Unreal II: The Awakening

Godt nok har Unreal II ikke meget tilfælles med det første Unreal-spil men det er præcist lige så flot og larmende som forgængeren var det tilbage i 1998. Derfor er det også trist at det skuffer på enkelte men vigtige områder. Det er alt for hurtigt overstået, gameplayet er uden overraskelser og historien er frygtelig linæer men for dælen hvor er det flot at se på.

Rumsherif Dalton melder sig til tjeneste!
Unreal II foregår i samme univers som det første spil eller rettere - i udkanten af samme univers. Du indtager rollen som John Dalton, tidligere marine-soldat, der nu må tage til takke med jobbet som "rumsherif" i universets mest afsidesliggende hjørne. Rumskibet TCA Atlantis er din mobile base, hvor du heldigvis har tre kollegaer til at holde dig med selskab. Normalt er livet ombord på Atlantis ren rutine uden alt for meget spænding men en dag opfanges et nødråb fra en fjern koloni og så lyder startskuddet til en heftig omgang ballade, hvor det atter er hele menneskehedens eksistens der står på spil.

Forsvar og strategi
Kampen for menneskets eksistens spænder over tolv forskellige missioner, hvor Dalton og Co. må fare rundt fra planet til planet for at finde de syv mystiske artefakter, der er årsagen til hele miseren. Størsteparten af missionerne er bygget op omkring den simple parole "hurtig ind - skyd alt og alle - hurtigt ud" hvilket altid er sjovt men en del af missionerne består også i at holde fjenden stangen enten alene eller med en lille håndfuld våbenfæller og det er faktisk lige så sjovt. Det er ikke ny eller banebrydende måde at spille på men det fungere meget godt og kan hurtigt blive ganske hektisk. Under disse missioner er der af og til mulighed for at opstille automatiske raketstyr og laser-hegn, hvilket giver Unreal II et lille drilsk strejf af strategisk planlægning når du skal hitte ud af at placere både raketstyr og hegn rigtigt.

Fælles for alle banerne er dog at fjenderne er meget skydegale og meget kamplystne. Så snart de ser dig, stormer de frem uden at tænke på deres eget liv og helbred. Det gør selvfølgelig kampene noget mere hektiske men samtidig også mere trivielle og kedelige fordi fjenderne opførsel er så pinlig forudsigelig. Samtidig er de meget hurtige, hvilket er et meget frustrerende problem, fordi Dalton selv bevæger sig frygtelig langsomt.

"Så siger det knald og bang!"
Dalton kompenserer dog lidt for sin dårlige kondi med et solidt arsenal. Der er ni forskellige våben til rådighed fra den lille legetøjspistol, der ikke kan anrette meget skade men til gengæld aldrig løber tør for ammunition, til maskinegevær, granatkaster, snigskytteriffel og så videre. Alle våben er meget afbalanceret i forhold til hinanden, hvor hver har deres styrker, svagheder og særlige anvendelsesområder. Eksempelvis er både haglgeværet og flammekasteren perfekte til ildkamp i smalle områder såsom korridorer og mindre rum. Hvert våben er udstyret med en alternativ affyring. Det evigt populære raketstyr affyrer således fire små raketter mod et fælles mål med et klik på venstre museknap mens man ved at holde højre museknap nede kan udvælge fire separate mål, et til hver af de små raketter.

Hvor er det flot
Jeg nævnte tidligere at Unreal II er meget flot at se på og det var ingen underdrivelse. Unreal II må være det flotteste PC-spil på markedet i øjeblikket. Den grafikmotor der ligger under hjelmen på Unreal II er et meget imponerende stykke software, der kan præstere noget virkelig spektakulær grafik, særligt hvad angår effekter. Støv- og røgskyer og især ild og eksplosioner er særligt imponerende og ser meget virkelighedstro ud. Spillets udviklere Legend Entertainment har ligeledes lagt meget arbejde i banedesignet. Der er masser af forskningsbaser og militære installationer at besøge men også store udendørsområder. Hver planet er forskellig med hensyn til miljø og stemning, hvilket dog ikke har indflydelse på gameplayet, men giver mere adspredelse. Der er snedækkede måner og planeter med glohede ørkner, frodige jungler og meget mere.

Det kunne være så godt
Flot grafik, gode missioner og store våben kan dog ikke kompenserer for spillets svage sider. Tolv missioner er ikke meget og kan faktisk spilles igennem på en lille uges tid og da alle missioner samtidig er frygtelig lineære i deres opbygning, er der ikke megen grund til at begynde forfra. Den flotte grafik er et yderligere problem, for det kræver så sandelig sin maskine at spille med alt det grafiske øjenlir slået til og samtidig få en acceptabel framerate. Unreal II er desuden blottet for multiplayer, sikkert fordi udgiveren Infogrames ikke ville konkurrere med søster-spillet Unreal Tournament 2003, hvilket er fair nok, men dermed har Unreal II også mistet den sidste mulighed for langtidsholdbarhed.

Kun en knaldperle
Det er skammeligt at skulle sige det, men Unreal II er faktisk en skuffelse. Til trods for sine gode missioner og flotte men meget krævende grafik, kan spillet kun hæve sig op til en middelmådig oplevelse, der hurtigt vil blive glemt igen. Spillet er simpelthen alt for kortvarig og de mange ildkampe bliver meget hurtige for kedelige og generiske, til at Unreal II kan udvikle sig til noget længevarende bekendtskab.