Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Uncharted: Fight for Fortune

Uncharted: Fight for Fortune

Sidder Drake med en heldig hånd, eller er dette eventyr helt til hundene? Magnus anmelder Uncharted: Fight for Fortune.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg sidder over for Nathan Drake. Kortene har ikke været med mig de sidste par ture, og Drake har slået hårdt ned på enhver åbning i mit forsvar. Jeg vælger at spille Sir Francis Drake-kortet ud, og pardanne det med et AK47-ressourcekort. Taktikken viser sig at bære frugt, og pludselig vender spillet til min fordel. Lyder det som en klassisk Uncharted-oplevelse? Nej vel? Men med Uncharted: Fight for Fortune har Sony Bend, studiet bag Uncharted: Golden Abyss, forsøgt at tage Uncharted-licensen i en lidt anden retning.

Uncharted: Fight for Fortune

Uncharted: Fight for Fortune er i bund og grund et kortspil, hvor kortene har en række forskellige evner, samt en angrebs-og forsvarsværdi som bruges til at angribe modstanderens kort. Dette burde ikke lyde så fremmed for dem, der har erfaring med Magic: The Gathering, som byder på nogle af de samme strategiske træk. Du bruger tre korttyper: fraktionskort som både er dit forsvar og angreb, formuekort der kan bruges til at optjene formuepoint, og ressourcekort som kan styrke dine fraktionskort med pluspoint til både forsvar og angreb. Simpelt lyder det, men lige så snart man bliver smidt ud i en rigtig kamp, viser det sig at have overraskende meget strategisk dybde. Ligesom i Magic: The Gathering handler det om timing og risiko. Man skal vælge hvornår man vil bruge sine bedste kort, og afgøre hvornår man har nok formuepoint til at kombinerer det med det rigtige ressourcekort. Der fokuseres yderligere på ikke bare at have stærke kort liggende foran sig, men også så mange som muligt. Hvis modstanderen angriber, og du ikke har noget kort liggende overfor til at forsvare dig selv med, trækkes angrebet fra dine egne livspoint.

Uncharted: Fight for FortuneUncharted: Fight for Fortune
Dette er en annonce:

Gennem spillets single-player, stilfuldt kaldet Fortune Hunter, spiller du mod en række computerstyrede modstandere som bliver gradvist sværere. Modstanderens sværhedsgrad er dog til tider virkelig ubalanceret, og i løbet af kampagnen blev jeg både knust på få sekunder og fik sejren forærende. Dette tager lidt af glansen af det strategiske gameplay, og når spillet ikke har nogen underliggende historie eller karakterudvikling, fylder den ubalancerede AI meget i landskabet. Dog er Uncharted: Fight for Fortune underholdene, og man kan ikke lade være med at anderkende Sony Bend og One Loop Games for at have modet til at kombinere en så elsket licens med en så udsædvanelig genre. Hvis du ønsker at spille mod en ven, er der flere måder at gøre det på. Der er en typisk versus mode, men udsædvaneligt nok en asynkron en af slagsen. Dette betyder af hverken dig eller din modstander behøver at være til stede under hele kampen, men snarere spiller ens tur når man har tid, ligesom vi kender det fra mobile titler som Wordfeud, Ruzzle eller Quiz Battle. Dertil kommer en bonus mode hvor du og din modstander deler samme Vita, og det er her at multiplayeren skinner mest, når spillet får lov til være hurtigt og intenst i stedet for den til tider lidt langsommelige asynkrone multiplayer-del.

Den visuelle stil er klassisk Uncharted, og fans af serien vil hverken finde skuffelser eller overraskelser her. Menuerne, lydene og musikken er nærmest identiske med Uncharted: Golden Abyss, og når det storslåede soundtrack blæser ud af Vita'en, og den velkendte grænseflade byder en velkommen en, skabes der er en morsom kontrast mellem seriøsiteten i Uncharted-licensen og det mærkelige projekt, de har valgt at bruge den til. Der er intet stemmeskuespil at finde, og dette er lidt af en skuffelse da Nolan Norths stemme som Nathan Drake efterhånden er et af seriens kendetegn.

Uncharted: Fight for FortuneUncharted: Fight for Fortune

Der eksperimenteres altså ikke specielt meget med kortspilsformularen, udover selvfølgelig at bruge Uncharted-licensen, men spillet er let at lære og svært at mestre, og dette gør at de 30 kroner, du skal af med, er ganske fint givet ud. Sony Bend har tydeligvis konstrueret spillet med en stor forkærlighed for Uncharted, og derfor er Uncharted: Fight for Fortunes største brist, at det lige præcis er godt nok til at få dig til at ønske at det var bedre.

Dette er en annonce:
Uncharted: Fight for Fortune
Uncharted: Fight for Fortune
Uncharted: Fight for Fortune
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Dybt strategisk gameplay og sjjov brug af Uncharted-licensen
-
Mærkelig mangel på synkron multiplayer, ubalanceret AI
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold