Twisted Metal: Head On

Spilkoncepter er sjældent særligt komplekse, og hvis Rome-strategiserien repræsenterer det ypperste vi når inden for gennemtænkt spilkoncept, bør Twisted Metal med stolthed stå i den anden ende af spektret. Twisted Metal har altid været et af den slags spil, man kunne forestille sig først blev tænkt på til en alkoholsvædet mandeaften: "Lad os lave et spil med store biler med missiler og maskinkanoner, og lad os bemande dem alle med et persongalleri af seriemorder-lignende individer". Ikke overraskende har publikummet været der siden serien debuterede på PSOne, og det er dette publikum, udvikleren nu håber på i mellemtiden har erhvervet sig en PSP.

Da spillets omdrejningspunkt er kamp på fire hjul, er det første du bliver budt, valget mellem et bredt sortiment af forskellige køretøjer. Fra monstertrucks til motorcykler og brummende V8’s, vælger du alt efter, hvad der passer din spillestil bedst. Hvert køretøj er desuden bemandet med et sortiment af skumle figurer, hvis historier binder spillets løse og ligegyldige historie-del sammen.

Selve gameplayet følger glimrende op på det enkle koncept og læres inden for ganske få sekunder af selv de mest uerfarende PSP-ejere. Kort sagt skal der skydes på alt, hvad der bevæger sig på skærmen, samtidig med at du opsamler de forskellige slags missiler og bonusikoner, som frejdigt er blevet spredt over de mange baner. Hver bil er udstyret med et sæt uudtømmelige maskinkanoner, men for at forvolde seriøs skade, bør du gøre brug af sortimentet af missiler, som spreder sig over effekter som ild, is og decideret skade. Yderligere er hvert fartøj udstyret med et specialvåben, som dog almindeligvis kun viser sig at være en mere potent version af et af de tre førnævnte elementer.

De forskellige miljøer på hver bane varierer kraftigt, og hvor man i den ene bane befinder sig i en indelukket arena, er den næste et større åbent landskab med smutveje og hemmelige placeringer. Foruden udslettelsen af modstanderne, byder hver bane også på bonusmissioner, som oftest består af en afart af det vante gameplay. Frem for at være en velkommen adspredelse er bonusmissioner dog oftest så tynde, at langt de fleste vil irritere frem for at fornøje.

Basalt set har Twisted Metal seriens gameplay altid været en slags Deathmatch, som man kender det fra FPS-genren, men med alskens forskellige slags fartøjer i stedet. Gameplay af denne slags kræver derfor også en hårfin kontrol, og her kommer Head On i problemer, da kontrollen på PSP’en simpelthen ikke er præcis nok. Selvom realistiske styreegenskaber for hvert fartøj er et af de mest fremmede koncepter i Twisted Metal-universet, kæmper du unødvendigt meget med styrekrydset. I jagten på modstanderne bevæger man sig oftest forvirret omkring i håbet om, at en fjende pludseligt befinder sig foran ens egen bil, og dermed er klar til at få losset en eskadrille missiler i siden. I modsætning til FPS-genren, hvor forskellen mellem våben og omgivelser byder på et utal af strategier, bliver man i Head On nødt til konstant at holde speederen i bund, samtidig med at de forskellige våben fungerer på en og samme måde.

Igennem hele spillet havde jeg følelsen af, at mange af fejlene kunne have været fikset, hvis udvikleren havde haft en smule mere tid, men Twisted Metals største problem er der desværre ikke nogen, der kunne have gjort noget ved. Det virker simpelthen som om tiden har forbigået det basale koncept, der ligger til grunde for Twisted Metal-serien. Med så kompetente og finpudsede deathmatch-oplevelser, der efterhånden findes på ethvert format i dag, virker det unødvendigt klodset at skulle kæmpe med Head On’s fartøjer. Våbensystemet byder ligeledes ikke på mange muligheder, og før man ved af det, har det hele udviklet sig til en konsekvensløs omgang trykken på knapperne, der hurtigt taber enhver form for underholdningsværdi.

Selvom spillet nyder godt af at kunne blive taget med, og samtidigt viser sig fra sin bedste side i trådløst netværksspil mod andre levende modstandere, er der ikke meget at komme efter i Head On. Spillet anbefales bedst til PSP-ejere, som ikke har stiftet bekendtskab med serien før og som har brug for en hurtig, meningsløs omgang fartøjsvold.