Kært barn har mange navne, er det ikke sådan man siger? Hvis det er tilfældet, så kunne Urban Chaos godt være klassens sødeste barn. Rocksteadys spil har nemlig været igennem to navneskift, heriblandt Zero Tolerance: City under Fire og Roll Call, før det sent sidste år endte som Urban Chaos: Riot Control. Spillet har også været gennem hænderne på en del programmører. Oprindelig lå udviklingen af Urban Chaos hos engelske Argonaut, men som firmaet blev tvunget i knæ økonomisk, måtte holdet trække stikket på eventyret. Tøjlerne blev samlet op af Rocksteady, der mere eller mindre består af folk fra den konkursramte udgiver, og udgivelsesstafetten løber Eidos nu med.
Historien er der dog ikke pillet ved. Urban Chaos tegner et billede af en by på randen af kaos. Ruiner, eksplosioner, udbrud af rå og brutal vold, er nærmest hverdag i den futuristiske verden, hvor maskerede bander går løs på alt og alle. Byens brandmænd kæmper en forgæves kamp, mens ambulance-personalet nærmest ikke tør køre rundt i gaderne for at samle nødstedte op. Midt i det hele står du. Du er medlem af T-Zero-afdelingen, og dit navn er Nick Mason. Bevæbnet til op over begge øre med pistoler og udstyret med et pansret skjold, sendes du ud på de hærgede gader for at nedlægge modstanden og få styr på byen.
Reelt var der tale om en ret ordinær FPS-oplevelse, hvis det ikke lige var for spillets skjold. Skjoldet, der skærmer dig fra slikkende flammer, projektiler og de aggressive bandemedlemmer, kan nemlig bruges, som det passer dig. Udsynet bliver markant mindre, så snart du presser skulderknappen ind på joypaddet, men til gengæld er Mason så også beskyttet mod selv de mest vanvittige forbrydere. Når de er tæt på, kan det endda bruges til at presse dem op med den nærmeste mur, hvorefter de kan slås bevidstløse. Som spillet skrider frem mødes du dog af rakkerpak, der også selv har skjolde, enten hjemmelavede eller taget fra byens indsatsstyrker, og så bliver det for alvor hektisk.
Urban Chaos andet lille trumfkort er byens føromtalte brandmænd og ambulance-folk, der kan tilkaldes ved hjælp af din radio. Brandmændene kan bruges til at slukke storbrande med, ligesom de med en brandøkse kan slå sig gennem selv de tykkeste døre. Imens kan ambulance-personalet hjælpe både dig og andre af byens uheldige indbyggere i sikkerhed. Begge kræver beskyttelse af dig for overhovedet at foretage sig noget som helst. Visse missioner foregår inden i huse, der er ekstrem tæt på at kollapse, hvilket betyder, at du ikke bare skal redde folk, du skal også gøre det meget hurtigt. Desuden kan politiet udkommanderes, hvis der skulle blive brug for det, men de har igen brug for dig, hvis det hele ikke skal ende i et regulært blodbad.
Rent teknisk benytter Urban Chaos sig af Havoks velkendte fysiksystem, hvilket betyder, at stort set alt indhold, det være sig tønder, brædder, mure, kan sprænges i luften, væltes eller sparkes mod en modstander. Visuelt holder spillet sig i den pæne ende af skalaen, dog uden at kravle synderligt ind på hverken Halo 2 eller Half-Life 2. Spillets områder er omfattende, men detaljegraden lader en del tilbage at ønske.
Er Urban Chaos: Riot Control et stensikkert hit? Det er svært at sige, men ud fra den begrænsende demo, jeg har haft adgang, så gør spillet i hvert fald en hel del rigtigt. Om det så er nok til at ende som en spilmæssig fornøjelse på højde med Xbox’ens bedste FPS-spil, vil tiden vise.