Urban Chaos

Er det Batgirl? Næ, det er D´arci der holder et vågent øje med Union City på dette reklame billede for Urban ChaosDecember 1999. Vi er i storbyen Union City. Som så mange andre storbyer har Union City også problemer med kriminalitet, mord, røveri, narko og gadebander, men i den seneste tid er det hele taget gevaldigt til og gadebanden The Wildcats er på mystisk vis blevet meget magtfulde. Du er gadestrisseren D´arci Stern og sammen med den mystiske ex-soldat, Roper McIntyre, agter du, at finde ud af hvad The Wildcats er ude på. Snart går det op for dig, at en fanatisk dommedagskult er indblandet og de så gerne at Nostradamus´ forudsigelse om verdens undergang ved årtusindskiftet gik i opfyldelse.

Fight, fight.
Urban Chaos er et skønt action spil hvor handlingen ses fra et 3. persons perspektiv, ganske som i Tomb Raider. Smækre Lara er denne gang blevet skiftet ud med den lige så smækre, men en hel mere hårdtslående, D´arci og den evindelige skubben kasser og rykken i håndtag er ikke at finde. Sådan noget gør en moderne strisser ikke og det er jeg egentlig glad for.

Gameplayet i Urban Chaos minder meget om de gode gamle dage med arcade/beat´em-up spil som Final Fight og Dragon Ninja.
Så skal der fræses asfaltI Urban Chaos er det hele bare lavet i vidunderlig flot 3D og i stedet for de sædvanlige, hårdtpumpede muskeldyr af hankøn, har vi D´arci. Hun er lidt af en slagssøster og elsker at slå på tæven. Våben finder man undervejs i spillet og udvalget er ikke kedeligt. Der er maskingevær, baseball bats, håndgranater og andre nyttige ting. Slagsmål er dog det, der lægges mest vægt på i spillet, men det gør heller ikke noget, fordi de er rigtig sjove. Ofte bliver man angrebet af flere skurke på en gang, men det er ikke noget problem for D´arci. Hun mestrer flere forskellige former for spark, slag og kast og så er kampsystemet så smart indrettet, at man fokusere udelukkende på angriberne en af gangen. På den måde bliver man ikke forvirret.

På patrulje
D´arci tager et velfortjent hvil på en park bænk
Urban Chaos er delt op i missioner, der finder sted rundt omkring i Union City og du kommer ud for lidt af hvert. Tal en meget nedtrykt mand fra at springe ned fra byens højeste bygning. Hent en forladt taxa hjem til politistationen eller find et mordvåben. Det lyder jo lige til, men undervejs kan man pludselig blive kaldt ud til noget ganske uforudset. Under den første mission skal man pludselig ud og jagte en bevæbnet morder. Man kommer også ud for, at skulle skal hjælpe en politimand med at finde hans politibil, der er blevet stjålet. Disse uforudsete hændelser fungerer fantastisk godt og selvom det ikke er nødvendigt at løse disse små opgaver, så gør man det gerne fordi de forlænger nydelsen ved Urban Chaos.

Betjent Stern i samtale med en repræsentant for verdens ældste erhvervFornøjelsen ved Urban Chaos er, at man ikke er bundet til en bestemt rute. De forskellige steder i byen, hvor missionerne finder sted, er fuldt ud tilgængelige og man kan udforske dem som man vil. Tag på diskotek og dans disko til svingende musik, slå et smut igennem parken og tag et hvil på en bænk, skyd genvej gennem smalle gyder og uhyggelige baggårde eller kravl op på byens tage og spring fra tag til tag, som en anden Batgirl. Du kan endda kapre biler og køre rundt i byen, hvis du er er træt af at gå.

Detaljer
Grafikken i spillet er forrygende flot og detaljerne mange. Bladende falder af træerne, fuldmånen skinner ned over byen, lyset fra bilerne reflekteres, regnen siler ned og rundt omkring har folk travlt med deres egne gøremål.
Lyden er også god og stemningsfuld, men D´arcis stemme bliver hurtig irriterende. Musik er der også, men den går først i gang når man sniger sig afsted eller kommer i slåskamp. Det giver et flot filmisk præg og det klæder spillet godt.

På patrulje i Union CityJeg er henrykt over Urban Chaos. Gameplayet er i top og spillet i rigt på detaljer. Union City føles virkelig som en moderne storby og man kommer aldrig til at kede sig. Urban Chaos er et frisk pust af orkanstyrke til action genren og jeg kunne blive ved med at skrive om alle de mange vidunderlige detaljer, den totale frihed til at udforske sine omgivelser og meget mere, men jeg vælger at stoppe nu, for jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Union City og dele nogle øretæver ud.