Universe at War: Earth Assault

Da jeg på sidste års E3 abrupt blev smidt ind til en præsentation af Petroglyphs seneste projekt, var jeg straks solgt. Foran mig vandrede kæmpemæssige edderkoppelignende robotter, de såkaldte Walkers, og blev beskudt af dusinvis af sølvgrå mini-androider. Hvad jeg fik lov til at bevidne var det første spil siden Starcraft, der virkelig turde implementere tre vidt forskellige racer og prøve at gøre dem fuldstændig balancerede.

Siden da har jeg glædet mig som en gal, men ved årets start udkom til PC, kunne jeg ikke lade være med at dele Nicolas' skuffelse, som han udtrykte i sin anmeldelse. Jovist var spillet forfriskende med sine tre meget anderledes racer og de gamle Westwood-drenge fra Petroglyph formåede så sandelig også at skabe et yderst balanceret strategispil, som kun få kan. Men når kampagnens missioner er mere kedelig end "Før søndagen" på DR1, onlinedelen er helt og aldeles mennesketom og gameplayet stadig bygger på samme grundlæggende principper fra de gamle de Command & Conquer spil, så er det svært at juble.

Jeg havde dog altid forhåbninger til Xbox 360 versionen. Et projekt, der lød meget spændende på E3, ikke mindst fordi Petroglyph påstod, at de havde en Xbox 360 spiller, der allerede slog PC spillerne stort. Nu er det langt om længe kommet i mine hænder, men selvom Petroglyph bestemt har lavet en mere end hæderlig konsolkonvertering af Universe at War, så er spillet desværre ikke blevet mere sjovt eller spændende her et par måneder senere.

Alt er stort set identisk, fra den flotte grafiske overflade, der dog aldrig rigtig brager igennem, til kampagnens indhold, racernes balancering og mulighederne for multiplayer. Skræmmende er det dog, at et af de punkter Nicolas kritiserede, nemlig den mennesketomme onlinedel, ikke umiddelbart er blevet befolket efter udgivelsen på Xbox 360. De gange jeg har bevæget mig derud, har der været lige så øde som til Ny Alliances partikongres, og jeg har derfor været forbeholdt bots, hvis jeg bare har ønsket almindelige kampe. Som trods alt er det langt sjoveste, takket være den noget kastrerede kampagne.

Det absolut vigtigste i denne konvertering, og derfor også i denne anmeldelse, er i sidste ende kontrollen. Ligesom udviklere baksede med at få skydespil integreret ordentligt på konsollerne sidste årti, så begynder man i stigende grad at flytte strategispillene til konsolterritoriet, men selvom Petroglyph har gjort mange interessante overvejelser og kloge tilføjelser, så er Universe at War hverken strategispillenes GoldenEye 007 eller Halo.

Man styrer grundlæggende set på den traditionelle facon, hvor venstre analoge pind bruges til at bevæge markøren og derved skærmen omkring, mens højre pind bruges til at zoome ind og ud og dreje omkring. Hvad der allerede her bliver tydeligt er dog, at Petroglyph simpelthen har valgt at udelade visse funktioner for at gøre spillet mere tilgængeligt, så du kan eksempelvis ikke ændre kameraets vinkel for at se hele kampen fra fugle- eller frøperspektiv.

De mest spændende og nyttige tilføjelser kommer i form af de fire knapper på bagpartiet af controlleren. Det tilbagevendende problem med at bevæge sig selv og enheder hurtigt over kortet, er forsøgt løst ved at forstørre mini-kortet, når højre trigger holdes nede, og så bruge de to analoge pinde til at styre over mini-kortet i langt højere fart. Og skal en enheds specielle angreb eller konstruktionsmuligheder tilgås, så får venstre trigger en lille menu frem, hvor de forskellige muligheder hurtigt kan aktiveres.

Sammen med de to bumper-knapper, der blandt gør det muligt at bygge enheder uden at finde frem til de respektive bygninger og vælge enhedsgrupperinger på ingen tid, gør Universe at War det langt lettere at bygge og styre sin hær end nogensinde før på en konsol. Men det hele kommer på en bekostning. Styringen er langt fra intuitiv, hvorfor man skal slæbes igennem en timelang læringsbane bare for at få styr på de mest basale funktioner.

Jeg har bestemt intet imod at sidde på skolebænken og lade mig indoktrinere i et spils nye styringsmetoder, men strategispil er muligvis allerede de mest uoverskuelige og komplekse spil overhovedet, så når man samtidig får trukket et helt nyt kontrolsystem ned over hovedet, kan det være svært at få styr på det hele. Derfor har jeg ofte følt mig nødsaget til at samle alle mine enheder i én enkelt gruppe for ikke at skulle holde styr på fem-seks forskellige, og jeg kan slet ikke multi-taske på samme facon, som jeg ellers er vant til på PC'en. Som Petroglyphs og Westwoods tidligere spil, så handler det hele om taktisk og strategisk overblik samt fingerspitzgefühl med kontrollen, så du lynhurtigt kan sende nogle enheder til punkt A, andre til punkt B, bygge nogle nye grupper, sætte lidt forsvar op osv.

Og dette kan jeg simpelthen ikke rumme i Universe at War. Kontrollen er utvivlsomt god og løser rigtig mange forhindringer, men når den ikke er mere intuitiv, kræver det en kæmpemæssig omskoling før det sidder på fingrene. Og når gameplayet så samtidig ikke er gjort mere overskueligt - ikke at jeg nødvendigvis ville foretrække dette - så tabte jeg i hvert fald hurtigt overblikket, og det tror jeg også mange andre vil gøre. Men savner man et veldrejet og kløgtigt strategispil til sin konsol og kan man overleve den mindre attraktive kampagne, så er Universe at War det hidtil bedste bud. Især hvis der snart kommer gang i herlighederne på Xbox Live.