Uncharted: Golden Abyss

Det er kun naturligt, at NGP vil blive lanceret sammen med et nyt Uncharted-spil, da serien udgør kronjuvelen blandt Sonys eksklusiver. Men tanken om en bærbar Nathan Drake mistede lidt af sin glans, da nogen fandt på at stille det indlysende spørgsmål om, hvem der står for udviklingen. For da det kom frem, at det ikke var Naughty Dog, begyndte bekymringerne at ulme. Og da det blev afsløret, at et seperat selskab, SCE Bend, skulle stå for den håndholdte udgave, udviklede bekymringerne sig til en lammende angst.

Men nu hvor vi faktisk har haft spillet i hænderne, står det klart at vores frygt var helt ubegrundet.

For det første er der grafikken. For hvordan kan man ikke snakke om det visuelle i et Uncharted-spil? Under præsentationen før vores tid med spillet fortalte udvikleren, at Naughty Dog lod dem gå på rov i hele deres bibliotek af Uncharted-assets - både fra Drake's Fortune og Among Thieves. Frodige grønne dale og sceniske vandfald flyder ud af NGP'ens fem tommers skærm, og man skal kigge meget nøje på figurmodellerne for at se de små, små punkter, hvor den håndholdte ikke kan følge med hjemmekonsollerne. Det siger sig selv, at dette spil bliver bannerfører for den nye hardware.

Udviklerne må også have nuppet en grundig guidebog, for spillet føles som en naturlig fortsættelse af Uncharted-serien, selvom det angiveligt foregår før Drake's Fortune. Sony siger i øvrigt, at den demo-video, der blev vist frem, da spillet blev annonceret, var taget direkte fra spillet.

Der kører to demoer af spillet på seperate maskiner. Den første indholder spillets åbningssektion, der mest handler om at klatre, blandet med lidt let jagt på artefakter. Den anden demo foregår noget længere inde i spillet, er mere actionbaseret, og lader os teste kampsystemet. Begge demoer viser de nye tilføjelser til gameplayet, der udnytter NGP'ens hardware.

En lille sidebemærkning, før vi kigger nærmere på dét: hvem end, der skriver manuskriptet til spillet, har bare at blive godt betalt. Åbningssekvensen, der er fuld af venskabelig hakken og sarkastiske stikpiller, mens Drake gør klar til en tur op af bjerget sammen med en ven, får os til at klukke af grin, og Nolan North viser atter en gang hvorfor han er manges foretrukne stemmeskuespiller disse dage - den digitale generations John McClane.

Og så til gameplayet. Spillets første sektion introducerer elegant de nye styremuligheder. Gestus-baserede kontekstuelle kommandoer lader dig kravle over kanter og små forhindringer, mens en klatretur langs en træstamme mellem to platforme kræver, at du bruger det indbyggede gyroskop for at holde Drakes balance, og når man svinger i reb skal man tilte maskinen frem og tilbage for at opbygge momentum.

Når du klatrer op ad og langs klippesider, kan du multi-touche Drakes rute på forhånd. Små sølvglimt markerer potentielle gribesteder på skærmen - tap på de små udstik af sten, eller glid fingeren henover de længere gribesteder, og se derefter Drake følge din valgte rute få sekunder efter. Vil man være på den sikre side, kan man også vælge at tappe punkterne ét ad gangen. Der er en tidlig sekvens, hvor kameraet flytter til fugleperspektiv, mens du tapper på de træstykker, der er bundet sammen til at danne en skrøbelig bro. Det fører til rigeligt med banden, efterhånden som brædderne knækker under Drake, og han må trække sig op mens flodvandet bruser nedenunder.

Alternativt kan man også bare bruge den klassiske kombination af styrepind og knapper. Men vi endte med mest at bruge touch-skærmen, da den giver en illusion af at have en dybere grad af kontrol over Drake, uden at føles som en gimmick. Overfladisk eller subtilt? Det afhænger af ens præference i forhold til touch eller traditionel input.

Bend har også bundet historien fint sammen med touch-skærmen. På begge sider af førnævnte brosektion skal der overføres indgraveringer fra stentavler til papir ved hjælp af kul, en kalker-mekanik hvor du skal glide fingeren henover skærmen for at udføre aftegningen. En procentmåler viser hvor meget du mangler, og selvom du kun behøver at overføre 90 procent for at kunne fortsætte, venter der sikkert en bonus, hvis du får 100 procent på alle tavlerne. En undermenu, der holder øje med hvor mange af spillets hemmeligheder, du har afdækket, antyder at der er god grund til at gå på skattejagt.

Videre til næste demo, hvor det er blevet nat i junglen. Vi sniger os gennem det, der bliver kaldt Slangetemplet, og får et bedre indtryk af hvordan NGP'en klarer sig i actionsekvenserne. Den ekstra styrepind er selvfølgelig en stor hjælp, da vi kan svinge kameraet rundt for at kigge efter vagter, mens vi sidder i dækning. Snig dig ind på en af dem, og et lille ikon dukker op på skærmen. Tryk på det, og et fint lille takedown-move sparkes igang. Tabte våben er badet i et gyldent skær, men hvorvidt det er af hensyn til de mørke omgivelser, eller er standard for hele spillet, ved vi ikke.

Mens cover-mekanikkerne er overbevisende, især når vi må kravle rundt i et nedhæng fra loftet med én hånd og skyde vagter med den anden, mens de myldrer ud blandt ruinerne nedenunder, så er det når sniperriflen kommer i spil, at Uncharted for første gang træder forkert, da gameplayet ikke er helt så klygtigt som designet. Når du benytter scopet, skal du fysisk bevæge NGP'en rundt for at finde dine mål, og kombinationen af Drakes sigte-ændrende åndedræt og vores tændstikarme gør, at sekvensen hurtigt mister sin charme. Heldigvis aktiverer et hurtigt tryk på sigteknappen automatisk lock-on for alle våben, så man kan slippe for frustrationerne. Dejligt.

Demoerne er korte, men lover rigtig godt for fremtiden for Sonys bærbare underholdning, der tegner til at blive mere end bare afstikkere og billige konverteringer af det, der allerede er derude.

Skulle det være en blockbuster i din lomme?