Skip to main content
Nyheder

Valve annoncerer priserne for Steam Machine og den billigste koster over 1.000 dollars

Steam Machine vil blive solgt i 512GB eller 2TB versioner, med eller uden en Steam Controller.
Javier Escribano Editor Spain 22 juni 2026

Valve har officielt annonceret priserne på Steam Machine, deres nye hybrid mellem en spilkonsol og en PC (som grundlæggende fungerer som en spilkonsol, men med PC-arkitektur). Der er sket meget i verden, siden Valve først annoncerede Steam Machine og de endelige priser er meget højere, end nogen sikkert ville have forudset: Den billigste koster over 1.000 dollars.

Valve vil sælge Steam Machine i to modeller med to basispakker: En 512 GB version og en 2TB version, begge med eller uden en Steam Controller. Den billigste model, en 512 GB version uden controller koster 1.039 euro (svarene til 7.765 kr.), og 2TB-modellen uden en controller koster 1.359 euro (svarende 10.157 kr.). Bemærk, dette er ikke de officielle danske priser.

Begge modeller har samme specifikationer, men forskellig lagerplads, men 2TB-modellen kommer med to ekstra frontplader, i rødt stof og massiv valnød.

Dem, der er interesserede i at købe en Steam Machine, kan skrive sig op inden 25. juni, kl. 19:00 dansk tid og vælge den model, de ønsker. Derefter vil forudbestillingslisten blive lukket, tilfældigt genereret, og brugerne vil modtage tilfældige mails om at foretage deres køb.

Priser på Steam Machine:

  • 512GB-model: 1.039€ / £879 / $1.049
  • 512GB med Steam Controller: 1.108,€ / £938 / $1.128
  • 2TB-model: 1.359€ / £1.149 / $1.349
  • 2TB med Steam Controller: 1.428,€ / £1.208 / $1.428

Valve indrømmede i en pressemeddelelse, at prisen er højere end de oprindeligt havde tiltænkt, da de begyndte at købe komponenter i 2023. "Over the past year or so, that has changed quickly and significantly, most visibly for RAM and storage components. There are a variety of reasons, all of which are affecting hardware products everywhere. The overall effect is that our original goal for the price of Steam Machine is no longer viable."

"So the prices we're sharing today reflect the state of the world for manufacturing - or, more accurately, it reflects the price of the components as we've secured them over the past 6 months."

Valve har også sagt, at den globale mangel på komponenter, inflation og forstyrrelser i forsyningskæderne også har påvirket antallet af enheder, de kan have klar ved lanceringen, hvilket stadig forventes engang til sommer. Det kan forklare, hvorfor de bruger et tilfældigsbaseret køsystem til Steam Machine, og den vil i starten kun blive solgt til dem, der skriver sig op her før den 25. juni.

Editor Spain Javier Escribano wrote for Gamereactor from 2024, covering sport alongside video games and world news. His work appeared on the Spanish and international editions.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 2024 · 5.009 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.