E3 2019 er officielt overstået, og vi har set masser af spil i løbet af den sidste uges tid, og har bevæget os fra den ene demo til den anden demo på tværs af det tætbefolkede messegulv. Ét af de spil vi har set, og som meget vel kunne være messens største for andet år i træk er naturligvis det meget ventede Cyberpunk 2077, som er under intens udvikling af CD Projekt RED, der må siges at være på kometkurs efter lanceringen af The Witcher 3: Wild Hunt, som vi nu ved har solgt over 20 millioner eksemplarer. Keanu Reeves indtog som bekendt Microsoft-scenen for endelig at give os en udgivelsesdato, men efterfølgende fik vi så muligheden for at se hele 50 minutters uredigeret gameplay fra spillet bag lukkede døre, og vi er nu parate til at fortælle jer alt om vores oplevelse her.
Selve begivenheden lignede den der blev fremvist bag lukkede døre sidste år, hvoraf det gameplay vi så dengang så blev offentliggjort under Gamescom-messen i august. Vi blev ledt ind i en Cyberpunk-inspireret bar eller lounge om man vil, hvoraf der inde bag ved ventede en CD Projekt RED-ansat med en controller i hånden, der var parat til at vise os denne betragtelige demonstration af det kommende spil. Dog blev vi i loungen lidt først for at snakke med selveste Mike Pondsmith, skaberen det originale rollespil, Cyberpunk 2020, som har været den primære inspirationskilde bag CD Projekt RED's spil, Vi fandt blandt andet ud af at Pondsmith fortsat arbejder på Cyberpunk Red, et nyt spil der skal danne bro imellem 2020 og 2077. Ikke bare det, han vil fortsætte med at arbejde på serien efterfølgende, så hvis du ikke kan få stillet din Cyberpunk-sult af 2077, så ved du at der er mere på vej fra det univers.
Men lad os bevæge os væk fra det traditionelle "pen and paper"-rollespil der inspirerede CD Projekt RED til at kaste sig over deres ambitiøse spil, til at snakke om selve det spil vi fik fremvist i dette mørke rum bag loungen på det travle messegulv. Ved sidste års præsentation fik vi muligheden for at se de mange kosmetiske tilpasningsmuligheder man får lov til at lege med når man skal skabe sin udgave af hovedkarakteren V, vi traf desuden svære beslutninger, overværede et utroligt flydende kampsystem med en Mantis Blade og modtog et nyt visuelt implantat af vennen Victor. Det var tilpasning der var i højsædet sidste år, og ligeledes i år startede vi med at lære mere om hvordan du kan gøre V til lige præcis den person du ønsker.
Når man skal lave sin karakter, så er der adskillige menuer med separate dele af oplevelsen der kan tilpasses i Cyberpunk 2077, hvoraf bare én er karakterens kernepersonlighed, som i øvrigt er opdelt i flere "Life Path"-muligheder. Vi så tre, nemlig Nomad, Street Kid og Corporate. Disse tre baghistorier påvirker ikke bare hvem du er, men også selve mekanikkerne og mulighederne, men mere om det senere.
Den tredje af disse undermenuer er "Attributes", hvor du kan se og bygge videre på din karakters kernestatistikker, altså værdierne der afgør hvor effektiv du er til at udføre forskellige opgaver. Disse bestemmer hvilke styrker du har både i og udenfor kamp, og umiddelbart ser ambitionsniveauet her ud til at være ret højt. Kombinationen af din karakterklasse og dine Attributes vil bestemme den måde du skal spille på, og der er masser af muligheder for yderligere at tilpasse via Skill Trees, Perks, våben, hacking, og meget, meget mere. Mange af disse muligheder var at finde i årets demonstration.
Lad os dog først lige vende tilbage til de førnævnte Attributes, for nogle af disse er uden tvivl inspireret af pen and paper-udgaven af spillet, for det er ligesom at kaste en terning i nogle scenarier, såsom når man indgår i dialog med andre karakterer. I selve demoen var vi vidne til en situation hvor V skulle opspore lederen af banden Voodoo Boys, en gruppe der åbenbart er besat af at herske over cyberspace, og her skulle vi lære mere om en særlig chip der sidder fast på V's hoved, som tilsyneladende indeholder hemmeligheden bag evigt liv, og som også introducerer Keanu Reeves' karakter - Johnny Silverhand. Hele demonstrationen foregik i ét af seks områder af Cyberpunk 2077, Pacifica, et distrikt som originalt skulle have været en kæmpe turistattraktion indtil bygningsprojekterne blev forladt, og som nu er faldefærdige og farlige. Her stiftede vi bekendtskab med spilverdenens grimme andet ansigt, et lovløst, brutalt samfund hvor kun de stærkeste overlever. Ikke bare det, vi fik også muligheden for at se nogle mekanikker direkte forbundet til ens omdømme med forskellige bander, samt ens valgte baggrund.
En interessant detalje vi lagde mærke til under præsentationen var et særligt implantat, eller opgradering om man vil, der aktivt oversætter ting på andre sprog. Den brede del af Pacificas befolkning lod til at tale Kreol, og siden vi ikke talte det sprog skulle man ikke umiddelbart tro at vi ikke ville kunne følge med i en samtale. Dog havde denne udgave af V en oversættelseschip, som oversatte fremmede sprog øjeblikkeligt. Vi blev taget til en kirke, hvor de fattige bad, og her sang en kvinde på et sprog, som så blev oversat via undertekster. Det kunne blive meget smart i forskellige situationer.
Og så fik vi lov til at se "Life Path"-systemet i fuld flor. Vi løb ind i en gadedreng, og en række forskellige dialogmuligheder åbnede sig op, heraf var en eksklusivt tilgængelig for spillere med en særlig Life Path. Vi kunne derfor have fået mere information ud af ham hvis vi havde valgt Street Kid. Åbenbart skal dette system sikre at det er lige så interessant at spille spillet igen efterfølgende, da ens baggrund kan diktere store dele af historiens gang. Vi var dog ikke et Street Kid, så derfor var denne mulighed markeret med grå. Udover Life Paths kan dine Attributes også afgøre hvordan du kommunikerer med andre. Når sådan en mulighed dukker op viser spillet dig sågar hvor mange point du skal bruge i den pågældende kategori for at vælge den bestemte dialogmulighed, så du ved præcis hvad der skal til, og hvor mange point du har.
Efter at have trukket den information ud vi nu kunne af vores kontakt skulle V møde Placide, et gigantisk muskebundt som sidder som højre hånd til lederen af Voodoo Boys, nemlig den enigmatiske hacker Brigitte, en karakter der tilsyneladende er direkte forbundet til Johnny Silverhand, som natuligvis er din AI-guide under hele spillet. På vejen forklarede CD Projekt RED lidt mere om ens omdømme på gaden i spillet, som drastisk ændrer den måde karakterer tænker om V, og i visse tilfælde låser et godt omdømme op for mange ekstra muligheder. Det stod klart fra start af at Placide ikke rigtig stolede på V, og for at bevise sit værd og sin loyalitet til banden sendte Placide os ud på en mission for at hacke ind i en varevogn inde i et gigantisk forladt storcenter ved navn Grand Imperial Mall, som kort forinden var blevet indtaget af en rivaliserende bande, The Animals. Før han sendte os ud på mission beordrede Placide os dog til at "jack in", som er en meget tabubelagt ting i denne verden, da det at give en anden person lov til at danne forbindelse nærmest blotter hele ens person, al information i hjernen, for den anden. Her dukkede Silverhand dog op, som igen er vor guide, og er tæt forbundet med den mystiske chip i V's nakke, og han forsikrede os om at dette var nødvendigt for at møde Brigette. Silverhand er i sig selv en enigmatisk karakter, og det er ikke helt til at vide om man kan stole på dette digitale spøgelse, som kun V kan se og høre. Placide gennemgik alle V's informationer, og stødte faktisk på denne chip, men han vidste åbenbart ikke hvor altafgørende og vigtig den var. "Is it Victor" spurgte han, uvidende om hvad han lige havde kørt henover. Han vurderede dog at V's intentioner var rene, og sendte os ud på mission.
Johnny Silverhand og Placide gav os hver især lidt ekstra information om vores mål, alt imens at der brød hvad der lød som et slagsmål ud i rummet bag ved os. Her blev vi introduceret for endnu en dialogmekanik, nemlig en kontekstuel en af slagsen, hvor du kan spørge dem du taler med om begivenheder rundt om dig. Det er dog ikke altid at resultatet af din spørgeglæde er lige positivt. Du kan lære mere om verdenen omkring dig, eller risikere at irritere din samtalepartner.
Efter den ubehagelige omgang med Placide skulle vi afsted til Grand Imperial Mall for at lukke og slukke for varevognen. Placide havde nu opgraderet V's chip, og dermed havde han direkte adgang til vores netværk, og kunne tale til os. Ligesom V føltes det faktisk som en overtrædelse for spilleren at have både Placide og Johnny Silverhand rumsterende inde i hovedet. Vi fandt en Yaiba Kusanagi-motorcykel og derigennem kan vi endnu en gang bekræfte at perspektivet skifter fra første- til tredjeperson når man på eller i et køretøj. Vi fik desuden fortalt at der ingen loading-skærme er på tværs af hele oplevelsen, og at spillet desuden byder på en masse radiokanaler fyldt med særligt designede sange.
Da vi så endelig ankom til Imperial Mall benyttede V et optisk implantat til at checke omgivelserne for fare, og sneg sig derefter ind uden nogen så det. Vi fik at vide at V kan gennemføre missionen på et hav af forskellige måder, og at man i princippet kan bevæge sig igennem hele spillet uden at tage et eneste liv. Hvordan du gennemfører Cyberpunk 2077 afhænger af den måde du gerne vil spille på, og i dette tilfælde var V en mesterhacker, en der kan manipulere sine omgivelser med sine evner ved hjælp af teknologisk snilde. Derfor valgte vi at snige os ind uset. Vi sneg os ind og hackede forskellige stykker teknologi for at bevæge os igennem de mørke haller. Vi slukkede det ene kamera efter det andet, hackede maskiner der distraherede fjender og meget mere.
Hver eneste gang man hacker kan man udføre bonusopgaver der giver valutaen Code. Denne kan bruges til at kreere nyt grej, men vi så desværre ikke mere af Crafting-mekanikkerne under præsentationen, eller hvad man præcis bruger Code til. Hacking kan bruges til mere end bare snigeri og forbipassering af fjendtligt sikkerhedsudstyr, og i demoen så vi V bevæge sig ind i et digitalt træningscenter hvor en gruppe Animal-bandemedlemmer trænede. En af disse sloges med en robot, og denne formåede V at hacke, og hævede dermed sværhedsgraden. Desuden gjorde vi en vægtstang en del tungere, og resultatet for begge bandemedlemmer var øjeblikkelig død.
Vi fik også muligheden for at se Nanowires i aktion. Disse er en form for garotte, men hvor tråden ligner laser. Denne kunne både bruges til at kvæle en intetanende fjende, eller som en slags laserpisk der kan holde nogen på afstand. Og når ja, den kan også bruges som et slags hacking-værktøj.
Som sagt kan du bevæge dig igennem hele spillet uden at dræbe nogen overhovedet, og det er faktisk ret anderledes udelukkede at benytte ikke-dødelige metoder. Det kræver dog også at du er mere opmærksom, såsom at smuglytte på fjenders samtaler for at lære mere om omgivelserne, eller at hacke dig til ekstra information. Hvis du gerne vil tæve dig igennem spillet, så kan du det.
Vores V var dog som bekendt ekspert i snigeri, i hacking, i at forblive uset, så derfor begav vi os videre ind i denne gigantiske bygning. Ved netop at overhøre samtalen imellem to Animal-bandemedlemmer lærte vi mere om lederen Sasquatch, og hvor hun befandt sig. Vi lærte også at banden har krydset klinger med en anden hacker, en netrunner. Vi fandt varevognen, og fandt ud af at denne netrunner arbejdede for Netwatch, et regeringsbureau der bekæmper cyberkriminalitet. Ved at hacke varevognen fandt vi desuden meget hurtigt ud af hvorfor Placide ønskede den neutraliseret, for den var ved at kortlægge alle Voodoo Boys-medlemmer, og dræbe dem øjeblikkeligt. Spørgsmålet der dog lurede var præcis hvorfor Netwatch-hackeren var involveret, og hvorfor Animals var så opsat på at dræbe alle Voodoo Boys-medlemmerne. For at få fingrene i Netwatch-hackeren måtte vi dog først igennem Animals-chefen Sasquatch.
Løbende igennem demonstrationen skiftede CD Projekt RED-repræsentanten køn for at vise os hvordan forskellige udgaver af karakteren kunne se ud, og på dette tidspunkt var vi en stærk kvindelig udgave med fokus på Strength, så vi var parate til at møde Sasquatch, men hun viste sig at være en hård banan, for hun var pumpet fyldt med kybernetiske implantater, og til sidst fik hun tilsyneladende hjælp fra den mystiske netrunner. Vi gik op imod hende, og neutraliserede hende ved at ødelægge nogle af de kabler der gjorde hende så stærk. Sasquatch lå for vores fødder, smadret og såret, og her fik vi muligheden for enten at dræbe hende eller at lade hende leve. Repræsentanten valgte den første mulighed af de to.
Sasquatch lå død foran os, og dette gav os styrken til at opspore den mystiske netrunner, og efter at have passeret igennem en massiv og forladt biograf fandt vi ham endelig i projektørrummet, hvor han introducerede sig selv som Bryce Mosley, og øjeblikkeligt begyndte at han tigge og bede om ikke at blive henrettet, eller "shut down". Han fortalte os at Voodoo Boys ville slå os ihjel hvis vi slukkede for ham, og her blev det hele kun endnu mere spændende. Her havde V nemlig muligheden for enten at stole på den fremmede eller bede ham bakke op om hans påstande. Desuden var det naturligvis muligt ikke at stole på ham overhovedet. Kort derefter var netrunneren død, og vores netværk blev lukket ned øjeblikkeligt derefter - det var Placide der ristede alle dem der med forbindelse til varevognens netværk.
Da V vågnede op efter et kort blackout dukkede en tydeligvis frustreret Johnny Silverhand op, og forklarede at vi var heldige at have overlevet. Herefter skulle vi afsted for at konfrontere Placide. Placide blev mildest talt overrasket over at se os. Han sagde at vi burde have været døde. Inden situationen eskalerede yderligere dukkede Brigette op, og sagde at hun gerne vil hjælpe os. Hun fortalte os om Alt Cunningham, en legendarisk hacker der åbenbart er 100% digitaliseret, ligesom Johnny Silverhand, og for at finde hende, og finde ud af mere om chippen i vor nakke, skulle vi dybt, dybt ind i cyberspace.
Vi blev transporteret ind i en digital verden hvor der "ingen grænser er", og for at finde Alt Cunningham skulle vi ind et sted, bag ved "The Black Wall", en digital mur der blev rejst for mange år siden for at forhindre internettet i at blive for udstrakt. Brigette sagde at ingen er vendt tilbage levende før, men at vi vil blive de første. Demoen sluttede.
Som du kan mærke både på længden af denne tekst, og på vores begejstring over alle disse detaljer, så er ventetiden ikke ligefrem blevet lettere. Cyberpunk 2077 fremstår som en kompromisløs vision, et produkt så "rent", at man ikke kan andet end at respektere CD Projekt RED for deres kunstneriske integritet. Stol på os - det her bliver noget af en oplevelse.