Valkyrie Profile: Lenneth

Krigen raser i Asgård. Odin og hans Aser har ryggen mod muren i kampen mod Vanerne og Jætterne, og for hver solopgang ruller Ragnarok, verdens undergang, nærmere. Men Aserne har en sidste chance i form af Valkyrien Lenneth, som kan høste døde krigeres sjæle til gudekampen i Asgård.

Valkyrie Profile Lenneth udspiller sig i vores egen himmelske baggård, da oplægget bygger på elementer fra den nordiske mytologi. På rollelisten ser vi Odin og Freja, som kort før nederlagets stund tilkalder Valkyrien Lenneth. De smukke Valkyrier havde evnen til at udvælge værdige sjæle fra faldne krigere på slagmarkerne i Midgård og bringe dem med til Odins bolig, Valhal. Her forberedte de sig i en blanding af blod og mjød til at kæmpe blandt guderne, når Ragnarok oprandt. Disse krigere fik betegnelsen einherjer, og i Valkyrie Profile udnyttes mytologien om valkyrierne og einherjerne på ypperste vis til at skabe et rollespil fyldt med indlevelse, selv om der er tale om en konvertering af et syv år gammelt spil til den allerførste Playstation. Den nye, håndholdte PSP-version er ifølge udvikleren selv næsten identisk med originalen - eneste forskel skulle være tilføjelsen af de nye, blændende mellemsekvenser, som får mundvandet til at løbe, om end der ikke er synderligt mange af dem.

Straks man fyrer op for eventyret opdager man, at PSP'en kan synes som et løjerligt valg til dette rollespil. For ved første øjekast egner Valkyrie Profile sig ikke til små, korte besøg. En hel time tager det, inden alle forhistorier og retningslinier er ryddet af vejen, og eventyret kan tage sin rigtige begyndelse. Herefter bliver problemet dog mindre, men det ændrer ikke på, at oplevelsen i Valkyrie Profile egner sig bedre til et længere forhold end en hurtig énaftens-flirt. Men det gør dog ikke det store, for man opdager snart, hvor flot en oplevelse, der er pakket ned i det lille, kraftige lommeformat.

Eventyret i Valkyrie Profile er hovedsageligt opdelt i tre elementer: Hovedkortet, hvorfra man i skikkelse af sin valkyrie lytter efter dødsskrigene fra einherjerne, hvis sjæle hører til i Asgård. Når man har fundet frem til, hvor skrigene kommer fra, begiver man sig af sted, så man kan høste den dødes sjæl og indlemme den i gruppen af einherjer. Men da Odin kun kan bruge de tapreste krigere i Asgård, skal einherjerne udvikle de færdigheder, som kan vende slaget i Asgård. Dem udvikler man ved at sende einherjerne i kamp mod fjender i krypter og huler, og her fungerer kampsystemet rigtig fint. Selv om det er turbaseret, så har timingen af angrebene stor betydning. Man kan sende op fil fire einherjer i kamp, og de styres hver især med en knap på PSP'en. Kunsten er så at finde frem til den formel og de kombinationer, som fjenderne ikke kan forsvare sig imod. Det fungerer nemt og smertefrit, og kampsystemet skal have de roser med, at det faktisk også er sjovt for folk, som normalt gerne vil have actionfyldte kampe. Spillet har et indbygget ur, og udvikler man ikke sine helte i tide og får dem sendt af sted til Asgård, så taber aserne kampen i himlen. Også dette element fungerer fint.

Men der, hvor Valkyrie Profile virkelig gør sig selv en tjeneste, er i præsentationen af eventyrets helte. Inden Lenneth høster deres sjæle, får man nemlig serveret fortællingen om, hvorfor de pludselig må sige farvel til livet i Midgård. Og den lille genistreg bevirker, at man rent faktisk får et forhold til sine einherjer. Man ved, hvad der knuste deres hjerter, hvorfor de begik selvmord, eller hvorfor de pludselig fik en pil i ryggen. Det er lige nøjagtigt det, et rollespil skal gøre - bringe karaktererne helt ind i bevidstheden hos spilleren, og det er sigende, at et syv år gammelt spil formår at gøre så mange ting rigtigt.

Når det alligevel ikke bliver til en topkarakter, så skyldes det, at der trods de mange roser også er elementer, som ikke helt står mål med moderne rollespil. Platform-elementerne virker lidt kluntede, og hele universet føles lidt forkrampet og småt, hvilket naturligvis hænger sammen med alderen. Vi har i dag vænnet os til mere frihed og flere valgmuligheder. Sammenblandingen af moderne og gammeldags sekvenser virker måske heller ikke helt efter hensigten. Valkyrie Profile dyrker retro-følelsen, og så virker det lidt mærkeligt, at man indimellem får serveret vanvittigt lækre sekvenser, når nu resten af oplevelsen ser ganske jævn ud og til tider endda er lidt uskarp i grafikken. Man får lidt fornemmelsen af, at skelettet ikke helt kan bære vægten af syv års fremskridt. Samtidig er der lidt for lange ventetider, når man bevæger sig ind og ud af menuerne, hvilket nu en gang er et grundvilkår i et rollespil. Det problem burde man have kunnet overkomme på en moderne maskine som PSP'en.

Trods problemerne bliver udgangsreplikken dog, at man i Valkyrie Profile Lenneth bliver draget ind i et flot fortalt eventyr, som kan genspilles med forskellige slutninger, og som i øvrigt sagtens kunne have klaret sig uden de kosmetiske opstrammere.