We´re back!
Fredag d.10/11 2001 var GameReactor på besøg hos IO Interactive i København for 3. gang, og gutterne var ikke i tvivl om vores ærinde: Vi ville se hvordan det gik med Hitman: Codename 47, spillet om verdens sejeste dræbermaskine. Vi har længe været hooked på det univers og dybe single-player spil, som IO har givet indtryk af at have kogt sammen efter flere års intenst design. Vi skulle denne dag få at se, at det går Hitman rigtig godt, og at spillet heldigvis når den planlagte deadline d. 1 december. IO Interactive er i princippet færdige med spillet, og i den afslappede atmosfære, blev vi budt på et skud Coca-Cola og en tur med Mr. Hitty på jagt.
Ved vores side, havde vi IO Interactive´s Thor Frølich, der står for grafisk design af flere 3D modeller i spillet, blandt andet våben og huse. Vi satte os til rette omkring PC´en, og fik loadet spillet i hvad der mindede om 1280X720 pixels på 21" skærmen. Introen var rød, og viste en række blodcellers vandring henover skærmen, indtil en af cellerne pludselig drejede, og afslørede sig som et geværprojektil, der nu sås fra siden. Herefter gled Hitman selv henover skærmen i silhuet, med en flot stålblank riffel totalt vandret placeret på skærmen. Det var en fantastisk start, på hvad der skulle være vores spiltest af årets, i vore øjne, mest cool spil.
Masser af våben, få chancer
Spillet starter med, at man skal træne sine evner i de våben, som man får brug for undervejs i spillet. I et skummelt kælderkompleks, bliver man stillet over for at skulle træne med kniv og klaverstreng imod en kludedukke, teste pistoler og rifler på en skydebane, og teste sine reflekser i et virtuelt bymiljø, hvor der popper fjender og uskyldige mål op i vinduer og bag kasser. Pointen er at se, hvor sparsommelig og præcis man er, men den rigtige test kommer selvfølgelig først når du går i gang med de rigtige missioner.
'Vi tager ham fra taget!'
I den første mission vi fik vist frem, startede Thor med at købe våben og udstyr ind til en af de første snigmords missioner i spillet, nemlig Ambush at The Wan Fou Restaurant, en mission sat i det massive og virkeligt lækre Hong Kong miljø i spillet. I denne mission var Sniper Riflen vores primære instrument til nedlæggelse af vores bytte. Riflen, som vi nok fik testet i lidt for lang udstrækning overfor en af vagterne på træningsbanen, er det lækreste våben at holde imellem sine hænder. Den har kikkertsigte, og kan zoome i 3 stadier, og føles desuden vægtet på den rigtige måde.
Vores opgave lød på at få nakket et højerestående triademedlem, og til det formål fik vi stillet flere dejlige højhus tage til vores rådighed. Vi rejste derop med en gammel knagende udvendig elevator, og kunne her forberede det koldblodige mord på vores lille ven, der selvfølgelig var omringet af en sværm af mørkklædte bodyguards, alle med hårpisken svajende imens de gik rundt og observerede omgivelserne med dyb skepsis. Fra hustaget, hvor vinden susede nok så stemningsfuldt om ørerne på vores alter ego, så vi tværs over en vej, og ind i hvad der lignede en park eller et tempelkompleks i flot orientalsk stil. Her ville vores offer så dukke op på et eller andet tidspunkt, og forhåbentligt være synlig nok til at vi kunne få et skud ind på ham. Hvis alt gik efter planen...
Tricket var at få jobbet overstået med ét skud, for gik der først skudduel i den, var man allerede mere eller mindre dømt på forhånd. Vi prøvede missionen et par gange, og fik både forsøgt at udrydde hele offeret hær af lede bodyguards og vi blev endda også angrebet fra oven, da en helikopter pludselig kom flyvende med en kineser-fyr, der hang lige lovligt ivrigt ud af den åbne maskine med en pistol rettet mod Hitmans hoved. Til sidst fik vi endelig ram på vores mand igennem et tyndt lag grene fra de omkransende træer, og fornemmelsen af at være hovedpersonen i en film var virkeligt overvældende - et bevis på, at spilmiljøet i Hitman er af utrolig realistisk karakter.
Efter vores hovedmål var ude af verden, skudt ned på flere hundrede meters afstand af en fusion imellem koldt stål og brutal timing (og lidt held), var der kun tilbage at slippe helskindet ud af området. Og lad os her lige sætte vilkårene i spillet i perspektiv: Hitman har det ikke let, det er ikke et let spil, du får ingenting foræret. Det handler om liv og død, og sandelig om dit eget liv ikke også er med i dette regnestykke. Men det er nu engang de vilkår hvorunder man opererer som professionel lejemorder. I en kamp om at glemme vores krampagtige flugt, fejer billeder af Hitman med blødende skudhuller i sin habit henover indersiden af øjenlågene på os.