
Hej Moar! Wish you were here...For godt og vel et år siden udkom Unreal, et af de grafisk flotteste spil nogensinde. Og nu er opfølgeren her... Årets julegave, nemlig Unreal Tournament.
Unreal Tournament tager plads et sted i den dystre fremtid, hvor den voldelige underholdning er i stigende popularitet. Derfor arrangerer det store firma Liandri, turneringer hvor dødsdømte straffefanger kan kæmpe for deres liv og hvor lykkejægere kan stræbe imod de populære 15 minutters berømmelse.
Lækkert sceneri...Singleplayerdelen som vi kendte den i Unreal, med den spændende historie, er blevet erstattet med en singleplayer del der hovedsageligt lægger fokus på at give spilleren en multiplayer oplevelse, uden nogen som helst form for netværk.
Dyt en bot
Unreal Tournament er i bund og grund et multiplayer spil, men det er et multiplayer spil du kan spille alene. Unreal Tournament erstatter nemlig de menneskelige spillere med såkaldte bots ( computerstyrede modstandere ) og der er gjort et særdeles godt arbejde ud af at få dem gjort så kloge som muligt. Man lægger faktisk ikke mærke til at man sidder og spiller med computerskabte modstandere under en gang Capture The Flag. Tit bliver man overrasket over hvor udspekuleret de bots egentlig kan være. Fjenden rotter sig sammen eller ligger sig i baghold de steder du oftest kommer i nærheden af og dine holdkammerater dækker dit tilbagetog med flaget.
Man kan under spillet giver sin bots ordrer via en menu, så det er forholdsvis let at få dem organiseret.
Incoming!!!Masser af variation
Dette er ikke et spil man lige bliver træt af med det samme. Det indeholder masser af forskellige muligheder, der varierer gameplayet. Lad os starte med Single Player turneringen.
Der lægges ud med DeathMatch, som er regulær alle-mod-alle ildkamp, hvor det bare gælder om at nedlægge så mange af modstanderne så hurtigt som muligt og så at være den der først når det antal der skal til for at banen vindes.
Efter et par baners DeathMatch kommer man til Domination. I Domination skal man sammen med sit hold af bots sørge for at holde nogle vigtige punkter på banen i længst tid. Der er som regel 3 steder på banen, der skal holdes og forsvares indtil slut. Der tælles så point op til den vindende grænse.
Domination afløses så af Capture the Flag. I Capture the Flag skal man bryde igennem modstanderens forsvar og ind og stjæle deres flag og så tilbage til ens eget flag med det. Capture the Flag er en meget populær spillevariant og der er tryk på hele tiden. Pulsen stiger altid et par slag hos mig når jeg løber tilbage med fjendens flag og hører over radioen at de har taget mit.
Den sidste spillestil i turneringen er Assault. Assault går ud på at en opgave skal løses af ens hold inden for et vist tidsrum imens det andet hold forsvarer. Det kan f.eks. være at skulle hoppe ned på et tog i fuld fart og så kæmpe sig frem til den forreste vogn for at stoppe
Kamp om flaget... toget, eller at storme en Destroyer for at få adgang til skibets kanoner og sprænge en port med dem. Klarer man opgaven inden for tidsrummet scorer man og det forsvarende hold skal nu løse opgaven på kortere tid for at vinde. Assault er helt klart en af mine favoritter i Unreal Tournament, det er rart at have et mål at stræbe efter i spillet. Det er bare ærgeligt at der ikke er så mange Assault baner, men dem ser vi forhåbentligt snart flere af.
Når man så har fuldført alle disse turneringer, får man sine trofæer og kommer så til de sidste udfordringer. Nu kæmpes der ikke længere imod forbrydere og lykkejægere, men imod kolde og præcise robotter. Sidst men ikke mindst skal man så kæmpe imod mesteren Xan som også selv har motorolie i årerne...
Udover turneringen kan der også spilles Practice Sessions, hvor man yderligere kan spille Last Man standing, hvor man starter med f.eks. 20 liv som så tæller ned hver gang man dør, indtil der kun er en spiller tilbage, eller Team Deathmatch, hvor man arbejder sammen sammen med sit hold om at udrydde det andet hold.