Vi har spillet Assassin's Creed Odyssey

Assassin's Creed Origins var en milepæl for serien, en utroligt nødvendig udvikling af formularen, og Odyssey fortsætter ned af samme spor. Det tilbyder den samme åbne verden, og de samme rollespilsinspirerede elementer, men udover den helt nye landmasse, og den nye kultur, ser der masser af tilføjelser, som gør spillet mere til et rollespil end et action-eventyr.

Det har hovedsageligt noget at gøre med valg, og allerede i starten af spillet præsenteres spilleren for et ganske interessant et af slagsen. Spiller du som Alexios eller Kassandra? Det er ikke som i Assassin's Creed: Syndicate, hvor du kunne spille som både Jacob og Evie, for her skal du faktisk vælge én af to efterkommere af Kong Leonidas, og spille som én af dem igennem hele spillet. Historiens præmis ligner en god gammeldags græsk tragedie. Som barn fjernes du fra din familie (disse begivenheder er omtåget af mystik), men på overraskende vis overlever du, og når spillet for alvor går i gang er du en lejesvend, som forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen under den peloponnesiske krig imellem Athen og Sparta. Det er Grækenlands guldalder, fødestedet for den vestlige civilisation, og du kommer til at indgå i retoriske dyster med vigtige historiske figurer som Sokrates og Perikles.

Spillet finder sted i 431 f.Kr., det er hele fire århundreder før Bayek grundlægger Assassin-broderskabet, og naturligvis er du ikke en Assassin i dette spil, ikke i denne omgang. Du har ikke nogen hætte på, og har ikke nogen gemt klinge langs håndleddet, i hvert fald ikke af hvad vi har set, men kerneoplevelsen er fortsat den samme. På interessant vis er der dog ikke nogle regler at følge, ikke nogen etik at sværge troskab imod, og derfor kommer fokusset på spillerens valg mere naturligt. Selve forbindelsen til seriens historie er der dog stadig, selv uden en direkte afbildning af diverse Assassins, og du kommer stadig til at stifte bekendtskab med den mystiske første civilisation, og historien om Layla Hassan i vore tid, som startede i Assassin's Creed Origins, fortsætter i Odyssey. Der er desuden mere indhold for spilleren at udforske og interagere med som Layla i nutiden, men det er altsammen valgfrit.

"We were very fascinated by Ancient Greece and especially the time of the Peloponessian War. This is a time where we can see Greece in its golden age, This is a time when Athens is booming culturally. But there is also this war that prevades the atmosphere around what is happening..." fortæller instruktør Mel MacCoubrey.

Vi har allerede hentydet til at spillerens valg er vigtigere end nogensinde før her, for dette er det første Assassin's Creed-spil nogensinde hvor spilleren skal træffe valg i dialogerne med andre karakterer. Dine valg vil have indflydelse på de forhold du opbygger, og det vil i sidste ende påvirke spillets begivenheder, præcis som man støder på i spil som The Witcher 3: Wild Hunt eller Dragon Age: Inquisition. Det er sågar muligt at opbygge romantiske forhold, og under vores gennemspilning forsøgte vi at imponere oprørslederen Kyra på Delos imens vi spillede som Kassandra. Desværre valgte vi forkert i den sidste dialogudveksling, og romantikken løb ud i sandet. Ikke bare er romantik én mulighed, men dette nye dialogsystem vil skabe en dybde i det forhold du generelt har med andre karakterer. Én af disse er Sokrates, som efter al sandsynlighed vil presse spilleren til det ydereste med moralske dilemmaer.

"The more we read about [Sokrates], through Plato's works we found out that he was very much somebody who would make people question their beliefs by asking them questions about their rationale, potentially making them change their opinion for a better or worse way. Sometimes it resulted in people throwing temper tantrums in the middle of the city. And so we really wanted to represent that as well as we could," fortæller MacCoubrey.

Fokusset på valg er ikke kun til stede i dialogerne, men også i den måde du vælger at tilgå spillet på, den måde du finder din egen stil. Præcis som i Assassin's Creed Origins er der træ Skill Trees med både passive og aktive evner at købe. Disse evner kan du bindes til forskellige knapper på controlleren, og her har du komplet frihed til at vælge lige præcis de evner du ønsker at bruge, og de er alle bundet til din Adrenalin-bar. Det er et mere dynamisk system, og det giver spilleren mere magt over den mekaniske oplevelse.

Mange af disse evner er helt nye, inklusiv det nye Spartan Kick, men der er også en ny måde at uskadeliggøre fjender med skjolde, og måder hvorpå du kan genvinde tabte livspoint. Spartan Kick (du vil ikke kunne lade være med at råbe; "This is Sparta" når du bruger det) er særligt brugbar, da evnen bedøver fjenderne, og skaber nødvendig plads imellem jer. Naturligvis er det altid bedst at snige sig op bagved en uanende fjende og enten dræbe ham eller at sparke ham udover en klippe.

Som vi tidligere har nævnt gør spillet brug af det fundament der blev lagt af Assassin's Creed Origins. Du har en ørn (Ikarus) til at hjælpe dig med at forstå dine omgivelser, både i forhold til fjender, men også skatte og andre mål. Du kan kalde på en hest ved at fløjte efter den. Der er gravkamre at udforske for at få ekstra evnepoint og masser af grej naturligvis. Der er områder med rovdyr du skal rydde (vi kæmpede imod en gigantisk bjørn på Delos) og synkroniseringspunkter at finde, som bruges til at opgradere Ikarus.

Vi fik faktisk hele fire timers spilletid med en specifik sektion af spillet, der foregår omkring 20 timer inde i den samlede oplevelse, med en karakter i level 18. Demoen var begrænset til to øer, Delos og Mykonos, som befinder sig i den østlige side af den store verden. Ubisoft kalder det "Regional Content", da alle spillerens handlinger bidrager til ét samlet system, der påvirker den peloponnesiske krig, men det vi spillede var ikke som sådan en del af hovedhistorien. Hvad der virkelig var storslået ved demoen var at den tilbud et komplet udpluk af spiloplevelsen, disse to øer gav os et omfangsrigt indblik i alle de aspekter som spillet tilbyder. Variationen her er meget lig den man finder i Assassin's Creed Origins, men ét bestemt område mindede os mere om Assassin's Creed IV: Black Flag end Origins, og det er naturligvis kampe til søs. I Origins var dette element begrænset til få lineære eksempler, og for at være helt ærlig var det ikke synderligt tilfredsstillende. Her får du et skib, og du sørger selv for bemanding og opgraderinger, og du kan angribe andre skibe på din vej præcis som du ønsker det, og der er mange spændende udfordringer til søs på det store Ægæiske Hav.

Hver eneste region, eller snarere hver eneste bystat, såsom Delos, har sin helt egen leder. Disse ledere kan væltes, men de giver dig også særlige lejesvendekontrakter for enten Sparta eller Athen som du kan udføre. Disse kontrakter kan også udføres af andre lejesvende, der bevæger sig rundt omkring i verdenen, og skaber du problemer for en bestemt leder, så vil de placere en dusør på dit hoved, og naturligvis vil andre lejesvende nu dukke op for at dræbe dig. Dusørsystemet fungerer lidt ligesom politiet i Grand Theft Auto-serien, og stjæler du og dræber civile, så er der en pris at betale, faktisk ganske bogstaveligt, da du kan betale penge for at sænke din dusør i hovedmenuen. Alt dette gør at Assassin's Creed Odyssey til det mest systematiske spil i serien til dato. Din personlige oplevelse med spillet vil være anderledes end andres, ikke bare på grund af de valg du træffer, men også på grund af din personlige spillestil.

Udover det at du i denne omgang ikke spiller som en Assassin, så er en af de største nye tilføjelser det nye Conquest-system. Disse er begivenheder som tillader dig at kæmpe skuldre om skuldre med tropperne i felten, præcis som i en Musou-titel. Når du har formået at dræbe nok fodfolk og kaptajner, så vil en helt dukke op, og han eller hun repræsenterer en lidt større udfordring. Hvad der er endnu mere interessant er, at selvom disse kampe foregår i afgrænsede dele af verdenen, så går det stadig hånd i hanke med resten af den systematiske oplevelse. Eksempelvis oplevede vi, at den helt vi skulle kæmpe imod var en dusørjæger som havde jagtet os i en rum tid.

Når nu der ikke er nogen "Creed", intet reglement, og med spillerens valg i centrum, så vil Assassin's Creed Odyssey desuden tilbyde alternative slutninger for første gang i seriens historie, og det er ganske spændende - dog var instruktør Mel MacCoubrey ikke meget for at diskutere hvordan de ser ud.

"It's important to know that there are both short-term and long-term consequences to your actions. But as you progress through the main narrative you will be making choices along the way that will impact the way your Odyssey does end," siger han.

Odyssey er endnu et super ambitiøst kapitel i serien, som afspejler ambitionsniveauet i Origins, denne gang udviklet hovedsageligt af Ubisoft Quebec. Der er mange grunde til at sætte forventningerne op, selvom serien vender tilbage hurtigere end forventet. Det der imponerede os mest ved Origins var det konsekvente niveau som udviklingsholdet havde implementeret på tværs af hele verdenen, og selvom vi endnu ikke ved om Odyssey kan følge trop, så ønsker dette spil at være et rollespil mere end nogensinde før, og det gør ikke os noget.