Trover Saves The Universe

I de to første sæsoner af Dan Harmon og Justin Roilands nyklassiske animationsserie Rick & Morty brydes handlingen flere gange op af Ricks interdimensionelle kabelboks, der kan modtage signaler fra alle dimensioner og planeter i universet. Det udmønter sig i en række sketches, der som regel er både bizarre og improvisatoriske - omend ikke altid lige vellykkede. Hvorfor specifikt nævne sketchafsnittene? Jo, ser du. Trover Saves the Universe, som er undfanget af netop Justin Roiland, føles på mange måder mere beslægtet med de løse sketches end med de mere stramt skrevne og plotmæssigt skarpere afsnit af Rick & Morty. Der er gode jokes at finde (som for eksempel sagaen om klon-udgaven af Seinfeld), men generelt når hverken disse eller det overordnede plot et niveau, der kan redde spillets middelmådige gameplay.

Det starter godt. I en absurd intro stjæler spillets mægtige skurk, Glorkon, dine to nuttede plyshvalpe og indsætter dem i sine øjenhuler, hvilket giver ham nærmest ubegrænset magt til at udføre sin destruktive plan. Hverken planen eller motivationen bag den skal afsløres her, men sidstnævnte centrerer sig om en af spillets absolut bedste jokes, der naturligvis indeholder diamanthårde penisser og rigtig mange røvhuller. Som en 'chairopean' er du lænket til din stol, hvilket naturligvis besværliggør jagten på dine elskede hvalpe. Heldigvis lander hjælpen i form af det lilla 'eye hole monster' Trover, som i modsætning til dig kan bevæge sig frit omkring.

Som i for eksempel Moss og Astro Bot spiller du i Trover Saves the Universe en dobbeltrolle som både Trover og the 'chairopean'. Trover styres med din dual shock, mens 'the chairopean' både styres med motion controls og dual shock (spiller du den "flade" 2D version, klares det hele gnidningsfrit med dual shock). Trover har et klassisk udvalg af bevægelser. Han kan løbe, dobbelthoppe, svæve, rulle og slå med sit lyssværd, mens din chairopean kan skifte synsvinkel ved at bevæge stolen op og ned samt opsamle og styre genstande med telekinese. Derudover skal du ved at nikke eller ryste på hovedet svare på spørgsmål eller foretage valg, der ofte involverer visse npc'ers skæbne. Det er ikke noget, som grundlæggende ændrer på udfaldet af hovedplottet, men dialogen ændres og visse scener får et andet udfald, hvilket giver en smule genspilsværdi på historiefronten og øger indlevelsen generelt. Flere af spillets vellykkede jokes er desuden bygget om omkring disse valg og særligt vignetten omhandlende Vanilla Villages skæbne fik mig til at klukke højlydt.

Det er i humoren, Trover Saves the Universe skal finde sin primære berettigelse, for hverken platforming, puzzles eller kamp hæver sig over det middelmådige. Det er simpelt, ja, men som det fremragende Astro Bot viste sidste år, behøver det ikke være et problem så længe styringen er skarp og variationen stor. Trover Saves the Universe leverer på hverken den ene eller anden front. Spillets platforming gør ligesom Astro Bot brug af en farvet stråle, der viser hvor du er, men hvor du i førnævnte titel aldrig var i tvivl om, hvor du var på vej til at lande, har Trovers stråle en tendens til at blive væk i syresøer og lignende, hvilket gør det svært at se hvor tæt du er på platformen. Kampene er hyppige, men desværre ensformige og fjendevariationen i bund. Og så handler nærmest alle puzzles om at benytte telekinese til at rykke rundt på nogle kasser, som efterfølgende kan navigeres af Trover.

Som et tveægget joke/kompensationssværd kommenterer Trover ofte på spillets gameplaymæssige mangler. Nogle gange er det sjovt, som når et uløseligt puzzle - hvor en række lamper alle skal lyse grønt - forbigås med vold og magt i stedet for intelligens eller når en morderisk handling på et tidspunkt "ødelægger" spillets progression. Andre gange føles det bare som en måde at dække over dovent spildesign på. Det bliver jo ikke mindre ensformigt at placere nogle kasser rigtigt for 117. gang, bare fordi Trover beklager sig over det.

Til gengæld er flere af de verdener, duoen besøger både gennemført og morsomt designede ud fra et rent visuelt synspunkt. Flesh World er for eksempel et virvar af kropsåbninger og desuden rig på grotter. Hvad der agerer indgang til disse, må du selv gætte. Shroomia World blander kæmpesvampe og borge med fin effekt og Tech World føles nærmest som en parodi på Ratchet & Clanks Aleero City. Karakterdesignet har ligeledes nogle klare højdepunkter. Skurken Glorkon er med sin kegleformede, plumpe krop, sit fuglenæb og dine to hvide plyshvalpe i øjenhulerne et herligt syn - i øvrigt forbilledligt bragt til live af Justin Roilands stemme. De små, pludrende væsener i Vanilla Village, som måske/måske ikke er besatte, er både kære og en smule ækle og Voodoo Persons blanding af blomst og burlesque sidder også lige i skabet.

Trover Saves the Universe startede som et VR-projekt, men undervejs besluttede Squanch Games sig for også at udvikle en "2D" version. Har man ikke et VR headset, er denne udgave fuldt ud tilstrækkelig. Styringen, der udelukkende gør brug af dual shock, fungerer gnidningsfrit og da VR-elementerne i spillet er beskedne, er der ikke en verden til forskel på de to versioner. Har du muligheden, vil jeg dog anbefale at spille i VR. Inden for spillets kontekst giver din chairopeans warp point-baserede bevægelse og motion controls mere mening, hvilket øger indlevelsen. Men igen, begge versioner er helt fine.

Selvom ingen af gameplayets hovedelementer hæver sig over det middelmådige, kunne Trover Saves the Universe sagtens være blevet en rigtig god oplevelse. For fokus ligger i allerhøjeste grad på bizarre, improvisatoriske dialoger og rablende monologer. Desværre er Trover og resten af spillet bare ikke helt sjove nok og det formulariske plot skuffer med tanke på, hvor opfindsomme mange af afsnittene af Rick & Morty er. Derfor ender Trover Saves the Universe som en udvidet sketch fra de interdimensionelle tv-kanaler tilsat et skvæt standard action-platformer. Fans af Roiland kan med fordel give spillet en chance, men er man ikke til hans humor er der meget bedre spil derude - hvad enten vi snakker VR eller ej.