Vi anmelder konsolversionen af Crime Boss: Rockay City

Kombinationen af noget, der ligner Miami i 1990'erne, otte aldrende Hollywood-stjerner fra samme tidsperiode og hæsblæsende action - det lyder som en virkelig lækker kombination. Og ja, Chuck Norris er med, og jeg skal ikke kunne udelukke, at der er smuttet et par Chuck Norris jokes ind lidt forskellige steder her i denne anmeldelse, og det skal jeg med det samme beklage.

Crime Boss: Rockay City foregår i.. ja, Rockay City og er altså en by, der let kunne forveksles med Miami i 1990'erne. Under den smukke overflade, er byen naturligvis bundrådden og efter den ukronede crime boss på mystisk vis er blevet sprængt i småstykker, er pladsen på toppen af underverdenen ledig. Man tager rollen som Travis Baker (spillet af Michael Madsen), der i hård kamp med rivaliserende bander forsøger at erobre tronen. Han får hjælp til sit forehavende af Nasara (Damion Poitier) der styrer folkene, Casey (Kim Bassinger) der styrer finanserne, samt Touchdown (Michael Rookers), der er Bakers højre hånd og som laver alt det beskidte arbejde. Man står nemlig ikke kun ansigt til ansigt med de andre bander, men også over for ordensmagten med Sheriff Norris (Chuck Norris) i spidsen. Har du nogensinde tænkt over, at Chuck Norris faktisk kan smække med en svingdør?

Nå, men man skal nu forsøge at finansiere og udvide ens imperium og samtidig passe på at rivaliserende bander ikke angriber de områder man allerede har kontrol over. Finansieringen foregår typisk ved, at man røver forskellige indkøbscentre, juvelerbutikker, lastbiler eller banker - eller begår indbrud i for eksempel lagerhaller efter mørkets frembrud og det man får med sig fra disse "forretninger", skal sælges på det sorte marked.

Der lægges ofte op til, at man skal snige sig uset ind og nappe det man kan bruge, men desværre har spillet nærmest ikke nogen stealth mekanik, så man bliver lynhurtigt opdaget og det hele ender meget hurtigt i skuddueller med vagter, politi, bandemedlemmer og endda specialstyrker. Man finder dog hurtigt ud af, at det faktisk næsten er lettere, i ægte aldrende 90'er Hollywood-stjerner-stil, bare at skyde vildt omkring sig, mens man råber one-liners til højre og venstre fra starten af.

Man skal også udvide ens imperium ved at overtage forskellige dele af byen, enten neutrale bydele eller bydele, som allerede er under kontrol af en anden bande og vælger man sidstnævnte, så bliver det hele jo lidt mere lakrids, da de rivaliserende bander umiddelbart ikke giver op uden kamp.

Det lyder jo egentlig alt sammen meget godt, men desværre bliver kampagnen meget hurtigt meget ensformig. Man begår de samme røverier og de samme indbrud, i nærmest de samme lagerhaller, de samme indkøbscentre og de samme juvelerbutikker igen og igen og igen. Forløbet er nærmest også det samme hver gang; nemlig at stealth fejler meget hurtigt, så man bliver overrendt af vagter, politi og specialstyrker og er man heldig, klarer man sig ud med livet i behold. Tilføj så lette roguelike elementerne oven på dette, hvor man dør og dør og dør for langsomt at blive stærkere, så det kræver nærmest styrke på Chuck Norris niveau, at klare sig igennem kampagnen. Vidste du i øvrigt, at hvis du staver til Chuck Norris i Scrabble, så vinder du? For evigt.

For lige at gøre slemt værre, så byder spillet også på noget af den sløjeste AI vi længe har set. Der er en ganske udmærket mekanik med, at man kan fordele taskerne med tyvekoster mellem de bandemedlemmer, der deltager i røveriet, så man kan få så meget med derfra som muligt. Desværre fik de computerstyrede karakterer ikke altid det memo, da de ofte ikke samler de tasker op man kaster hen til dem - og gør de det endelig, så har de så ikke fået beskeden om, at taskerne skal smides ind bag i en ens get-away van, som venter udenfor. Det betyder, at man selv må tage taskerne fra deres skuldre for at kaste dem ind i varevognen mens de står og ser dumme ud - og forestil dig så lige, at dette gøres under kraftig beskydning fra politiet. Endelig er der den lille krølle på det hele, at den knap man bruger til at tage taskerne med, er den samme man bruger til at lade ens våben med, så det ender ofte med at der udspiller sig latterlige scener, hvor man, under kraftig beskydning, står bag ens holdkammerater og genlader ens våben, mens ingen får de her tasker kastet ind i varevognen, så man kan komme væk fra politiet og den kraftige beskydning. Det er helt åndssvagt og tæt på latterligt.

Mellem missionerne er der lidt styring af ens bande, hvor man hele tiden skal sørge for, at have bandemedlemmer nok til at kunne udføre de her røverier. Man skal også opgradere de forskellige bandemedlemmer, man skal købe nye våben, sørge for at sælge ens tyvekoster på det sorte marked på det tidspunkt hvor priserne er bedst og man skal tage beslutninger omkring, om man vil røve endnu en juvelerbutik eller kapre noget mere territorie.

Ud over kampagnen, så kan man spille Crime Time, som hvor man kan hoppe ind i en række Quick Play missioner eller Urban Legends, som er såkaldte co-op stories. Begge dele kan spilles enten alene med bots eller i co-op online, men i bund og grund er det bare de samme missioner, som man lige har spillet til hudløshed i kampagnen, blot serveret på en lidt anden måde. Vidste du i øvrigt, at når Chuck Norris går ind i et rum, så tænder han ikke for lyset? Han slukker for mørket.

Det er ærgerligt, at Crime Boss: Rockay City er sådan en tynd omgang, for det har fat i et eller andet, som kunne have været godt. Det er fedt at skulle opbygge ens imperium, det er fedt at skulle hyre de folk man har brug for og man bliver langsomt opgraderet til at blive stærkere og stærkere. Settingen i noget der minder om Miami i 90'erne er fed, og så elsker jeg bare at se gamle Hollywood-stjerner udfolde sig endnu engang. Desværre ender det hele med, meget hurtigt, at blive helt utroligt ensformigt, for der er nærmest ingen variation i de missioner og opgaver, som man bliver kastet ud i. Den eneste variation består nok i nogle nærmest lidt bizarre sidemissioner, som jeg ikke vil afsløre mere om her.

Grafikken i Crime Boss: Rockay City er simpel, men ikke grim. De solbeskinnede gader i Rockay City ser okay ud og lyseffekterne er fine, men uden at det på nogen måde ligner et PS5 spil fra 2023. Vi har allerede været inde på nogle af de gamle Hollywood-stjerner som pryder coveret på det her spil, som Michael Madsen, Chuck Norris (som jo bekendt kan starte en brand med en isterning), Kim Bassinger, Michael Rookers og Damion Poitier, men også Danny Trejo, Danny Glover og Vanilla Ice optræder i spillet. Det er faktisk en ganske imponerende line up af gamle skuespillere, som man har fået med på det her projekt og de fleste ligner egentlig de virkelige skuespillere ganske fint - lige bortset fra Danny Glover, som ser helt forkert ud.

Deres dialog er lige præcis så ringe og lige så karikeret, som man ville forvente, og specielt Chuck Norris (som med mellemrum siger "You got chucked" når han får ram på en) lyder helt utroligt ringe. Soundtracket består af blandt andre en god håndfuld 90'er numre, blandt andet Blaze of Glory med Bon Jovi, Freestyler med Bomfunk MCs og Connected med Stereo MC's.

Crime Boss: Rockay City er desværre en skuffelse. På papiret lyder det ganske fedt og teamet bag havde en fed vision og høje ambitioner. Desværre var ambitionerne højere end evnerne til at udfolde dem, så vi ender med et meget ensformigt spil, hvor man gentager de samme ting igen og igen og oven i dette er de computerstyrede medspillere, men egentlig også politiet og vagterne, så ringe, at det direkte påvirker gameplayet.

Det er svært at anbefale Crime Boss: Rockay City. Pas på ikke at lade dig forføre at den glitrende overflade og de kendte ansigter, for på samme måde som at underverdenen under Rockay Citys glitrende overflade er rådden, så er spillet her noget nær det samme under den glitrende overflade på coveret.

Forresten så er den Kinesiske Mur bygget for at holde Chuck Norris ude. Det virkede ikke.