Trepang2

Trepang-hvad-for-noget? Jeg er ikke meget for at indrømme det, men Trepang2 er et af de spil, der er smuttet fuldstændig under min radar. Da det så landede på min PlayStation 5, havde jeg ingen anelse om, hvad jeg gik ind til - og hvilken overraskelse det endte med at blive.

Trepang2 er en old school first-person stealth-action shooter, inspireret af klassiske shootere som Max Payne og F.E.A.R. - og faktisk kan jeg også få øje på lidt Control i det. Man indtager rollen som supersoldaten Subject 106, som efter at have været brudt ud af et underjordisk high security fængsel i Alaska bliver hyret af organisationen Task Force 27. Man bliver nu sendt ud på forskellige missioner rundt om i verden, og målene er typisk en række såkaldte "High Value Targets" fra blandt andre Horizon Corporation, som angiveligt selv skulle pønse på at skabe deres egne supersoldater og andre onde skurke-ting. Altså en helt generisk og helt ligegyldig historie - og det er fint, for det er slet ikke pointen med Trepang2.

Det er når man kaster sig ud i de mere eller mindre lineære missioner, at man finder ud af, hvad Trepang2 i virkeligheden drejer sig om; nemlig vanvittige og intense ildkampe som jeg sjældent har set bedre. Men er Trepang2 ikke en STEALTH-action shooter, spørger du måske, så hvor kommer de intense ildkampe så fra? Jo, Trepang2 har flere stealth-sektioner, hvor man kan vælge at angribe situationen uset, og det kan visse steder være til ens fordel. Andre gange er det letteste bare at skyde vildt omkring sig.

Ildkampene er nemlig virkelig, virkelig fede, og så snart man løsner det første skud, er helvede løs. Efter ganske få sekunder er luften fuld af projektiler, gnister, støv, blod, kropsdele, lys fra flares, lys fra fjendernes påmonterede lommelygter og partikler fra vægge, gulvet, loftet, søjler og alt muligt andet, som bliver skudt i småstykker i de hektiske kampe. Fjenderne flankerer, angriber i mindre grupper eller alene, de kryber i skjul, råber, kommunikerer med hinanden om ens position og reagerer generelt meget overbevisende, og det hele bliver til en smuk, og på samme tid brutal dans med ens våben som partner.

De brutale og hektiske ildkampe betyder ikke, at man bare kan tage hovedet under armen og holde aftrækkeren i bund, for gør man det, når man i hvert fald ikke langt, slet ikke på de højere sværhedsgrader. Stealth kan som nævnt visse gange være en fordel, og skulle man overmande en af fjenderne, kan man enten bruge ham som levende skjold, eller man kan montere en granat på kroppen af ham og smide ham tilbage i hovedet på hans kammerater, der står klar til at "modtage ham". Det bliver aldrig kedeligt! Derudover kan man bruge "Focus", som i en kort periode får det hele til at køre i slowmotion, og måske endda endnu bedre "Cloak", hvor man bliver usynlig i nogle sekunder, som er meget effektivt til at få en ud af en knibe, når man er omringet. Hvilket sker tit.

Trepang2 er et old school skydespil, hvor der virkelig bydes op til dans. Skudvekslingerne er nogle af de bedste jeg har set, og de er meget hektiske, og et bevis på dette er, at man ikke kan sigte ned langs ens våben - det er der ikke tid til, der skal nærmest bare skydes løs fra hoften. Det er simple greb, der bliver brugt til at hæve actionen i Trepang2 over de fleste andre spil på markedet, men hold da op, det virker.

Kampagnen byder på en række missioner og mindre sidemissioner, og i løbet af spillet åbner man op for forskellige såkaldte "Cheats". Det er i virkeligheden forskellige mods, som for eksempel giver fjenderne store hoveder, giver ubegrænset ammunition, ubegrænset Cloak, ubegrænset Focus eller ubegrænsede granater, eller helt modsat: Ingen Cloak eller ingen Focus, at fjenderne kun kan dræbes med headshots, eller at checkpoints er fjernet. Så der er god grund til at gennemspille de forskellige missioner igen med de modifikationer man ønsker, hvis man skulle få lyst til det.

Med til at understøtte de hektiske kampe er en fin lydside. Våbnene lyder tunge, og fjenderne råber og kommunikerer hele tiden med hinanden. Grafikken varierer fra gammeldags og grim til gammeldags og flot. Grafikken er nemlig altid forholdsvis simpel og har et old school-look over sig, men ved hjælp af god brug af lys, refleksioner og partikler skjules den ofte lidt simple grafik - og andre gange træder den frem, og så er det ikke kønt. Men det lever man med, fordi den hektiske action helt overskygger den simple visuelle side.

Trepang2 er en stor positiv overraskelse for mig. Det er skabt af et lille team på lidt over 10 personer, og det startede for en del år siden som et hobbyprojekt, da manden bag ønskede at lære at arbejde med Unreal Engine-spilmotoren. Det er der kommet et af de mest rendyrkede actionspil i lang tid ud af, og det er tydeligt inspireret af en tid, hvor gameplay var vigtigere end virkelighedstro grafik, store evnetræer og mikrotransaktioner.

Trepang2 er for dem, som elsker old school-action og ikke kan få nok af det. Jeg er en af dem.