Når musik og spil går op i en højere enhed, føler jeg mig som Remys bror i Ratatouille, der smager jordbær og ost for første gang. Det er en magisk kombination, og uanset om det er orkestret, der svulmer op, idet du træder ind i en boss-arena i Elden Ring, eller den simple stemning, mens du omdesigner din ø i Animal Crossing, så er spil bare ikke halvt så gode uden god musik. Forholdet er faktisk så tæt, at vi de seneste år har set spil dedikeret udelukkende til musikken - og ikke kun som rytme- eller dansespil.
Vi har set Stray Gods, No Straight Roads, og nu kommer People of Note. Iridium Studios og Annapurna Interactives rytmiske RPG forsøger at være en videospilsmusical med en tilgang til gameplay, der minder mere om Final Fantasy end den interaktive historiefortælling i Stray Gods. Vi spiller som Cadence (den første af mange med musikalske navne), en ung popstjerne med drømme om at vinde en stor musikkonkurrence i sin hjemby. Da hun får at vide, at hun mangler det rette "punch", drager hun ud for at samle et band, der kan give hende en bredere musikalsk rækkevidde. I demoen ledte vi efter vores første bandmedlem, som viste sig at være den legendariske rockstjerne Fret.
Vi mødte Fret ved et tilfælde, da han slog sig sammen med Cadence for at bekæmpe en Wild West-inspireret fraktion kaldet "The Homestead". Efter en tur gennem den splittede ørkenby Durandis (hvor hver bydel repræsenterer subgenrer som punk, metal og grunge) fik vi den første smagsprøve på spillets kampsystem. Ligesom sine turbaserede inspirationskilder drejer kampene i People of Note sig om en tur-rækkefølge kendt som en "stanza" (strofe). Det giver dig mulighed for at angribe, bruge evner eller hvile, samt bruge "mash-ups" med dine bandkammerater, når du tager skade. Når du angriber, skal du ramme hurtige "Quick-Time Events" for at gøre ekstra skade eller heale mere - lidt i stil med Clair Obscur: Expedition 33, men knap så dynamisk. Der er ingen defensive handlinger, så du må bare bide tænderne sammen, når en fjende beslutter sig for at knalde dig i hovedet med sin guitar.
Standardkampene mod almindelige modstandere føles dog ret formelagtige og til tider langsomme. Det virker mere som fyld end som en reel chance for at teste sine evner. I andre turbaserede rollespil ville disse kampe være hurtigt overstået, men People of Note har en tendens til at give fjenderne ekstra liv eller barrierer for at trække tiden ud. Det hjælper heller ikke, at vi i demoen kun har to bandmedlemmer; man får ikke det fulde indtryk af, hvor spændende kampene kan være med et fuldt band, som trailerne ellers lover.
Hvor spillet til gengæld stråler, er i bosskampene. Vi prøvede to i demoen, og især den sidste bød på interessante mekaniske ændringer og tvang os til at bruge både healing, defensive buffs og præcise angreb for at vinde. Der sker meget på overfladen, men skraber man lidt i lakken, er systemet egentlig ret simpelt: Udnyt når dit bandmedlems specifikke genre er aktiv i den aktuelle stanza, og gør ellers alt for at overleve. Bosserne bliver også stærkere, som kampen skrider frem, hvilket motiverer dig til at afslutte dem hurtigt. Det er en smule mærkeligt, da man næsten føler, man snyder sig selv for kampens mest episke fase, men det er nok prisen for en sejr.
Uden for kampene føltes People of Note til tider lidt retningsløst. Det er et verdensomspændende eventyr i en alternativ virkelighed, der bogstaveligt talt er formet af musik, men tonen svinger meget mellem at være en humoristisk musical og en seriøs fortælling om at stå op mod magthaverne for at... ja, spille bedre musik, gætter jeg på? Her føles et spil som No Straight Roads skarpere, fordi det hurtigere gør det klart, hvem hovedpersonerne er, og hvad de vil. Demoen viser en Cadence, der er ved at lære, at verden handler om mere end bare musikkonkurrencer, men uden det fulde billede er det svært at sige, hvor historien bærer hen.
Udforskningen er minimal, og selvom gåderne var fine, er de tydeligvis ikke prioriteret - man kan faktisk slå dem helt fra i spillets menu. Iridium har tydeligvis fokuseret på historien og den strategiske kamp. Da demoen sluttede, fik vi en trailer, der afslørede udgivelsesdatoen: den 7. april 2026 (hvor spillet lander på PC, PS5, Xbox Series X|S og den nye Nintendo Switch 2). Traileren formåede faktisk at skabe mere hype end selve gameplayet i demoen. Måske var det bare en lidt akavet del af spillet at vise frem, men hvis People of Note skal stå som et stærkt eksempel på en spilmusical, håber jeg, at resten af spillet har lidt mere fart over feltet, end demoen lagde op til.
