Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Unicorn Overlord

Unicorn Overlord

Spillet med årets hidtil mest fjollede titel er - fantasy-klicheer og en håndfuld sexistiske karakterdesigns til side - en tidlig GOTY-kandidat for alle, der elsker dybt tilfredsstillende taktisk gameplay.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det er med god grund, at Vanillaware, udvikler af bl.a. det elskede 13 Sentinels: Aegis Rim, og udgiver Atlus kalder deres spil med årets hidtil mest fjollede titel for "the rebirth of tactical RPGs". Unicorn Overlord er nemlig en kærlighedserklæring til SRPG-serien Ogre Battle (særligt Ogre Battle 64 og Ogre Battle: The March of the Black Queen), selvom der også er DNA fra eksempelvis Final Fantasy 12, Final Fantasy Tactics og Fire Emblem-serien at spore. Der er nemlig tale om et taktisk rollespil, hvor man som hærfører af den i starten beskedne men senere enorme "Liberation Army" kommanderer enheder bestående af en til fem kæmpere. Det gør man i realtid i baner, der modsat fx Fire Emblem-serien ikke er gitter-baserede, men byder på total bevægelsesfrihed, hvor terrænet tillader det.

Unicorn Overlord handler grundlæggende - ligesom alle andre gode taktiske spil - om at foretage et hav af velovervejede beslutninger. Beslutninger om sammensætning af enheder (hvilke soldater skal indgå i samme enhed for at gøre den mest kampdygtig), positionering (hvilke enheder skal sendes hvorhen for at udnytte tiden og begrænses mindst muligt af vanskeligt terræn og andre forhindringer), og hvilke våben, udstyr og items de enkelte soldater skal udstyres med (hvordan kan jeg hele tiden optimere mine soldater, både uafhængigt og afhængigt af hinanden).

Hver enhed består af et gitter med seks kvadrater: En række med tre foran, og en række med tre bagved. I starten af spillet har dine enheder kun plads til to soldater, hvorfor du gør klogt i at stille en tank-agerende soldat foran (fx en tung ridder eller en undvigende tyv), og en mere sårbar, men skadende eller assisterende soldat bagved (fx en healer, magiker eller bueskytte). Hver enhed har desuden en leder, og forskellige klasser tilbyder forskellige ledereffekter: Healere, magikere og bueskytter kan eksempelvis assistere andre enheder på afstand, hvorimod gladiatoren - en muskuløs øksekriger - nemmere kan smadre barrikader på kortet.

Dette er en annonce:
Unicorn Overlord
Spillet er en sand fryd for øjnene.

Du udsender altid dine enheder fra en hovedbase med det formål at besejre fjendens hærfører og belejre deres hovedbase. Hvis du ikke når det inden tiden løber ud, taber du, og det gør du ligeledes, hvis en fjendtlig enhed belejrer din hovedbase. Spillet handler altså om at balancere effektivt offensiv og defensiv, og selvom det er ret ligetil i begyndelsen af spillet, så stiller senere baner nogle gange hjernevridende krav (i hvert fald på sværhedsgraden Expert), når det purrer ud mod forstærkninger fra samtlige baser på kortet, samtidigt med at terræn, fælder og barrikader vanskeliggører din fremdrift.

Men smart positionering og ressourceudnyttelse udgør blot den ene halvdel af gameplayet; den anden udgøres selvfølgelig af kamp. Og inden jeg rigtigt går i dybden med spillets fantastiske og totalt afhængighedsskabende kampsystem, vil jeg gerne lige komme med en disclaimer: Kampene i Unicorn Overlord udspiller sig automatisk, og det egentlige "gameplay" består i at opsætte dine soldater og enheders taktikker forinden. Det er godt lige at få det af vejen, for jeg har allerede læst visse personer udtrykke deres skuffelse over, at spillet er en såkaldt "auto-battler" efter at have prøvet demoen. Har du spillet Fire Emblem og lignende spil, vil du vide, at det ikke er noget problem, men at fokus ligger andetsteds i denne type spil, og at det faktisk bare ville være en belastning, hvis man også aktivt skulle styre kampe efter alt det mentalt drænende forarbejde. Desuden kan man altid spole hurtigt henover de ellers lækre kampanimationer eller skippe dem helt.

Unicorn OverlordUnicorn Overlord
Kampanimationer kan skippes, men man kan næsten ikke lade være med at se dem.
Dette er en annonce:

Så hvordan foregår kamp helt præcist? Jo, når to enheder kolliderer på kortet, indledes en kamp. En forhåndsvisning viser altid kampens nøjagtige udfald, men du har mulighed for at manipulere udfaldet ved at ændre din enheds formation eller bruge diverse consumable items, inden kampen går i gang.

For at klare sig godt i kamp gælder det som nævnt om at optimere soldaterne. Det gør du selvfølgelig ved at udstyre dem med gode våben, rustninger og andet nyttigt grej, men allervigtigst er det at opsætte smarte, gennemtænkte taktikker for hver soldat. Alle klasser har nemlig forskellige aktive og passive evner til rådighed, og hvilken rækkefølge de skal prioritere disse i, og under hvilke omstændigheder de skal aktivere dem, er afgørende for at skabe effektive enheder, hvor soldaterne forstærker hinanden og minimerer svage led. Helt lavpraktisk er det for eksempel ikke dumme beslutninger at sætte din bueskytte til altid at prioritere griffer og tyve, magikeren til at prioritere fjender i tung rustning, healeren til at prioritere den allierede i din enhed med mindst HP, ridderen på hest til at prioritere hele rækker af fjender med sit spyd, og din lejesoldat til altid at angribe fjenden med mindst HP, så hun kan udnytte en evne, der tillader hende at angribe igen efter at have scoret et killing blow. Men den dygtige strateg formår at optimere soldater i relation til hinanden.

Unicorn OverlordUnicorn OverlordUnicorn OverlordUnicorn Overlord
Du kommer til at tilbringe timer og atter timer i de her menuer.

Lad mig fremhæve et eksempel, der forhåbentlig kan demonstrere systemets kompleksitet bare nogenlunde. Min enhed består af tre kæmpere, nemlig en tung, tank-agerende ridder i forreste række, der beskytter en bueskytte og en magiker bagved. I sig selv er det en ret solid formation, der til trods for ringe mobilitet og manglende healing har fordele over mange typer af fjendtlige soldater: Min bueskytte kan nemt skyde griffer ned fra himlen, min magiker dræber riddere i tung rustning så let som ingenting, og min egen ridder får blot ridser i rustningen af angreb fra infanteri. Men med lidt modifikationer af enhedens taktikker kan jeg tage den til et helt andet niveau.

Jeg udstyrer således min magiker med en stav, der tillader ildmagier at hoppe fra en til samtlige fjender, min bueskytte med en bue, der skyder ildpile, og min ridder med en medaljon, der gør, at den første i enheden til at angribe vil gøre det med langt større kraft, omend lavere chance for at ramme fjenden. Eftersom min bueskytte har højest initiativ (en stat der dikterer, hvem der angriber først), vil han modtage medaljonens buff, og da han besidder den passive evne "Eagle Eye", der gør, at hans næste angreb rammer med 100 % sikkerhed, kan jeg se bort fra medaljonens sideeffekt. Altså får han af ridderen foræret et garanteret ødelæggende angreb, som samtidig sætter fjenden i brand, og når det så bliver magikerens tur, kan han udnytte flammepilens effekt til at sprede ild på alle fjender i modstanderens enhed.

Med få modifikationer har jeg dermed gjort en i forvejen stærk enhed frygtindgydende - og det bare med tre kæmpere. Forestil dig nu, at dine enheder senere i spillet består af FEM soldater - fjendens ligeledes - og at hver karakter har op til TI taktikker at tilpasse, og så kan du nemt se, at der er et svimlende antal muligheder at udtænke. Tro mig: Det her spil er som stoffer for os, der elsker at lægge hjernen i blød for at se, hvor meget man kan presse citronen, når det gælder udtænkning af kreative og dødbringende builds.

Unicorn Overlord

Missionerne og deres strategiske gameplay er ikke det eneste, der gør det her spil så fandens vanedannende. Mellem missioner har du en stor overworld at freeroame, hvor du høster ressourcer og donerer dem til byer, klarer sidemissioner, forstærker bånd mellem karakterer, shopper grej, rekrutterer nye soldater, udbygger dine enheder og tester dem mod hinanden, forfremmer dine soldater til fede avancerede klasser, og mere endnu. Det hele spiller sammen om et dybt tilfredsstillende gameplay-loop, der understøtter hele spillets formål med at få spilleren til at føle sig som en hærfører, der starter småt ud, men senere kommanderer en ustoppelig hær. Spillet er desuden gigantisk, og hvis jeg har en anke, så er det, at selve missionsstrukturen bliver en kende forudsigelig og ensformig med tiden.

Nå, vi skal vel også en tur forbi historien. Har du spillet demoen, så ved du, at spillet følger den noble, blåhårede prins Alain, der skal befri kongeriget fra den tyranniske General Valmore, som gennem ond magi har hjernevasket alle rigets mægtige huse og indlejret dem i sit nådesløse Zenoiran Empire. Alain har fra sin mor arvet en kraftfuld ring med evne til at bryde den mørke magis mentale lænker, og således skal de hjernevaskede ledere en efter en befries, så de og deres styrker kan slutte sig til Alains Liberation Army i kampen om at nedstyrte Valmore. Det er ikke den mest originale præmis for en fantasy-historie, og selvom den da tager interessante drejninger undervejs, så bæres fortællingen af en flok arketyper, og dialogen er gennemgående tør, forudsigelig og leveret i en overbrugt variation af Shakespeareansk oldengelsk.

Unicorn Overlord

Spillet bliver dog aldrig kedeligt at se på. Vanillaware-traditionen tro har det fremragende art direction, kører fantastisk på alle konsoller, og ligner hvad der bedst kan beskrives som en levende illustrationsbog med et middelalderligt fantasy-tema. Derfor er det en skam, at spillets visuelle side ligesom historien og dialogen bærer for meget præg af genrestereotyper: Ædle, ufejlbare riddere med hår i alle regnbuens farver, banditter med arme så svulstige, at man skulle tro de injicerede paraffinolie i dem, og sidst men ikke mindst endnu en Vanillaware-tradition: Sexistisk kvindeligt karakterdesign. Her på kontinentet Fevrith tropper kvinder og teenagepiger åbenbart kampklar op i BH og trusser, og spillets kvindelige hovedperson har trods sin spinkle kropsbygning og infantile stemme enorme bryster, der hopper og gynger ved hver en lille bevægelse, hun foretager sig. Det er så komisk, at det er svært at tage seriøst, og ærligt talt er det trættende, at Vanillaware og så mange andre udviklere blæser på realisme og logisk sans for at appellere til en flok "waifu"-elskende liderkarle.

Unicorn Overlord
Sådan her mener Vanillaware åbenbart, at kvinder klæder sig på til krig...

En anden synd, spillet efter min mening begår, er at være alt for barmhjertigt i sin tilgang til historiefortælling. Karakterer, der har begået grufulde gerninger, bliver ikke stillet ordentligt til ansvar, eftersom udvikleren er alt for ivrig efter at undskylde dem, så spilleren kan rekruttere dem til sin hær. Banditter og tyve, der stjæler, myrder og plyndrer små landsbyer, var altså bare hjernevaskede eller forsøgte bare at skaffe mad på bordet til deres syge, sengeliggende søster! Og så videre, og så videre. Og selvom spilleren i ny og næ præsenteres for valgmuligheden for enten at benåde, fængsle eller sågar henrette sådanne karakterer, så føler man sig som spiller forpligtet til at benåde dem, da man ikke vil gå glip af muligheden for at rekruttere dem til hæren, så man klarer sig bedre på slagmarken. Man udskyder derfor de mere nådesløse beslutninger til en fremtidig genspilning, men problemet er, at det er uvist, om man nogensinde kommer til at genspille et spil af denne størrelse.

Kan du trække på skuldrene af de mange arketyper, den tørre dialog og en håndfuld sexistiske karakterdesigns, så er der mange, mange timers dybt medrivende strategi at hente her. Orker du ikke at tilbringe størstedelen af tiden i menuer, og hader du at se kamp udspille sig passivt foran dine øjne, så kan du nemt springe Unicorn Overlord over. Men for os, der elsker at have fuld kontrol over hver en lille gameplay-variabel, og som får julelys i øjnene ved tanken om et bundløst taktisk system med uendelige muligheder for at skabe sin helt egen, dødbringende hær, så er det her et rigtig, rigtig farligt spil, der nemt kan få en til at forsømme sit socialliv fuldstændigt over en længere periode. Årets spil for mig indtil videre.

HQ
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
Unicorn Overlord
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Ekstremt tilfredsstillende taktisk gameplay, nemt at tilgå trods utrolig dybde, ligner en levende illustrationsbog, spækket med indhold, fremragende performance på alle konsoller
-
Ensformig missionstruktur, visse sexistiske karakterdesigns, for mange arketyper og fantasy-klicheer, farvel til dit socialliv
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Unicorn OverlordScore

Unicorn Overlord

ANMELDELSE. Skrevet af Troels Ryde Grann

Spillet med årets hidtil mest fjollede titel er - fantasy-klicheer og en håndfuld sexistiske karakterdesigns til side - en tidlig GOTY-kandidat for alle, der elsker dybt tilfredsstillende taktisk gameplay.



Indlæser mere indhold