Borderlands er stadig en af de mest stabile spilserier, der blev født i PS3/Xbox 360-generationen. Tænk på nogle af de hotteste action- eller shooter-serier fra dengang, for femten år siden, og du vil se, at mange er forsvundet totalt (Infamous, Resistance, Rage), mens dem, der har overlevet, ofte har krævet en større eller mindre genoplivning (Assassin's Creed, Crysis, Saints Row) - med varierende succes.
Gearbox og 2K Games har formået at dosere Borderlands-serien, så fans har fået en stabil strøm af indhold uden at drukne i det. En del af succesen skyldes, at de aldrig har afveget for meget fra den oprindelige formel - en blanding af skydespil og rollespil med en tydelig personlighed og visuel stil, som i 2009 føltes ekstremt original. Mange har forsøgt at kopiere det siden, nogle er måske endda vokset forbi det (som Destiny), men Borderlands består.
Selv hvis serien ikke længere føles lige så frisk som før - og måske aldrig vil gøre det igen - så har den stadig en enorm og loyal fanskare, der glæder sig til udgivelsen af Borderlands 4 på PS5, Xbox Series X/S og PC den 12. september 2025, og senere også på Nintendo Switch 2. Vi fik for nylig mulighed for at prøve det stadig ufærdige spil og tale med nogle af udviklerne, heriblandt executive producer Chris Brock, som fortalte, at dette bliver en større evolution i forhold til Borderlands 3 (2019), end dét spil var i forhold til Borderlands 2 (2012).
Den bedste nyhed - i vores øjne - er, at Borderlands 4 ikke forsøger at ændre sin kerne for at følge de nyeste spiltendenser. Det er stadig et historiedrevet spil, der kan spilles solo fra start til slut, men som gør sig bedst med op til fire spillere online - og uden live service-elementer. Prisen er et andet emne, og kontroversen om, hvorvidt det er $80 værd (som det koster på konsol - mens det af uransagelige årsager koster $70 på Steam) må være helt op til dig.
Borderlands 4 inkluderer dog en af de uundgåelige trends i moderne spil: det åbne verdensdesign. Eller rettere, "åben verdensnatur", som Gearbox kalder det - for de bruger bevidst ikke betegnelsen "open world", netop fordi det begreb efterhånden har fået en negativ klang. Mange spillere er trætte af gentagelser, og forventningerne til "open world" er blevet forvrænget af titler som Mario Kart World, der måske slet ikke var tænkt som en egentlig åben verden.
I stedet bruger Gearbox udtrykket "seamless world", og det passer faktisk ret godt på det, vi oplevede i Borderlands 4. Hele spillet foregår på ét stort map uden loading mellem områder, og du vil (på sigt) kunne tage hen, hvor du vil. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at spillet er enormt meget større - vi forventer den største verden i Borderlands-regi, ja, men uden at det føles tomt eller spildt. Verden virker tæt pakket som altid med karakterer, byer, missioner, fjender og hemmeligheder, som du kan opdage i dit eget tempo.

Gearbox har lagt vægt på, at du som spiller får mere frihed til at gribe tingene an på din måde - du kan klare missioner i den rækkefølge, du ønsker (inden for de klassiske RPG-grænser som karakterniveau), og fokusere på det, du synes er sjovest. I den demo, vi prøvede, fungerede det således: vi spillede over en time i Fadefields, spillets startområde, men kun omkring en tredjedel af tiden gik med hovedhistorien. Resten var op til os.
Området var ret stort, hvilket antyder, at du nok ikke vil kunne udforske alt fra starten, og at nye zoner stadig skal "låses op" i takt med, at historien skrider frem. I det område, vi havde adgang til, var der masser at lave - minibosser, farlige væsener med fristende loot, store fjendtlige fæstninger, huler og baser med udfordringer og belønninger... Ærligt talt brugte jeg lidt for meget tid på at køre rundt i de samme områder uden at finde noget særligt, men efterhånden som jeg blev stærkere, kunne jeg tage kampen op ved et særligt "crash site" - demoens sværeste udfordring - og opdagede, at der også var meget at finde under jorden. Inden jeg fik set mig om, var tiden gået.
Det gav mig den helt rigtige følelse - og det er nok præcis dét, Gearbox gerne ville med dette preview: at vise en bid, der er for stor til at kunne opleves i én omgang. Hvis spillet kan holde det tempo, kan det blive vanedannende, men det kræver balance mellem hovedhistorie og fri udforskning. Og sidequests, fjender og narrativt indhold skal naturligvis være meningsfuldt.
På gameplay-siden introducerer Borderlands 4 nye måder at bevæge sig rundt på, herunder en grappling hook, der også kan bruges i kamp. Dog føltes den lidt begrænset i brug i de områder, vi spillede, og kampzonerne var ikke vertikale nok til at udnytte den fuldt ud.
Men det her er stadig Borderlands. Med det enorme arsenal af våben og modifiers - og fire nye karakterer (Amon the Forgeknight, Harlowe the Gravitar, Rafa the Exo-Soldier og Vex the Siren) - er der garanti for variation i kampene. Gearbox har endda gjort det muligt at blande weapon mods fra forskellige in-game-producenter, hvilket måske kan virke uoverskueligt for nogle, men vil sikre, at alle spillere får deres helt unikke loadouts.
Der er også blevet arbejdet på den online del, som nu skulle være bedre balanceret. Alle får deres eget loot, og sværhedsgraden tilpasser sig automatisk, så alle spillere får nogenlunde samme oplevelse - uanset hvem de spiller med. Split-screen til to spillere på PS5 og Xbox Series X er også understøttet.

Og hvad med historien? Borderlands 4 foregår på planeten Kairos, der har været underlagt en brutal diktator kaldet Timekeeper. Men efter begivenhederne i Borderlands 3 sker der noget uventet: Lilith teleporterer en måne direkte foran planeten, som bryder en slags beskyttende barriere - og det hele bryder løs, da indbyggerne indser, hvad for et slags mareridt de egentlig har levet i.
Det betyder, at Borderlands 4 får en lidt mørkere og mere alvorlig tone end tidligere spil i serien, og det afspejles også i humoren. Ifølge seniorforfatter Taylor Clark ville det ikke være passende at benytte samme "shotgun approach to humour" som tidligere - i stedet bliver det en mere tør tone, hvor humoren opstår naturligt mellem karaktererne, snarere end via overdrevne popkulturreferencer.
Med andre ord bliver Borderlands 4 mere modent. Og det er forfriskende, at Gearbox er så åbne om det. Spillere forventer naturligt, at gameplayet udvikler sig - og det gør det også (med åbne zoner, mere våbentilpasning og nye bevægelsesmuligheder). Men Borderlands er mere end gameplay. Serien har været kendt for sin kantede, skæve humor, men spilmediets følsomheder i 2025 er ikke de samme som i 2010'erne - og det er kun naturligt, at Borderlands 4 også udvikler sig på det punkt.