Vi anmelder multiplayer-delen af Call of Duty: Modern Warfare II

Det tog ikke længe for mig den gang at fatte efterfølgende, at jeg måske havde været lidt for sød ved Call of Duty: Vanguard i min anmeldelse. Jo, singleplayer-kampagnen, multiplayer og Zombies udgjorde tilsammen en solid pakke, men jeg tillod mig at sætte tvivlen lidt til gode, og stole på at via kontinuerlige opdateringer så ville vi se forbedringer relativt hurtigt. Meget af det gik dog ikke som planlagte, og en række af de opdateringer der blev introduceret efter lanceringen gjorde sågar det hele værre, i stedet for bedre. Samtidig blev jeg mindet om at man lige skal slå koldt vand i blodet med særligt multiplayer i Call of Duty-spil, se hvordan serverne arter sig efter lanceringen, og generelt lige se tiden an.

Så det har jeg gjort, og selvom at jeg føler mig mere sikker på at slå fast at multiplayer-delen af Call of Duty: Modern Warfare II nok vil forblive underholdende i lang tid, så er det her stadig klassisk Call of Duty uden centrale innovationer eller ændringer. "If it ain't broke", tænker du nok, og det gør sig også gældende. Til en hvis grad.

Lad os dog starte med at slå fast, at Call of Duty: Modern Warfare II's mere taktiske, rolige og generelt langsommere tempo passer mig bedre end jeg umiddelbart troede. Tag ikke fejl, det hele er stadig "twitchy" og responsivt, men de seneste år har Activision foretaget en generel ændring, der ser animationer tage lidt længere tid, og fysik blive afviklet med mere vægt og hæft. Det gør at man overvejer sine muligheder mere, og det passer generelt bare godt til den samlede pakke.

Den nye Ground War mode ved navn Invasion er et godt eksempel. Selvom at kernekonceptet stadig er en 32v32 Team Deathmatch, med tilføjede AI-styrede bots med i pakken så er oplevelsen mere intens, og mere fokuseret. AI-enhederne er ikke videre smarte, og derfor får du hurtigere adgang til dine Killstreaks. Det har virket i Warzone, og det virker here, og jeg anser det som værende en essentiel opgradering af den samlede oplevelse, selvom at du sikkert har nogle mere hårdkogte spillere der ville foretrække noget mere... ja, strømlinet.

Modes som Invasion bliver kun bedre af solidt map-design over hele linjen - i brede træk. Måske skulle vi starte med skuffelserne, for de fleste mindre versioner af spillets maps er i princippet afgrænsede udgaver af de større, som giver nogle lidt mærkværdige knaster hist og her, hvor proprietære designs nok havde været at foretrække. Dog er størstedelen af de 10 6v6 maps generelt ret solide, hvor både snigeskytter, shotgunners og alt imellem kan finde måde at udtrykke sig på på slagmarken.

Men vi bliver nødt til lige at vende tilbage til de undtagelser der, for det er ikke alle maps der fremstår lige funktionelle. Den største skuffelse her er uden tvivl Santa Sena Border Crossing. Jeg ved at der er nogle der elsker den her bane, men at have en skududveksling på en landevej fyldt til randen med køretøjer, som kan sprænge i luften hvert øjeblik det skal være, og slå dig ihjel øjeblikkeligt, og hvor der generelt er meget få steder at søge dække - ja, det bliver både monotont og lidt for tilfældigt for min smag. Der er imponerende grafik over hele linjen, naturligvis, og solid lyd også, men her lader det til at studiet har valg spektakel over funktion. De fleste maps er bedre, men der er bare noget tyder på at Call of Duty-studierne ikke helt ved hvad de skal stille op, når de bevæger sig væk fra den klassiske "three-lane" formular.

Manglen på visse centrale features skaber dog mere bekymring. Der er ingen Hardcore modes overhovedet, heller ej findes Valderas Museum i den endelige lancering. Der er heller ikke Gunfight, eller andre 2v2 modes. Det er bare nogle eksempler på konkrete forventninger fra trofaste forbrugere, der er blevet efterladt, men det er uden tvivl noget som Activision vil bringe tilbage via kommende sæsoner. Om det så er en fair praksis, det vil jeg lade være op til jer.

Det er mest manglen på Hardcore modes der gør ondt, fordi spillets forøgede fokus på mere detaljeret styring lader virkelig til at lægge op til taktiske beslutninger på slagmarken. Jeg har allerede haft nogle glimrende oplevelser med at kigge rundt om hjørner, eller lede efter snigskytter ved lige akkurat at stikke hovedet frem fra gemmerne. Desuden er jeg kun glad for det forøgede fokus på at svømme og dykke, og det giver virkelig en ekstra taktisk dimension.

Det nye Gunsmith-system er også en kærkommen tilføjelse. Den generelle ide er at du ikke længer behøver at grinde så længe efter attachements til dine våben. Det er dog lidt mere kompliceret end det hvis du spørger mig. Hvorimod man tidligere kunne låse op for afgørende opgraderinger ved bare at bruge det våben du bedst kan lide, så kan det her være at du er nødt til at skifte rundt for at få de attachements du gerne vil have. Det blev ret tydeligt for mig da jeg ønskede mig et kikkertsigte til min M4, og de bedste af slagsen krævede så at jeg skulle bruge mere tid med en snigeskytteriffel. Det giver mening, på en måde, men det leder også til et unaturligt grind den anden vej.

Men når alt kommer til alt, så er det her mere Call of Duty på godt og ondt. Du kan svømme og dykke, nakke bots og få flere Killstreaks i Invasion, og bruge det nye Gunsmith-system alt det du vil, men i sidste ende er dette små variationer, der ikke ændrer fundamentalt på det der i forvejen virker. Om du gider en runde til, ja det spørgsmål vil jeg lade stå åbent.