Vi anmelder Dark Souls: Remastered til Switch

Jeg har snart brugt 500 timer på den her forbandede spilserie. Cirka halvdelen ligger i Dark Souls, hvor de resterende er spredt ud på diverse fortsættelser, forgængeren og Bloodborne. Det siger lidt om, til hvilken høj standard jeg holder Dark Souls. Den restaurerede udgave til konsol og PC har især gjort sit indryk i dette timeantal, og, som en hvilken som helst anden frygtelig irriterende fanboy, skulle slaget om ilden selvfølgelig også stå på Switch. Eller gå på Switch, eller sidde på Switch. I toget, i bussen, i parken, hos mormor, hvor som helst. Uanset resten af anmeldelsens indhold, så er det enormt hyggeligt at kunne have et af sine absolutte yndlingsspil med på farten.

For Dark Souls: Remastered til Switch er stadig Dark Souls. Ikke overraskende, er selve indholdet præcis som det har været i alle de andre restaurerede udgaver. Gravelord-funktionaliteten er der, menuerne giver mening, Blighttown kører upåklageligt, det der vulkan-område er stadig lidt en ufærdig fadæse; det er den samme spil som du ville få på tværs af alle andre medier. Nå ja, og så kan du få Solaire som amiibo. Det skal siges, at hvis du til stedse vil hylde solen uden at smide dit Dankort i nakken på den muntre ridder, så kan gestussen stadig låses op for inde i spillet. Den er ikke låst i figuren, den er bare lettere tilgængelig. Det er i det hele taget meget hyggeligt. Jeg troede aldrig jeg skulle bruge det ord om Dark Souls, men det er nu engang således. I modsætning til, for eksempel, Salt and Sanctuary, så er det håndholdte billede ikke minimeret ned i det absurde, og spillet kan snildt spilles i begge tilstande. Som sådan, da.

For der er selvfølgelig en hage ved alt det her.

Bevares, vi var advaret om at grænsen ville gå ved 30 billeder i sekunder. Transitionen mellem de flydende 60 fra konsol og PC over i 30 voldte undertegnede et par parreringsproblemer, men det er hvad det er. Bevares, det hjælp ikke at styringen føltes en anelse tung. Hvad jeg kan beklage mig over, er ikke blot den lave teksturskarphed, men ligeså den overvældende anvendelse af dynamisk opløsning. Hver gang du skifter zone i spillet, kommer der lige et kvart sekund med lav opløsning, hver gang du hviler dig ved et bål, er der tydelige dyk i opløsningen. Hver gang du skifter fra håndholdt-tilstand til standeren, skal konsollen lige have et par sekunder til at pruste hele herligheden op på skærmen i en acceptabel opløsning.

Pruster er velvalgt som beskrivelse for den fysiske konsols generelle håndtering af den her overførsel. Jeg har vitterligt aldrig hørt min stakkels lille Switch blæse så meget, og jeg forstår ikke hvorfor. Med lidt fokuseret efterforskning, fandt jeg, at teksturskarpheden og kvaliteten var på linje med Xbox 360-udgaven, farverne er matte i forhold til de resterende udgaver, og antialiseringen er generlt lav. Så hvad i alverden river og flå i konsollens indre? For ikke at sige dens batteri? Blot tre sølle timer var gået uden jordforbindelse, og min Switch ramte 12% strøm.

Hertil følger også den største finurlighed jeg oplevede på tværs af Lordran og Anor Londo; lydkvaliteten er underligt lav. Jeg ved ikke hvordan det er lykkedes Virtuos at forringe kvaliteten til sådan et niveau, at det er direkte notitsbart for det blotte øre. Ja, jeg troede end ikke mine ører til at begynde med, så jeg kastede mig ud i teste de samme lyde på tværs af min PlayStation 4 og min computer. Sandt var det nok, og alle handlinger, musik, ambient lyd og så fremdeles i Dark Soul til Switch, lyder som om det er optaget i en spand. Det er en bizar oplevelse.

Der var mange der beklagede sig over, at den originale udgave af Dark Souls ikke er tilgængelig mere. Her kommer så svaret til disse klager! For Dark Souls: Remastered to Switch er langt mere ligesom Dark Souls: Prepare To Die end den vellidte udgave til resten af spilmarkedet. Det er en sur tilbagegang, specielt når den æstetiske oplevelse Dark Souls endelig har fået mulighed for at være, bliver sat tilbage med dårlige løsninger som dynamisk opløsning og forringet lyd- og billedkvalitet. Nintendo Switch er langt fra ligeså stærk som andre konsoller, men hvis Doom, The Elder Scrolls V: Skyrim og Wolfenstein II: The New Colossus kan levere en kerneoplevelse der er ligeså stærk som på konkurrenterne, så burde Dark Souls: Remastered også kunne. Faktum er, at det slet og ret ikke lader sig gøre. Måske QLOC, der håndterede restaureringen og optimeringen af Dark Souls til konsolmarkedet og til computer, skulle have håndteret denne overførsel ligeså. For en gangs skyld, kommer udtrykket 'det er perfekt til Switch' til skamme. I hvert fald hvad angår det tekniske.

Har du absolut ingen andre muligheder end Nintendo Switch, og hungrer du desperat efter en Souls-oplevelse, så foreslår jeg at du tager et forbrugslån, og anskaffer dig en PlayStation eller en Xbox og spiller Dark Souls: Remastered derpå i stedet for. Dårlig økonomisk rådgivning, men sundt for dit mentale helbred og dit udsyn. Hvilket er enormt ærgeligt, for her var ellers muligheden for at give en af de bedste spil nogensinde videre til en ny generation. Nuvel, hild solen, bare ikke på Switch.