Tron: Evolution

Hvordan er livet i en computer? Utallige mennesker har stillet sig selv det spørgsmål, og rigtig mange film og spil har også forsøgt at karakterisere en virtuel virkelighed. Men ingen af dem der har samme kultstatus som den originale Tron-film.

Lige siden Jeff Bridges i sin rolle som Kevin Flynn tog de første spæde skridt ind i ENCOMs centrale computer i Disneys film fra 1982, er den klassiske Tron æstetik blevet brugt i både musikvideoer og film. Ja selv John Lasseter (skaberen af Toy Story-filmene) har anerkendt Trons enorme indflydelse og tiltrækningskraft for computeranimerede film i almindelighed. Nu får filmen endelig en efterfølger, Tron Legacy, og i den forbindelse har Disneys egne studier lavet et spil der skal knytte filmene tættere sammen. I den den anledning blev vi inviteret til London for at tage et nærmere kig på hvordan Tron-universet har udviklet sig de sidste 28 år.

I spillet Tron: Evolution indtager man rollen som Anon, der er et kontrolprogram designet til at skabe fred mellem de forskellige befolkningsgrupper inden for Tron-universet. Der er nemlig nye programmer der nu befolker computersystemet, de såkaldte Isos, som har deres egen fri vilje og er opstået ud af den digitale evolution. Men de er ikke alene i dette system, og uden at afsløre for meget, bryder helvede løs mellem de forskellige programmer, og det er i sidste ende op til Anon at stoppe dem.

I bedste Prince of Persia-stil skal man i tredjeperson klatre, vægløbe og selvfølgelig kæmpe sig igennem Tron-universets mange fjender og forhindringer. Til det formål har man sin Identity disc, der som en frisbee benyttes som våben til at holde spillets fjender på afstand, og skulle de alligevel komme for tæt på, kan man benytte sig af et nærkampssystem, der delvist er inspireret af den brasilianske Capoeira dans. Så langt, så godt og i den præsentation vi oplevede kørte singleplayer-oplevelsen ganske fornuftigt, uden de store tekniske vanskeligheder, og selvom grafikken i spillet ikke er himmelråbende smuk, har Propaganda Games alligevel formået at fange følelsen og æstetikken der kendetegner den originale film.

Da jeg senere på dagen møder spillets game director Darren Hedges, spørger jeg ham om netop æstetikken og om hvad der har været de største udfordringer ved at bringe Tron til live efter 28 års dvale. Her fortæller Darren hvordan udviklingsholdet har været med på filmsettet fra første dag, og hvordan filmholdet og udviklerne har delt ideer, tanker og concept art for at knytte universet så tæt sammen som muligt, både hvad angår spillets rammer og udseende, men altså også i henhold filmen, som vil referere til oplevelser fra spillet.

I løbet af vores snak med Darren må vi også omkring spillets multiplayer, som han selv ser som det mest spændende aspekt ved spillet. Her er det nemlig muligt for spilleren at tage sin figur online, optjene point til at opgradere sin karakter, for derefter at vende tilbage til spillets single-player med disse nye færdigheder. På den måde ville det være mere tiltalende for nye spillere at prøve kræfter med de forskellige spiltyper som multiplayer byder på, og faktisk give dem en grund til at gå online.

Vi tager en tur i spillets multiplayer, og her får vi lov til at lege med de famøse Light Cycles, Tron-universets svar på motorcykler. I multiplayer er disse motorcykler ganske dødbringende, eftersom man laver en barriere der hvor man har kørt. Inden længe føles det som en hektisk 3D udgave af mobilspillet Snake, hvor man prøver at fange modstanderne inden i sin barriere, imens man selv skal undgå andres barrierer. Det er både unikt og ganske underholdende, og hvis dette aspekt bliver finpudset yderligere, kan det nemt stjæle et par gode timer ud af kalenderen.

Ud fra det vi sammenlagt har set af Tron: Evolution, ser projektet slet ikke dårligt ud. Men indtil videre ser det ikke ud til at Tron kan begå sig i samme klasse som førnævnte Prince of Persia, da spillet simpelthen ikke virker udfordrende nok og fremstår lidt for simpelt for garvede spillere. Men er man fan af universet og den originale film fra 1982, kan man godt begynde at glæde sig, især til PS3-versionen, der både understøtter 3D og Move.

Nøgleordet er "Transmedia" og tanken er at der skal leveres en sammenhængende oplevelse på tværs af de forskellige medier. Det bliver spændende at se, om det kan lykkes at skabe et spil der føles som en naturlig forlængelse af filmen, eller om vi ender med et licensprodukt beregnet udelukkende til de spillere der kan huske 1982.