på samtlige konsoller. Nicolas har testet det fesne spil...



Indlæser mere indhold