Vi har spillet en masse ARC Raiders

I en verden, der er blevet hærget af fjendtlige maskiner kendt som ARC's, er det ret hårdt at overleve. De få sikre steder, der er, ser tusindvis af mennesker pakket ind i tætte underjordiske bosættelser og er afhængige af modet hos nogle få Raiders, der vover sig op til overfladen for at finde ressourcer, våben og andet.

Det er kernen i opsætningen af ARC Raiders, en nyt extraction shooter fra The Finals' Embark Studios. Det er en interessant nok verden. Ikke en, der vil gribe mig med en overordnet fortælling, men en tilfredsstillende undskyldning for at kaste dig ud på nogle brede maps og få dig til at dræbe robotter såvel som andre spillere.

Efter en kort tutorial gik vi i gang med ARC Raiders, hvor vi spillede nogle solo- og holdkampe. Det, der slår dig med det samme, når du flyver ud på overfladen, er, hvor visuelt slående de her maps i ARC Raiders er. I dele af en ødelagt verden kan de være ret smukke, men selv når de viser det grimme ved en øde verden, er den visuelle troværdighed stadig meget slående. Spillets ydeevne var også konsekvent solid i hele vores tid med det. Interiører og eksteriører fungerede på samme måde, og selv under kraftig beskydning bemærkede vi ikke, at frames faldt for meget. Med andre ord; Embark fortsætter med at vise at de er ret gode til at levere teknisk finpolerede og grafiske detaljerede spiloplevelser.

Mens de her maps var smukke at se på, manglede de dog en følelse af liv, især når man spiller alene. The Dam, Spaceport og Buried City var hver især æstetisk forskellige, men gameplayet forblev det samme. Find et sted, gå hen til stedet, prøv at få noget loot i mellemtiden. Måske løber du ind i en robot eller en anden spiller. Der er en god fornemmelse i gameplayet af, at du er en meget lille fisk i en stor dam. ARC's er dødbringende, uanset deres størrelse, og nogle af dem er så store og skræmmende, at man bare håber, at de ikke lægger mærke til en, når de triller forbi. Selv om ARC's styrke bestemt passer ind i den fortælling, Embark har skabt, betyder det, at når man lige har fået startudstyr, sidder man fast i en akavet position. Du vil have bedre ting, men for at få det og beholde det skal du tage til farligere steder, hvor du skal kæmpe mod ARC's, som du ikke kan slå. Jo, det er en udfordring man ofte løber ind i i et extraction-baseret loop, men her synes hvert maps "mellemstadie", om man vil, til at mangle et eller andet.

Gunplay mod ARC's og spillere er sjovt nok med en række forskellige våben, der hver især er sjove på deres egen måde. Kettle-riflen lignede en underlig paintball-pistol og var en personlig favorit, fordi den var så billig at lave. Da vi ikke kunne få meget loot med vores sparsomme udstyr, viste det sig at være vigtigt at tage hjem og tale med en, der fremstiller genstande mellem hvert run, som er spillets bud på en slags metra-progression imellem hvert run. Ved at bruge hans ekspertise kan du lave alle mulige genstande, som du kan tage med dig ud på dine ture.

Det overordnede indtryk af ARC Raiders forblev lunkent gennem hele spillets soloaspekt. Jeg kan ikke påstå, at jeg er vild med extraction shooters, og som jeg ser det tilbyder ARC Raiders ikke noget der kan overbevise dem der har det på samme måde som jeg - men det gælder egentlig kun for solospil. Da vi begyndte at spille på hold i den sidste halvdel af sessionen, ændrede dette sig nemlig. Jeg selv, en anden journalist og en Embark-ansat, tog af sted for at samle ressourcer og kæmpe mod andre spillere sammen. Når folk spillede sammen med andre, var de mere modige, hvilket førte til mere action mellem grupperne, som straks udviklede sig til skuddueller.

Ved at bruge kommunikationsværktøjerne i spillet samt et par proximity chat-sessioner hvor vi primært råbe ad fjenderne, før vi slog dem ud, begyndte jeg hurtigt at forstå, hvad der gør spil som dette så sjove for så mange mennesker. Squad-oplevelsen i ARC Raiders føles som den rigtige måde at spille spillet på. Du kan tage kampen op mod ARC's, som du aldrig kunne drømme om at nedlægge alene, og du kan vandre rundt på kortet uden at føle, at du er nødt til at trække dig tilbage efter et par minutter.

Det føltes ikke nødvendigvis, som om der blev gjort store fremskridt, selv ikke i squad play, men det betød ikke noget i de perioder, hvor vi kunne spille sammen med andre spillere. At løbe rundt på banerne, samle hvad man kan, nedlægge ARC'er og komme i ildkamp med andre hold. Det hele føles som om, at spændingen er fordoblet, når man har et hold ved sin side. Som solooplevelse vil mere loot eller mere fyldte servere, når spillet går i luften, måske hjælpe med at forbedre det aspekt, men der var stadig masser af spænding at finde i ARC Raiders. De inkarnerede ekstraktionsskytter vil måske synes, at spillet er en noget anderledes oplevelse, men hvis du bare gerne vil have det sjovt med dine venner, bør du måske holde øje med ARC Raiders, når det kommer.