Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Trials Fusion

Trials Fusion

Mine damer og herrer, start jeres motorcykler! Vi har fået en forsmag på det kommende Trials Fusion og glæder os allerede stort...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Trials var en af de bedste Xbox Live Arcade-eksklusive titler i den forrige konsolgeneration. Trials HD og Trials Evolution var begge super fængende og sjove, og det ser ikke ud til at ændre sig med Red Lynx' kommende Trials Fusion. Den store nyhed i Fusion er dog, at det endelig opgiver platform-eksklusiviteten, og derfor nu også udkommer på PC og PlayStation 4.

Trials Fusion

Allerede fra starten er det tydeligt, at Trials Fusion ikke forsøger at genopfinde hjulet. Alt føles velkendt og velvirkende. At tackle de mange udfordringer med motorcyklens realistiske fysik føles derfor stadig afsindigt fængende, og så er konkurrence-elementet ikke at forglemme, når man inviterer vennerne med. At forsøge at slå banerekorder og highscores betyder at man hurtigt ender med at sidde i en "bare lige en gang mere"-situation.

Mens kernen af oplevelsen er meget lig seriens tidligere afsnit, er her stadig blevet plads til et par nye elementer som frisker det hele op. Udseendet har i særdeleshed modtaget et ordentlig nitro-boost. Trials Evolution var på ingen måde et grimt spil, men Fusion fylder på med langt flere lækre effekter og detaljer. Brune planker, mørke huler og afdankede fabrikker er fortid, og det nye spil er meget lysere, langt mere farverigt og futuristisk. Særligt effekterne er smukke og rangerer fra cinematiske solnedgange til Star Trek-lignende bylandskaber af krom og glas.

Dette er en annonce:

Trial Tracks og Skill Games er stadig spillets to grundfundamenter, men ud over disse er her også FMX, der er fokuseret omkring at opnå den højest mulige pointsum ved at lave forskellige tricks. De mange tricks er udelukkende baseret på spillet fysiksystem, og der gøres ikke brug af nogen indbyggede animationer eller lignende. Spins/Sommersaults udføres naturligvis ved at flytte sin vægt på motorcyklen, men alle de andre tricks udføres med det højre analogstick. Trickets succes afgøres herefter af kørerens position på motorcyklen, samt hvor man befinder sig i luften.

Trials Fusion

Gameplayet i FMX føltes forholdsvist simpelt, men på samme tid ligeså intuitivt som Trials altid har haft for vane at være. På trods af simpliciteten virker der til at være flere end nok tricks, og at udføre dem korrekt viser sig hurtigt at være udfordrende. Vil man således i nærheden af toppen af highscoren, kræver det at man kombinerer adskillige faretruende tricks. Ikke overraskende er grænsen mellem en ny highscore og voldsomme kropsskader altid hårfin.

Den ældste spilmulighed, den helt basale Trials, har også modtaget et par nye finpudsninger. Hver bane i Trials Fusion har tre udfordringer og adskillige hemmeligheder, der på et splitsekund fuldstændigt kan ændre hvordan banen fungerer. Eksempelvis stopper vi på et tidspunkt ved en tennisbane, hvilket inden længe resulterer i at vi befinder os i en morsom tenniskamp med en pingvin. Der er massevis af små detaljer, som viser at Red Lynx-holdet ikke er uden humor.

Dette er en annonce:
Trials Fusion

Disse bonusudfordringer betyder naturligvis også mere genspilningsværdi, men dog får denne sit absolut største boost af den tilbagevendende bane-editor. Igen får de mest kreative spillere mulighed for at lave deres egne baner, minispil og udfordringer, og kan efterfølgende dele dem med hele verden. At lave banerne ser langt lettere ud end tidligere, og selv om vi ikke selv har haft chancen for at prøve det, har udviklerne vist hvordan man kan strikke en standardbane sammen på mindre end et minut. De lover også at der ikke ville være mangel på objekter at bruge i sine egne kreationer. Over 1000 objekter, som man kan ændre i både funktion og størrelse, skulle sikre at selv de mest ambitiøse spillere kan udleve deres aspirationer.

Det er meget svært at finde noget negativt at sige om Trials Fusion, for alt hvad vi har set, efterlader en positiv følelse. Det ser ud til at bygge på alle de stærke aspekter fra de tidligere spil, og på intet tidspunkt i vores tid med spillet blev det at køre, lave tricks eller jagte highscores bare en lille bitte smule kedeligt.

Den eneste umiddelbare kritik jeg kan komme på, er at der foruden de nye baner, FMX, forbedret grafik, multiplatform-udgivelse og ekstra udfordringer ikke er sket ret meget nyt med Trials Fusion. Her må man dog spørge sig selv: hvorfor reparere noget når det ikke er gået i stykker? Alt tyder på at Trials Fusion bliver endnu en succes, og det bedste er næsten at vi ikke kommer til at vente særlig lang tid på det. Trials Fusion udkommer til PC, Xbox 360, Xbox One og PlayStation 4 den 16. april.

Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion
Trials Fusion

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold