Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Callisto Protocol

Vi anmelder Final Transmission-udvidelsen til The Callisto Protocol

Striking Distance lukker og slukker for historien med denne udvidelse, og vi fælder en dom...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Jeg kan rigtig godt lide The Callisto Protocol. Jeg kan godt lide Jacob som hovedperson, jeg kunne godt lide Dani, jeg kunne godt lide rumfængslets mørke fortid, jeg kunne godt lide atmosfæren og stemningen.

Jeg kunne også godt lide at spille The Callisto Protocol. Spillets mekaniske dedikation til tyngde, til vægt og til meningsfulde men alligevel responsive bevægelser nød jeg hele vejen igennem, og kombinationen af sparsom ammunition, solide opgraderinger hen ad vejen og spillets GRIP-system var ligeledes noget jeg virkelig satte pris på.

Sådan var det så sandelig ikke alle der havde det, så jeg spillede det igennem igen på New Game+ efter den opdatering kom frem, og jeg blev kun bekræftet i min ros, så sådan er det, heldigvis, men holdninger, med smag, med præferencer.

Dette er en annonce:

Jeg indleder på den her måde fordi Final Transmission rent mekanisk og strukturelt er mere af det samme, så hvis du ikke kan lide grundspillet, så er der virkelig ikke noget her der kan overbevise dig om at spillet er noget andet end det det fortsat er. Jo, den nye Kinetic Hammer erstatter den gamle Stun Baton, og den føles fantastisk at bruge. Der er mere slagkraft bag hvert eneste slag, og den virker desuden ret godt på de nye Biobots, som er en solid tilføjelse til et relativt alsidigt arsenal af fjender.

The Callisto Protocol

Nu hvor spillet kan skifte mellem Biobots og forskellige slags mutanter, så er der et lidt mere varieret tempo også, og kombineret med en række hallucinationssekvenser hist og her, så lader det til at Final Transmission i det hele taget har taget stik af de ankepunkter nogle spillere havde efter at have gennemført kampagnen tilbage i december.

Du spiller endnu en gang som Jacob, der fortsat forsøger at flygte fra Black Iron Prison, der fortsat er propfyldt med blodtørstige mutanter, og som fortsat er ved at eksplodere. Fortsat. Dr. Catherine Mahler tilbyder Jacob en udvej, og mere ønsker jeg simpelthen ikke at spoile.

Dette er en annonce:

Og så alligevel...

For ved I hvad? Jeg bliver nødt til at gå lidt i dybden med udvidelsens slutning, der desuden fungerer som en slags samlet slutning på The Callisto Protocol generelt, for jeg var så harm, så fornærmet, så skuffet efter at have set slutteksterne løbe over skærmen.

Så nu giver jeg dig en mulighed for at vende næsen den anden vej, til at opleve Final Transmission selv, eller bare lave noget andet.

The Callisto Protocol

Er du her stadig? Okay, så selvom at Final Transmission foregår efter hovedspillets egentlige slutning, så er det her faktisk slet ikke nogen "udvidelse" af selvsamme historie, for det er alt sammen, det hele en, lang drøm.

Jacob blev nemlig revet fra hinanden i Warden's Tower i slutningen af hovedspillet, hvor han ofrer sig for Dani. Hans lemlæstede krop bruges bare som en sidste udvej for Mahler til at få uploadet data fra Callisto, tilsyneladende så ordensmagten, eller en eller anden vag autoritet, kan finde ud af hvad der er foregået, så det samme ikke kan ske igen andetsteds. Jacob hænger bare suspenderet halvdød, og udvidelsens sidste scene lukker med at resten af Black Iron-fængslet falder ned om ørerne på en nu tilfreds Mahler, og så Jacobs halve krop. Det er så helt igennem utilfredsstillende at det er noget nær komisk. De timer du lige har brugt, hele markedsføringen bag udvidelsen - at Jacob er i live og du kan redde ham - er bare et stort cop out, en løgn. Det her er ikke modig storytelling, det er en total underminering af spillerens rejse. Der er en grund til at man generelt aldrig gør det der med "ej, det var alt sammen bare en drøm", fordi spilleren, eller seeren, føler at ens engagement er blevet brugt imod en, og det er så sandelig også tilfældet i en udvidelse som varer i hvert fald 4-5 timer.

Final Transmission er mere af det spil jeg rigtig godt kan lide, men Schofield og kompagnis måde at exitte Jacob på, at lukke historien på, det er mildest talt deprimerende, og hvis man er mere kynisk anlagt er det faktisk skamfuldt. Jeg kvitterer med et 5-tal, fordi det stadig er mere indhold, som jeg frem imod slutningen nød at opleve, men så er det så sandelig heller ikke mere end det.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold