Skip to main content
Anmeldelser Tropico: Paradise Island

Tropico: Paradise Island

Da det oprindelige Tropico ramte gaden, var det lidt af en positiv overraskelse. Du fik chancen for at indtage sædet som diktator for en lille caribisk ø i 50’erne
Alan Vittarp 20 februar 2002

Da det oprindelige Tropico ramte gaden, var det lidt af en positiv overraskelse. For en gangs skyld spillede politik nu også en vigtig rolle. Du fik chancen for at indtage sædet som diktator for en lille caribisk ø i 50’erne. Her havde du en række muligheder for at få udfordring. Du kunne vælge at spille en prædefineret mission, eller bare vælge et helt åbent spil. Uanset hvad du valgte, havde du en række forskellige muligheder for at blive succesfuld.

Militær eller utopia?
Årsagen til dette var, at din ø var opbygget af en befolkning af individuelle individer, der alle havde deres egne ønsker og drømme. Derfor var der sjældent én måde at komme frem til målet på. Nogle gange var det godt at sætte militæret ind - og opføre sig hensynsløst. Mens det andre gange bedst kunne betale sig, at du skabte et lille utopia for dine øboere. Uanset hvilken indgangsvinkel du valgte, så kunne du være sikker på, at du altid ville have fraktioner af befolkningen, som var utilfredse med din ledelsesstil - du kunne aldrig gøre alle tilfredse.

Tropico havde som sagt hovedvægten på den politiske del. Det kan godt være du var suveræn diktator på din egen lille bountyø, men desværre var du afhængig af stormagterne i verden. Derfor spillede det at have et godt forhold til såvel Sovjetunionen som U.S.A. også en vigtig rolle. Det er jo ikke helt skidt, at få skudt nogle solide dollars ind i foretagendet.

Nu er der så kommet en udvidelse på gaden, med undertitlen Paradise Island, der byder på en række små ændringer og forbedringer på originalen.

Sådan tiltrækker du velpolstrede tegnedrenge
Først og fremmest er der denne gang lagt væsentlig større vægt på muligheden for, at tiltrække turister med velpolstrede tegnedrenge. Der er to nye turistklasser, nemlig feriegæsterne, der kommer ned for at dase og slikke sol, og så økoturisterne der mest af alt kommer for at beundre den urørte natur og arkitektur.

Til at gøre dem glade er der en række nye bygninger; såsom et gammelt fort, tennisbaner, toldfrie butikker og minigolf. Her har fortet en meget sjov dobbeltrolle. Da du kan vælge at bruge det som en turistattraktion, hvor arkæologer og andre historieinteresserede kan komme og spæde godt til i din slunkne pengekasse. Alternativt har du også muligheden for her at huse øboere, der ikke lige deler dine meninger om livet.

Demokratisk ferieparadis?
Turismen er nu blevet en meget essentiel del af Tropico, og du kan faktisk vinde spillet ved at gøre din ø til et demokratisk lille ferieparadis. Synes du ikke lige dette er din stil, og har du mere lyst til at fylde din Svejtsiske konto med stakater. Så kan jeg trøste dig med, at denne mulighed stadig forefindes.

Faktisk er dine diktatoriske muligheder blevet udbygget, udover det førnævnte fort, hvor du kan huse oprørske studerende. Så har du også en ny række lovforslag til, at understøtte din militaristiske magt. Dette understøttes også af, at du nu kan bygge en militærbase, her kan du give dine soldater husly. Herved opnår du to ting, for det første så kan du opbygge en stabil og loyal hær (især hvis du supplerer med en fed løncheck). Dernæst bliver dine indbyggere faktisk også mere tilfredse, da de ikke skal leve med soldater, der vælter rundt i byen.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser En solid udvidelse til en billig penge.
Minusser Det er kun en udvidelse, så det er små med de helt store tiltag.
Fuld profil 13 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.