RPG fans venter altid i åndeløs spænding på den næste Square udgivelse, og forfatteren af disse ord er én af dem. Udvikleren, som nu hedder Square Enix efter sammenlægningen af de to softwarehuse, har i den grad gjort sig fortjent til al opmærksomheden og mere til, for RPG genren uden Final Fantasy ville være ligeså tom, som stealth genren uden Metal Gear Solid eller horror genren uden Silent Hill. Ja, ja, sådan kunne man jo blive ved. Square’s SaGa serie ikke taget nær så mange kegler som Final Fantasy eller Chrono serierne og har længe stået som en serie, hvor der var meget plads til eksperimentering - måske endda for meget vil nogle mene. Mens andre kontinenter snart kan kaste sig over FFX-2, slipper Square Enix om kort tid Unlimited SaGa løs i handlen herhjemme.
Det viser sig i et splitsekund, at Unlimited SaGa ikke bærer præg af at være et Square produkt. Ens øjne mødes med en på alle områder minimalistisk grafisk flade. Og dog jo, anime-stilen er flot og farverig, men hele spillet ligner en lang tegneserie, for der er stort set ingen animation i spillet. Grafik er ikke alt - langt fra. Men denne skribent kan ikke undgå at være chokeret over Squares tilsyneladende sløseri med dette seneste produkt. Som et eksempel kan nævnes, at man ikke bevæger sig rundt i et landskab. I stedet flytter man sine karakter rundt på et kort - præcis som om man havde hevet et brætspil frem fra skabet - og støder tilfældigt ind i fjender her og der. Den samme grafiske flader går igen, når man besøger byer og forretninger. Faste baggrunde og lidt tekst. Det er det hele. Hvis Unlimited SaGa var blevet udgivet for 10 år siden, så var dette forståeligt.
Der ser ikke ud til at være den mindste snert af udforskning i spillet, og selv om man af og til støder på kister og fjender, er det kun få gange, ens karakterer kan åbne kisten eller påbegynde en kamp. Items synes ikke umiddelbart at kunne anvendes - dels fordi interfacet er noget nær ubrugeligt. Der er forhåbentlig en logisk forklaring på disse ting, men intuition synes at være en by i Rusland for bagmanden til dette eventyr.
Efter man har udkæmpet bare en lille håndfuld kampe, står det lysende klart, at det heller ikke er i kampsystemet, man finder den funklende juvel. Okay, den færdige version vil kunne give det endelige svar, men kampscenerne er yderst primitive at se på og samtidig besynderlige at udkæmpe. Man indtaster ikke én, men fem angreb ind ad gangen, og så går det løs, til en af parterne segner. Det er derfor temmelig uheldigt, hvis man har valgt fem angreb, der preller af på fjenden. Man kan leve videre med 0 HPs, fordi der i stedet trækkes på et underlæggende lifepoint system, som også er lidt af en gåde på nuværende tidspunkt.
Slår man et slag forbi det officielle Unlimited SaGa site, bliver man mødt med slagordene "You call y’self... chicken? or hardcore?". Et tryk på chicken sender dig fluks tilbage til udviklerens amerikanske site, og det giver et ganske godt billede af, hvilket publikum spillet henvender sig til - 100 % dedikerede fans. 99,99 % er ikke nok. Den hårde kerne af fans, som igen og igen har ligget i sovepose i uger uden for den lokale spilpusher for som de første at grabberne i et eksemplar af det seneste Square produkt.
Man skal som skribent passe meget på med at dømme et spil, der kommer i en preview version. Men det er uendelig svært ikke at sidde tilbage med en følelse af, at denne udgivelse umuligt kan drives til noget, der vil appellere til andre end de få indædte fans, der følger Square gennem tykt og tyndt. På trods af min store beundring for Square Enix og store kærlighed til RPG genren, ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde over Unlimited SaGa. Men lad os nu se, hvad den færdige version kan gøre ved redaktionen. Om ikke andet så er musikken værd at lægge øre til.