Unreal Championship

Det er helt tydeligt at Digital Extremes og Epic Games har arbejdet tæt sammen under udviklingen af Unreal Tournament 2003 og Unreal Championship. Begge spil benytter sig af det efterhånden berygtede sportstema og de føles mere som store- og lillebror, end to forskellige spil. Blandt andet er kontrollen gjort lidt lettere at bruge på Xbox, for at gøre fornøjelsen ved spillet større. Er du ikke vant til kontrollen fra det tidligere spil, vil det ikke tage mange timer før end du behersker den til fulde, da den kan konfigureres ud til mindste detalje.

Lige meget om du er vant til at spille FPS spil på Xbox, er det en god ide at spille trænings missionerne før du går i gang med selve spillet. Her lærer du grund reglerne i UC og bliver forberedt dig på en karriere som hårdfør Deathmatch atlet.Til forskel fra de andre spil i genren er her tale om en holdsport, frem for et énmands show. Man udvælger sit hold på seks mand, og bestemmer hvorledes disse computer styrede medhjælpere skal spille (defensivt eller offensivt). Man udvikler senere sit holds taktikker, placerer spillerne på holdet og køber nye spillere, præcis som man ville gøre i et NFL eller Madden spil. Man kan undre sig over at denne fremgangsmåde ikke er blevet brugt før, det er ekstremt underholdende og giver spillet et dybere indhold, på trods af at der ikke er nogen egentlig handling.

Som fod i hose på Xbox
For at få UC til at passe til Xboxen, er det noget langsommere end UT2003, men det betyder ikke at spillet er langsomt eller kedeligt. Tværtimod. Deathmatches er stadigt mere sindssyge og hurtige end i både Goldeneye og HALO, og indeholder mere rendyrket action end Gamez nogensinde har set i et konsol før. En af de faktorer som giver dette indtryk er våbnene, som føles nøjagtigt ligeså fede og velafbalancerede som i UT2003 til PC. Udover våben som blandt andet Link Gun og Shock Rifle indeholder UC den utroligt kraftfulde Ion Painter. Denne findes kun på bestemte baner og kan kun affyres på en speciel måde, der gør at spilleren er forsvarsløs imens. Ved at trykke på en knap kan spilleren sigte og aktivere en satellit, som med kirurgisk nøjagtighed skyder en altødelæggende laser stråle ned mod det du sigter på.

Med undtagelse af Death Match er holdspil vejen til sejr i UC. Et godt eksempel på dette er Bombing Run, hvor man nærmest spiller håndbold med en bombe. Dette er helt sikkert et af spillets højdepunkter og er noget af det som redaktionen har brugt meget energi på, i den seneste tid. Udover dette indeholder UC også de mere traditionelle multiplayer spil som: Capture the Flag, Team Death Match og Double Domination. Selvom der er mange forskellige modes at vælge imellem, virker ingen af disse overflødige eller ligegyldige, alt er gennemtænkt og lækkert udført.

Ligner faktisk lidt sin bror
Banerne i UC er meget lig dem i UT2003, men er blevet udstyret med elevatorer og andet for at gøre dem lettere at manøvrere rundt i med et joypad. Der er masser af variation de godt 40 banerne imellem, fra enden til anden vil man komme igennem alt fra lava grotter over robot fabrikker til Faraoh gravkamre. Grafikken imponerer hele vejen igennem og Digital Extremes har udnyttet maskinens 64MB grafik hukommelse på en god måde. Spillet særligt imponerende i singleplayer, da man her får hele skærmen for sig selv. I det hele taget er den grafiske side af UC som sukker for øjnene med fantastisk flotte figurer, teksturer i høj opløsning og fede effekter. Skærmen deles op når man spiller to eller fire spillere, og dette forringer frameraten en smule, men det er ikke noget der ødelægger spil oplevelsen.

At sammenligne UC med konkurrerende spil på PC ville ikke være retfærdigt, men som konsol spil er det ikke bare trendsættende og vigtigt for lanceringen af Xbox live!, det er også så underholdende og gennemarbejdet at man næsten ikke kan tro det. GameReactor har ikke spillet et så godt multiplayer spil siden Goldeneye - og det siger ikke så lidt.