Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Unreal Tournament '99

Unreal Tournament

En af PCÆens højthelligste genrer, first-person-shooterne, indtager nu PlayStation 2 og gør det fra første skud med et øredøvende brag.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

En af PC´ens højthelligste genrer, first-person-shooterne, indtager nu PlayStation 2 og gør det fra første skud med et øredøvende brag. UT er uden tvivl et af de bedste spil, der nogensinde er lavet inden for genren, hvilket antallet af priser, som den originale version til PC har vundet (herunder adskillige game of the year) vidner om.

HQ

Uha! En konvertering!?
Da jeg første gang hørte om ideen om at konvertere UT til konsolverdenen, var jeg skeptisk. Eksistensberettigelsen af UT var, efter min mening, kombinationen af en fantastisk grafik og en formidabel hastighed. Og i forhold til, hvad vi foreløbig havde set på konsolfronten, virkede det bestemt ikke realistisk at lave en sådan konvertering. Ligeledes har konsollernes controllere i mit verdensbillede altid blegnet i sammenligningen med tastatur og mus på PC, hvilket virkede forstærkende på min skepsis.

Kvalitet!
Men udviklerne fra Epic Mega Games har vist, at det ikke alene er muligt at lave konverteringer af klassiske FPS´er fra PC til Konsol, men også både berettiget og dybt fornuftigt set fra et gamer-perspektiv. Ud over at være en såkaldt must-titel for PS2-ejere, så er UT også garant for, at der i høj grad er grund til at skrue forventningerne til de andre FPS-titler, der er i pipelinen til PS2, i vejret.

Spillets plot
UT er først og fremmest et multiplayer-spil. Leder man derfor efter en unik og fokuseret singleplayer-oplevelse, skal man nok kigge andre steder. UT indeholder selvfølgelig en singleplayer del, men den har så at kun tre formål: At perfektionere dine evner og finesser ud i de tekniske muligheder, at øge dit kendskab til banernes opbygning og ikke mindst at opnå disse formål progressivt - dvs. at du så at sige skal gøre dig fortjent til nye baner og spilmuligheder ved at gennemføre singleplayer-delen.

Forskellen på singleplayer og multiplayer er således kun, at modspillerne styres af computeren i stedet for af andre spillere. Spillets historie har ikke været i højsædet hos udviklerne, hvilket på ingen måde trækker den samlede vurderingen ned. Dybest set handler spillet om at slå sine modstandere ihjel så effektivt, hurtigt og æstetisk som ens temperament byder én. Og hvilke sunde og harmoniske individer kan have noget som helst at indvende over for et så simpelt og helt igennem ærligt plot?

Dette er en annonce:

Varedeklaration
UT er kendt for at indeholde nogle af de mest gennemtænkte og underholdende typer af multiplayer variationer, der nogensinde er udtænkt. Og konverteringen er ingen undtagelse. Ud over den traditionelle deathmatch, hvor to eller flere personer kæmper om at få flest point (ved gentagne gange at dræbe hinanden), indeholder UT også tre andre spiltyper.

CTF
For det første CTF (capture the flag), hvor man enten alene eller i hold kæmper om at erobre modstanderens flag.

Domination
For det andet Domination, der er i særklasse i forhold til underholdningsværdi i multiplayer. Domination er et holdspil, hvor det gælder om at erobre og dominere en række områder og på den måde optjene point.

Assault
Og endelig for det tredje indeholder UT en helt unik version, der kaldes Assault. Assault er en særlig type multiplayer, hvor to hold kæmper mod hinanden. Det ene hold er angriber, og det andet hold er forsvarer. Det er en original, varierende og voldsomt underholdende variant af multiplayer, som alle gamere fortjener at opleve.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
En god solid konvertering som PS2 og ikke mindst PS2-ejere bør være stolte af.
-
Grafikken er ikke nær så detaljeret og hurtig som på PC.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Unreal TournamentScore

Unreal Tournament

ANMELDELSE. Skrevet af Bo Nielson

En af PCÆens højthelligste genrer, first-person-shooterne, indtager nu PlayStation 2 og gør det fra første skud med et øredøvende brag.

Unreal TournamentScore

Unreal Tournament

ANMELDELSE. Skrevet af Jacob H. Nielsen

Unreal Tournament er lækkert. Utroligt lækkert. Man får et sikkert adrenalin rush hver gang jeg starter spillet op og tager en omgang Capture The Flag.

UT 2003 Map Pack lige på trapperne

UT 2003 Map Pack lige på trapperne

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Ifølge Infogrames, så er der en såkaldt Map Pack på vej fra udvikleren bag Unreal Tournament 2003, Digital Extremes. Vi har detaljerne og linket indenfor.

Mere Unreal Tournament 2003!

Mere Unreal Tournament 2003!

NYHED. Skrevet af Jon Andreas Bjerk

Digital Extremes har sendt os nogle flere digitale fristelser i billedform. UT 2003 ser virkelig ud til at blive den klassiker vi alle har håbet på!

Ekslusivt kig på UT 2003 level editoren

Ekslusivt kig på UT 2003 level editoren

NYHED. Skrevet af Jakob Møller

Med den snarlige udgivelse af Unreal Tournament lukker GameReactor op for sluserne, og leverer eksklusive in-game film og interviews med temaet bag spillet. Du har også chancen for at se alle de eminente våben, baner osv. Vi har det hele indenfor.

GameReactor snakker med Jay Wilbur

GameReactor snakker med Jay Wilbur

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Da vi var i Sverige og se Unreal Tournament 2003, var der også mulighed for at snakke med Jay Wilbur - Epic’s spirituelle guide og store guru. Vi har et eksklusivt interview med ham indenfor, hvor han bl.a. snakker om vold i computerspil. Kig ind forbi.



Indlæser mere indhold