Ved første øjekast på 2XKO bliver man hurtigt imponeret - hvis ikke ligefrem fascineret. De farverige figurer, det lynhurtige kampsystem og de eksplosive effekter er skabt til at fange øjet, og siden de første karakter-trailere blev vist, har jeg været nysgerrig. Men spørgsmålet har hele tiden været, hvor meget fighting game der egentlig gemmer sig under det smukke ydre. Hvor mange timer er der at hente her? Hvor dybt går systemerne? Og bliver det et spil, man ser på EVO om fem år - eller et eksempel på spildt potentiale?
Det er stadig for tidligt at svare på. Derfor får du heller ikke en karakter her eller nogen endelig konklusion. Spillet har trods alt kun været ude i et par døgn, og selvom jeg brugte stort set alle de seneste aftener på at teste mit hovedhold - Blitzcrank og Ahri - mod et hav af andre spillere, kommer der til at gå måneder, før man for alvor kan drage en endelig dom over 2XKO. Så hvad kan vi sige lige nu?
Først og fremmest: Det her spil er hurtigt. Rigtig hurtigt. Det føles som et kampspil skabt til TikTok-generationen. Selvom hver runde kræver, at du bryder to health bars ned, kan du hurtigt ende fladt på gulvet, hvis du bliver fanget i et par veludførte comboer. Den høje hastighed passer perfekt til spillets flashy visuelle stil og tegnefilmsudtryk, og selvom det kan tage lidt tid at vænne sig til tempoet, føles kampene til sidst som intense dueller mellem to lige stærke modstandere (eller fire, hvis man spiller duo). Comboerne er præcise og kraftfulde, og man skal reagere lynhurtigt for at udnytte selv det mindste hul i modstanderens forsvar.
Spillet bygger på tre grundangreb, placeret på de klassiske face buttons, specialangreb på triggerne og en assist-knap på den sidste (A på Xbox, X på PlayStation). Du blokerer ved at holde tilbage, og et crouch block beskytter mod lavere angreb. Derudover har du et super meter, der kan forstærke dine specials eller give adgang til et ultimate-angreb. Hvis du har spillet noget som Guilty Gear eller bare et hvilket som helst fighting game, vil du hurtigt føle dig hjemme. Men for virkelig at få det maksimale ud af 2XKO, skal du bruge din holdkammerat aktivt - til combos eller til at åbne fjenden op. Blitzcranks assist, hvor han griber fjender på afstand, er for eksempel perfekt til at overraske og starte et combo-angreb.
Uden at fordybe os i frame data og avanceret strategi kan det siges ganske simpelt: 2XKO er sjovt. Enkelt, eksplosivt, sjovt. Spillet har et system kaldet Pulse Combos, som i praksis er en gave til button mashers - tryk på knappen hurtigt nok, og du laver et fuldt combo, der ender i et superangreb. Min eneste store anke er, at kast (på alle undtagen Blitzcrank) føles som om de har ekstremt kort rækkevidde, men en enorm punish window, så du ofte bliver straffet selv, hvis du prøver at gribe en blokerende modstander. Pulse Combos gør desuden, at spillet nogle gange føles mere som et show end som et seriøst fighter-spil - perfekt til sjov med venner, men ikke noget man nødvendigvis bruger hundredevis af timer på at mestre. Jeg endte med at slå funktionen fra, da jeg følte, at mine sejre og nederlag ikke længere kom fra mig.
Til gengæld skal spillets combo breaks roses. I modsætning til for eksempel Mortal Kombat 11, hvor du kan bryde comboer konstant og sjældent får momentum, skal du i 2XKO vælge dine øjeblikke med omhu - recovery time er nemlig lang. Det gør kampene mere intense, hvor ét fejlvurderet forsøg på at stoppe modstanderen kan koste dig en karakter eller en hel runde.
Derudover føles 2XKO som et spil, der rent faktisk tænker på spilleroplevelsen - ikke bare tempoet og kampens flow. Du kan tilpasse din egen lille chibi-avatar, og matchmaking sker ikke bare via en tom menu, men i en faktisk lobby designet som en arkadehal med skærme, maskiner og små detaljer. Det er en lille ting, men den slags viser, at Riot gerne vil mere end blot at malke League of Legends-universet for penge.
Når det er sagt, føles spillet stadig en smule småt i sit nuværende indhold. Der er kun 11 karakterer, hvoraf de fleste skal låses op gennem spil eller betaling. I et tag fighter kan det hurtigt føles som et tyndt roster, men vi ved, der kommer flere senere, så det er til at leve med. Hvad jeg dog virkelig savner, er noget indhold uden for onlinekampene - en ladder mode eller en historie ville klæde spillet enormt. Riot elsker at lave cinematics, og Arcane viste, at folk vil have mere narrativt indhold fra dette univers. Det får mig næsten til at ønske, at spillet ikke var free-to-play, men et fuldt premium-spil. Hvis Riot alligevel vil have £80 for Arcane-skins i en Ultimate Starter Edition, kunne de i det mindste tilbyde noget indhold, der retfærdiggør prisen.
Der er altså ting at kritisere ved 2XKO, men samtidig ville det være løgn at sige, at jeg ikke allerede glæder mig til at komme tilbage i kamptræning. Med både 2XKO og Marvel Tokon: Fighting Souls på vej ser det ud til, at fighting game-genren har en stærk tid foran sig - hvis begge formår at levere. Early Access-rejsen bliver måske lang, men når støvet har lagt sig, kan 2XKO meget vel gøre det umulige: at skabe et rigtigt godt League of Legends-spil.
