Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Turok 3: Shadow of Oblivion

Turok 3: Shadow of Oblivion

Hvis du er totalt hooked på Turok, og måske ikke har gennemført 2'eren endnu, så gør hellere plads til Turok 3 i din spilsamling.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

De fleste kan huske udgivelsen af Nintendo 64´eren i 1997. Det var et nærmenst legendarisk år. Året hvor konkurrencen mellem to konsoller blev endnu større end forventet. Nintendoen havde først og fremmest noget som PlayStation ikke havde, og navnet på dette spil var Turok. Turok er et af tidernes bedste 3D-shootere til nogen som helst konsol, med sit brugervenlige interface, lette styring og revolutionerende våben og storyline, var det lige præcis spillet Nintendoen havde brug for. Nu om dage, hvor navne som X-Box, Gamecube, Dreamcast og ikke mindst PlayStation 2 svirrer, mangler Nintendoen så et ordentligt spil til at give ´kicket´? Turok 3 er i hvert fald et godt bud på dette!

HQ

Nyt feel
Det allerførste man bemærker ved Turok 3, er dets helt nye feel. Det mærkes slet ikke som det allerførste spil i serien. Grafikken er anderledes, og er nu mere dyster, også lyden er anderledes, faktisk er rigtig meget i dette spil totalt forandret i forhold til forgængerne. Historien i Turok 3 er baseret på et rip-off af Half-Life plottet, hvor du i rollen som Turok kort fortalt skal kæmpe sig igennem en lang række af monstre, onde aliens, badguys og redde de uskyldige der befinder sig rundt på banerne. Som spillet skrider frem kan du vælge mellem to figurer og andre features bliver låst op. Desuden kan man opgradere sin våben, så ens standardvåben bliver til den sygeste monsterdræber.
Den nok sjoveste og mest velkendte feature fra de tidligere Turokspil er multiplayerdelen. I Turok 3 er denne også aktuel! Man kan spille regulær deathmatch, det ustyrligt sjove Capture The Flag og andre lækkerier, så der er masser af guf for multiplayerfreaks!

Problemer med frameraten
Et problem der kan være ufattelig stort i Turok 3, er frameraten. Når der er for megen aktivitet på skærmen, har spillet en dum tendens til at hakke, og det kan være afgørende i mange situationer. Her er det så at man kan gøre brug af RAM expansionen som Turok 3 glimrende understøtter. Med den får man noget af den pæneste grafik der er at se på den aldrende Nintendo 64!
En finurlig feature i Turok 3, er den meget markerede måde hovedpersonen går på. Her menes den måde våbnet svinger fra side til side på, den måde kameraet vipper på, åg så videre. Men det er noget af en smagssag om man kan lide det, da det kan være til stor gene ikke at kunne skyde præcist mens man går, fordi man vipper op og ned!

Genial lyd!
Lyden i Turok 3 er fremragende! Både techno, klassisk, og mange andre stilarter er der blevet plads til i Turok 3´s cartridge. Desuden er mellemsekvenserne ikke en bunke tekst mere, men derimod in-game sekvenser med stemmer. De mange forskellige lyde i Turok 3 er helt klart med til at tilføje den tykke atmosfære spillet har over sig. Hvis man hører godt efter, kan man rent faktisk høre fjenderne luske rundt omkring en.

Et af de bedste!
Alt i alt er Turok 3 et friskt skud på stammen over de nu 3 Turokspil, så hvis du er totalt hooked på serien, og måske ikke har gennemført 2'eren endnu, så gør hellere plads til Turok 3 i din spilsamling, for dette er absolut et af de bedste 3D shootere til Nintendo 64eren!

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Ny bedre grafik, lyd og frem for alt det fede gameplay vi alle kender fra Turok spillene.
-
Det gamle gameplay og feel der var Turoks varemærke er svundet ud i løbet af de sidste to spil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Turok 3: Shadow of OblivionScore

Turok 3: Shadow of Oblivion

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Schødt

Hvis du er totalt hooked på Turok, og måske ikke har gennemført 2'eren endnu, så gør hellere plads til Turok 3 i din spilsamling.



Indlæser mere indhold