Turok Evolution

Turok var en af de FPS titler, som fik succes på Nintendo’s 64-bit konsol. Spillet viste med sin flotte grafik og solide grafikmotor vejen, og masser af gamere fik stillet deres blodtørst ved at slagte et sandt overflødighedshorn af dinosaurer og højteknologiske reptiler. Turok ét og ikke mindst toeren var milepæle, som virkelig viste, hvilke kræfter N64 var i besiddelse af. Konsollen fik dog ikke mange år på bagen, da den lå og balancerede mellem Sony’s PlayStation, som var en 32-bit konsol, og den nye generation af 128-bit maskiner, som på daværende tidspunkt ikke var så frygteligt langt fra at blive lanceret. I øvrigt kæmpede både softwareudviklere og konsolejere med de problematiske cartridges, da Nintendo valgte ikke at benytte CD mediet.

Lidt mere af det samme
Turok Evolution tager gameplaymæssigt fat, hvor de foregående kapitler slap, med typisk FPS action. Med en god håndfuld våben og en ordentlig røvfuld bly, pile, granater og andet dødbringende kræs, er det din opgave i skikkelse af indianeren Tal’Set at kæmpe dig igennem horder af dinosaurer i alle størrelser og udformninger. Det vil man i hvert fald tro som Turok debutant, men skønt blandt andre den lille Raptor, den frygtindgydende Tyrannasaurus Rex, den store planteæder Brachiosaurus og luftens hersker pteranadon er repræsenteret i spillet, så er de fleste dinosaurer mest til pynt.

De primære fjender er nemlig ikke dinosaurerne, men menneskelignende reptiler kaldet Slegs og deres nært beslægtede brødre Snipers, Dinosoids og Purrlins. Anført af Tal’Sets ærkefjende Lord Tyrannus, er de en evig torn i øjet på vores helt. På puzzle fronten er der ikke synderligt meget at komme efter. Det begrænser sig til et par kontakter, der skal aktiveres for at åbne en dør og enkelte andre småting i den boldgade.

Se, jeg har fået vinger
Nogle missioner foregår ikke på landjorden, men i luften på ryggen af en kæmpe Quetzalcoatluses. Armeret med et par kanoner og et antal missiler bevæger gameplayet sig over i en noget, der nemt kunne forveksles med den første Star Wars episode på PlayStation 2 - Star Wars: Starfighter. På disse missioner må man holde hovedet koldt og undvige de dødbringende klipper, kæmpe træer og noget, der mest af alt minder om kæmpemæssige trærødder. Flyvemissionerne går overvejende ud på at tilintetgøre fjendtlige stillinger på landjorden og i øvrigt uskadeliggøre mål i luften.

Man kunne have frygtet, at flyvemissionerne, da de nu engang udgør et sekundært element i gameplayet, var gået hen og blevet nogle halvkedelige tidsrøvere, men sådan forholder det sig til alt held ikke. De luftbårne missioner tilfører tværtimod gameplayet et kvalitetsløft og er et herligt frisk pust, som langt de fleste gamere vil hilse velkomment. Ingen FPS’er uden en multiplayer mode. Faktisk har Turok: Evolution hele 10 forskellige multiplayer modes, som strækker sig lige fra en Deathmatch på landjorden til en fight i luften i sadlen på en Quetzalcoatluses. Alle er kun 2-player gamemodes, og ikke op til 4-player som i GameCube og Xbox versionerne.

Jo, det går da an
Turok Evolution er en pæn udgivelse og viderefører den høje grafiske kvalitet fra tidligere udgivelser i serien. Spillets store force er stadig de store, flotte og frodige miljøer, man bevæger sig igennem. Alt fra græs henover planter til træer og vandfald er udført med en nogenlunde sikkerhed. Græsset og planterne svajer i vinden, og planternes bølgen tager til, når dinosaurerne eller Tal’Set trasker gennem dem. De repræsenterede dinosaurer er udført med et forholdsvist højt antal polygoner, og overfladerne (textures) får de fleste dinosaurer til at fremstå virkelighedstro - eller i hvert fald som vi kender dem fra dokumentarfilm og diverse Hollywood produktioner - og animationerne af deres bevægelser er også ganske vel udførte. Derimod er de egentlige fjender, som nu engang er dem der er flest af, ikke videre pæne. Her er antallet af polygoner ikke imponerende, hvilket får fjenderne til at fremstå kantede og grove. Heller ikke overfladerne er særlig ophidsende, og så daler helhedsindtrykket.

Udvikleren har ikke ligget på den lade side, når det kommer til at skabe liv i landskaberne. Man vil opleve fluer og sommerfugle summe om ørerne på én, og søer og vandløb er befolket af hoppende frøer og enkelte skildpadder, som har travlt med deres daglige ærinder. Herudover støder man på hjorte der græsser, små dinosaurer der gnasker ådsler i sig, og aber der hopper legesyge rundt i græsset.

Er man en nådesløs og blodtørstig satan, kan man vælge at henrette alt levende på sin vej. Det koster selvfølgelig ammunition, med mindre man nøjes med at forære dem et ordentligt gok i nøden med den hjemmestrikkede hammer. Uanset hvordan man vender og drejer det, så skaffer man sig bare flere fjender på nakken med den indstilling. Man kan naturligvis også bare vælge at gøre som undertegnede, der havde nok i at rydde de egentlige fjender af vejen, og i øvrigt ikke fandt nogen grund til at forstyrre skovfreden mere end højst nødvendigt.

Hakker bare derud af
Desværre lider Turok: Evolution under et tungtvejende problem - en haltende framerate. Bare lidt for meget aktivitet i billedet tærer på grafikmotorens kræfter, og det er altid ærgerligt at være tilskuer til dette problem i en first-person-shooter. Når man så kombinerer den dårlige framerate med den rundhåndede brug af pop-up grafik, er det svært at forklare framerate problemerne med andet end mangelfuld programmering. Turok: Evolution har overvejende taget springet til 128-bit med succes. Mange af de ting, som fans af serien holder så meget af, har udvikleren værnet om og kælet ekstra meget for i dette seneste Turok kapitel. Miljøerne er flotte, og fulde af liv, Tal’Set har et bugende udvalg af våben til skabe død omkring sig med, og de luftbårne missioner er et kærkomment frisk pust til et gameplay, der ellers ville have været meget monotont.

På minussiden mangler spillet en mere seriøs historie med en rød tråd til at knytte de enkelte kapitler bedre sammen. Nu er der sjældent sat fokus på historien i FPS genren, men en velfortalt historie og et mere dybtgående episk element ville bestemt have tilført Turok: Evolution noget ekstra. På den visuelle side er framerate problemerne og pop-up grafikken synderne. Denne seneste Turok udgivelse vil henrykke fans, men for førstegangsgameren vil Turok: Evolution være en titel med ordinær FPS action i naturskønne omgivelser, som ikke tilfører genren noget nyt, og som har tekniske mangler her og der.