Islanders er et af de simpleste koncepter i hele verden, ikke bare destillerer spillet en traditionel isometrisk "city builder" ned til sine absolut mest rudimentære bestanddele, det formår samtidig at gøre glæden ved at bygge et funktionelt samtidig op fra bunden til en glæde der så afgørende er gentagelig.
Lad os tage et skridt tilbage; I Islanders bliver der genereret en automatisk ø til dig, og det er op til dig at placere diverse bygninger, der hver især tjener en specifik funktion, på det areal du har til rådighed. Placerer du bygningerne rigtigt i relation til hinanden, så får du flere point, og de point vil låse op for flere "pakker" af nært beslægtede konstruktioner, der giver mulighed for at optjene flere point. Får du nok, så kan du starte forfra et nyt sted med din score intakt, indtil det tidspunkt hvor du ikke har tjent nok point til at låse op for næste pakke, og så er det altså slut. Forfra.
Det er vitterligt alt hvad Islanders kan tilbyde, du kan ikke gøre noget med dine bygninger, du kan ikke opgradere, eller forme et samfund, du kan ikke foretage politiske beslutninger eller justere på parametre på nogen anden måde en geografisk lokation. That's it.
Det er en uhyre simpel præcis, men en der ret hurtigt slår sine klør i dig, imens du higer efter at slå din egen high-score. Langsomt men sikkert lærer du tidligt i processen hvilke pakker du bør starte med, og hvordan du skal inddele plads og bygningstyper på en sådan måde der tillader gigantiske pointbonusser senere i spillet. Du lærer at du med vilje skal adskille huse og villaer, og når du endelig låser op for templet, og kan placere det i din storby på den givne ø, så regner det ind med point - sådan.
Naturligvis er der frustration også, og den kommer hovedsageligt fra det faktum at det kan være svært tidligt i spillet hvordan du skal placere bygningstyperne. Der når at komme mange pakker i løbet af en hel proces, og for at kunne bevæge dig forbi de cirka 5000 point, så er det afgørende at du danner dig et helhedsbillede helt fra starten. Den indsigt får du ikke gratis, og du vil køre død i det mange gange før du kan lave et run på mere end 4-5 øer før du er færdig.
Men vanedannende, det er det altså, og til en pris på 50 kroner har udvikleren GrizzlyGames virkelig formået at prissætte Islanders således, at man føler at man få alt det for pengene man skal have. Det hjælper også at spillet er så pænt at se på, i sin God Game-inspirerede kantethed.
Det centrale problem er at der ikke er nogen måde hvorpå du kan "snappe" bygninger sammen for at skabe det mest tætbefolkede område som muligt. Du mangler febrilsk en måde at effektivisere den plads du har til rådighed helt fra starten, og det værktøj giver spillet dig bare ikke rigtig.
Men på Switch er Islanders så vanedannende at det er decideret farligt, og derfor er det så uendeligt let at anbefale til enhver der har lidt tid ind imellem, og gerne vil have underholdningsvaluta for pengene.