Da vi først hørte at der var gang i et fastlåst skydespil baseret på Until Dawn-univers, anede vi ikke at det bogstaveligt talt ville være... ja, fastlåst. Men, det er det. Fra start til slut er du låst til din rutsjebanevogn, og skyder på fjender fra en siddende position, og der er nærmest ingen bevægelighed eller frihed i styringen, udover at du en gang imellem kan vælge hvilken vej din vogn skal køre.
Until Dawn: Rush of Blood minder derfor i grunden om klassiske arkadeskydespil som Time Crises og The House of the Dead, og hvis du er fan af den type spil, så kan det sagtens være at du kan finde noget du kan lide i dette spil. Størstedelen af tiden bruger du på at skyde løs, imens tonsvis af zombier og andre mærkelige væsner spæner imod dig. Forskellen imellem dette og de klassiske arkadeskydespil er at du i Until Dawn: Rush of Blood konstant bevæger dig igennem syv forskellige niveauer i banen, alt imens du skal undgå farlige forhindringer.
Du kan spille med enten Move-controllere eller en DualShock 4, og de tilbyder faktisk helt forskellige oplevelser. Vi fortrak den almindelige controller, fordi den tydeligvis ikke består af to separate dele. Med Dualshock 4 peger begge våben nemlig i samme retning, og deres retning løber parallelt med hinanden. Med Move kan du frit bevæge begge hænder individuelt af hinanden. Måske er der større frihed med Move, men vi havde det lidt som om at vores træfsikkerhed faldt betragteligt, og at vi derfor ramte oftere med DualShock. Det fungerer dog fint på begge måder.
Der er masser at skyde. Hele oplevelsen er pakket ind i et typisk "hjemsøgt tivoli"-tema, og herfra bevæger du dig ud i de uhyggelige landskaber, og kører op og ned af ramper, skyder på mål og forsøger at undgå de dødelige fælder der venter på dig.
Hver eneste bane er stopproppet med mål at skyde på; de er overalt, og hvis du er typen der kan lide at stige i rang på en online-pointtavle, og slå de bedste scores dine venner har sat, så er der da noget at gå efter, og en grund til at besøge flere af banerne igen. Du kan faktisk sætte sværhedsgraden op, og fokusere ekstra meget på at opbygge din combo for at få den bedst tænkelige score. Set på den måde, så er der genspilningsværdi i Until Dawn: Rush of Blood, og der er sågar ekstra skydeskiver omkring i banen. Er du altså den slags spiller der kan lide point og scores, så får du mest ud af Rush of Blood. Dog ville denne form for ensformige genspilning ikke have samme værdi for størstedelen af spillets publikum, og de fleste vil måske bare gennemspille banerne én gang, måske to gange, for så aldrig at vende tilbage.
<newpage>
For dem der bare samler det op for at have noget at bruge deres dyre nye VR-headset til, ja, de vil måske finde ud af, at potentialet for dette skydespil er ganske begrænset, men det tilbyder dog lidt gys hist og her. Vi vil ikke lyve, vi hoppede ud af sædet en gang eller to, og der var endda et særligt tilfælde, hvor atmosfæren var helt utroligt skræmmende, men disse øjeblikke er undtagelser og ikke reglen. For det meste skød vi bare løs på stationære mål og nød atmosfæren.
Der er nogle intense øjeblikke, som regel i slutningen af hver bane. I disse storslåede finaler skal du sigte med stor præcision, lade dine våben på de rigtige tidspunkter og arbejde på at lære den rigtige sekvens. Der er en række udfordrende sekvenser her, men det er ikke noget der ikke kan overkommes med lidt tålmodighed og præcision.
Et spørgsmål som mange vil stille, særligt dem der er fans af det originale PS4-spil, vil undre sig over hvordan dette fastlåste skydespil binder sig til fiktionen i originalen. Som du begiver dig ind i spillet ser du konstant referencer til det første spil, og du kan sågar fange små glimt fra selve spillet ud af øjenkrogen i nogle af de rum du passerer igennem. Der er endda navne fra spillet at finde på spillets pointtavler. Dog skal det siges, at dette ikke engang er tæt på at være en rigtig efterfølger til Until Dawn, for det er snarere en oplevelse der kan køres sideløbende, og låner mange af de ikoniske billeder og generelle horror-temaer, men det foregår i en helt anden retning.
Men er det godt? Ja, det er et svært spørgsmål at besvære, fordi der er mange elementer som vi simpelthen bare ikke nød synderligt meget, og det skyldes hovedsageligt at de fastlåste sektioner simpelthen mangler nogen form for meningsfuld interaktion, udover at du selvfølgelig peger og skyder. Vi er selvfølgelig klar over, at alle ikke nødvendigvis har det sådan. Vi ville ønske at de havde fokuseret mere på selve skydegallerierne, fordi der er da øjeblikke der virkelig satte sig fast, og der var gange hvor vi skød febrilsk i alle retninger for desperate at holde os selv i live, imens helvedet blev sluppet løs foran os.
Hvis du leder efter et VR-skydespil, og ikke har noget imod at det er en fastlåst oplevelse, så kan du se mere skånsomt på Until Dawn: Rush of Blood. Der er nogle ret skrækindjagende øjeblikke, men der var simpelthen ikke nok hvis du spørger os, og på trods af en relativ kort længde, var vi godt gammeldags trætte af spillet før slutteksterne rullede over skærmen.