Vi har prøvet kræfter med Pokémon Legends: Z-A

Pokémon Legends: Arceus gav os en af de mest transformative Pokémon-oplevelser i nyere tid. Med en åben verden kunne man fange alle Pokémon uden nødvendigvis at kæmpe, og man kunne stort set vælge at ignorere seriens traditionelle formel. Pokémon Legends: Z-A ser også ud til at ville ryste posen, men denne gang er fokus på kampene frem for at snige sig uden om dem.

Til Gamescom fik vi lov til at prøve Pokémon Legends: Z-A med både tidlige real-time kampe og spillets første Mega Evolution bosskamp/raid. Det skal nævnes, at demoen blev spillet på en Nintendo Switch 2, så vi kan ikke kommentere på spillets ydeevne på en OLED Switch eller den originale model fra 2017. På Switch 2 virkede spillet dog fuldstændig stabilt - ingen hak eller lag, om end vi kun fik en kort smagsprøve.

Hvis vi skal tage noget med fra demoen, så er det, at kampene virkelig er kernen i Legends: Z-A. Allerede fra de tidlige dele af spillet kastes man ind i zoner i Lumiose City, hvor man kan avancere i rang ved at besejre andre trænere. Her oplevede vi for første gang real-time kampene: Hver Pokémon's angreb er bundet til en knap på Joy-Con, og når du har låst fast på en modstander, kan du beordre din Pokémon til at angribe enten stats eller liv. Angreb har cooldowns for at forhindre ren spam, men denne ventetid forkortes af Pokémonens hastighed. Det betyder, at hurtige Pokémon har en klar fordel, da de kan lægge et konstant pres på modstanderen.

Alligevel føles kampene i starten ikke markant anderledes end de klassiske turbaserede opgør. Tværtimod kan cooldown-systemet betyde, at de lavere kampe tager længere tid, fordi du ikke bare kan trykke A og springe teksten over. Ønsker man at kæmpe helt fejlfrit - uden at tage hits og samtidig dodge - tager det endnu længere tid at nedslide selv en lille Weedle. Der er altså mere dynamik i kampene, men med en level 8 Chikorita og spillets grafik var det stadig ikke helt den barndomsfantasi om episke kampe, jeg havde forestillet mig.

Disse kampe kom dog for alvor til deres ret i demoens anden del, hvor vi stod over for en Mega-Evolved Absol. For at bekæmpe en sådan kræves det, at man selv har en Pokémon med Mega Evolution - heldigvis træder Lucario til. Det er ekstra belejligt, da mange af hans angreb er super effektive mod Absol. I en raid/bosskamp som denne handler det om at undgå de kraftige area-angreb, finde små åbninger til at slå tilbage og samtidig samle nok Mega Energy til at kunne udvikle din egen Pokémon.

Mega Evolution varer ikke hele kampen, men fungerer nærmest som en anime power-up. Lucario kunne kun holde formen i kort tid, og det krævede to Mega Evolutions at nedkæmpe Absol - en kamp, der dog ikke tog mere end fem minutter. Disse bosskampe føles som en naturlig udvikling af det, vi så i Legends: Arceus, og giver spilleren en mere aktiv rolle både offensivt og defensivt. Vi er ikke på FromSoftware-niveau af sværhedsgrad, men det er udfordrende nok til at holde spændingen oppe og kræve lidt mere spilteknik end bare at trykke på det super effektive angreb igen og igen.

Det er svært at danne sig en fuld fornemmelse ud fra omkring 20 minutters spilletid med Pokémon Legends: Z-A. Selvom realtidskampene ændrer meget, føles det stadig som om Pokémon gør, hvad Pokémon har gjort i de seneste generationer: holder fast i en formel, der virker. Det er måske ikke en revolution, men som med selve Mega Evolution føles det som et kraftigt skridt fremad. Legends: Z-A byder på et unikt - om end flygtigt - frisk pust både visuelt og gameplaymæssigt, som uden tvivl vil charmere fans. Om det kan vinde skeptikere over på samme måde som Legends: Arceus, er dog stadig uvist.