"Metroid will be playable"
Jeg vågnede op til de gode nyheder i dag, før jeg deltog i Nintendo Switch 2 Premiere-begivenheden i Paris, hvor både det kommende system og et stort antal spil, gamle som nye, ventede på, at vi skulle prøve dem for allerførste gang. Jeg havde forventet både Mario Kart World og Donkey Kong Bananza, i betragtning af deres udgivelsesdato inden for lanceringsvinduet, men Metroid Prime 4: Beyond er stadig ikke dateret, og Nintendo er fortsat tilbageholdende med, hvad de viser indtil videre - både da de afslørede den fulde titel og i sidste uge, da de bekræftede lanceringen i 2025, også på OG Switch.
Men dette var Nintendo Switch 2 Edition, som det allerede fremgik af titelskærmen. Det betød ved første øjekast skarpere grafik. Vi kan selvfølgelig sammenligne versionerne side om side om et par måneder, og jeg glæder mig til at tjekke detaljeringsgraden ved 4K/60fps i Quality Mode, men dagens demo var forudindstillet på Performance Mode, hvilket betyder 1080p/120fps på kompatible skærme. Jeg spillede på tv, mest fordi jeg også ville afprøve de forskellige styringsformer, der var til rådighed.
Men før jeg taler om styringen, som måske er det mest relevante aspekt af den nyeste udgave i serien, så lad mig tale om "feelingen".
De første par minutter af Metroid Prime 4: Beyond føles præcis, som man kender og elsker det fra den elskede Prime-serie. Det minder en smule om Metroid Prime: Remastered og Metroid Prime 3: Corruption, idet førstnævnte er det, jeg (og alle andre fans) spillede for to år siden (med dette som en naturlig opfølgning, da 2-3 aldrig kom til Switch), og sidstnævnte starter med en Galactic Federation-sekvens præget af actiontung krigsførelse, som er meget lig det, jeg spillede i dag, både i tone og tempo. Men ja, Samus Aran bevæger sig præcis, som du forventer, at hun skal bevæge sig, visiret følger dig naturligt, og skydning, Morphball, scanning og alle andre mekanikker føles præcis som i forgængerne.
Så nej, jeg kan ikke fortælle dig noget om dybere udforskning, atmosfære eller indviklede gåder, som ellers er det, vi elsker mest ved førstepersons-eventyrserien. Det giver dog mening - ligesom det gjorde i sin tid med Corruption på Wii - at denne sektion bruger sine 15 minutter på at få dig i gang med den nye styring.
Med alt det af vejen: styringen. Indtil videre tror jeg ikke, at jeg vil spille MP4: Beyond i Mouse mode, når det udkommer senere på året. I hvert fald ikke i mere end 10 minutter ad gangen. Det er helt sikkert interessant, en god idé til Joy-Con 2-controllerne, naturligvis, og det mest præcise sigtesystem, serien har set. Men - og det er et stort MEN - det gav mig smerter i håndleddet efter et stykke tid. Den højre Joy-Con (i mit tilfælde, da jeg er højrehåndet) er bare ikke en mus, og grebet får dig til at spænde op i hånden, samtidig med at du forsøger at nå knapperne og vinkle, hvordan den ligger på et bord eller en musemåtte. Du kan sigte mere diagonalt mod venstre, hvis det føles mere behageligt og naturligt, men det klikkede bare ikke for mig. Når det er sagt, skød jeg rundt på skærmen, som om det var et PC-skydespil - enten mens jeg bevægede mig gennem områderne eller mens jeg låste fast på fjender med ZL - og der var kolleger, der var glade for det. Men da jeg ikke var den eneste, der fandt det ubehageligt, forventer jeg allerede, at Nintendo vil udgive en superdyr alternativ musecontroller til dem, der gerne vil spille desktop eller tabletop hele tiden, for præcisionen er fantastisk.
Og hvordan ændrer man styringen? Det undrede jeg mig også over. Men det var noget, jeg blev meget glad for at opdage, mens jeg spillede. Jeg var træt af at trække »musen« rundt, så jeg løftede hånden, og ... voila! Den skiftede automatisk til håndholdt kontrol. Så du behøver ikke engang at gå gennem menuer (hvor jeg kunne indstille følsomheden for mus, gyro og sticks) - du vælger bare den metode, der passer bedst til situationen, eller skifter, når du bliver træt af den nuværende. Med to Joy-Cons 2 i hånden spiller det som Metroid Prime Remastered på Switch 1, bortset fra at gyrosigtet virker mere responsivt, præcist og glat, selv om det aldrig bliver så hurtigt som Wiis kamerabaserede pointer. I mellemtiden føltes HD Rumble 2 endnu bedre og mere nuanceret, ligesom de større sticks.
Ved at bruge begge styringsmåder gik jeg gennem flere rum, støttede Galactic Federation-soldater i kamp mod Space Pirates og lavede også lidt scanning (X) og Morphballing (Y) rundt omkring. Jeg havde Space Jump låst op til mine almindelige spring (B eller L) - den samme knap som Boost til min Morphball (Y). Jeg skød målsøgende missiler med R og den almindelige stråle med enten A eller ZR, som også blev brugt til at smide Morphball-bomber eller oplade strålen for at tiltrække pickups. Jeg fik endda min første Energy Tank, besejrede en grim mini-boss ved navn Aberax og mødte en af skurkene - et kendt ansigt, som jeg genkendte fra Metroid Prime Hunters.
To gode ting ved Galactic Federation-styrkerne: A) I en sektion kan du redde adskillige menneskeliv, hvis du rydder fjenderne hurtigt nok, før en Metroid-drevet Space Pirate dræber dem alle. Og B) Galactic Federation har en sværvægtsklasse, tobenet bemandet krigsmech - mk-99 - som ser lige så fed ud, som den sandsynligvis vil være frygtindgydende, når den uundgåeligt falder i de forkerte hænder.
Jeg havde desværre ingen hovedtelefoner til at tjekke, om musikken føles lige så »Primey« som miljøerne, effekterne og den overordnede grafik, som i øvrigt ser solid og anstændig ud - dog ikke så »slående« for øjnene som den officielle key art, når det kommer til farvepaletten. Jeg glæder mig allerede til at forlade disse klichéfyldte rumstationsmiljøer og grave mig dybere ned i vildmarken på Planet Tanamaar, for det er også her, man forventer, at et Metroid Prime skal excellere.
Så ja, en styringsfokuseret demo eller intro (inklusive en ambitiøs, krigslignende CGI-sekvens), der efterlod mig meget glad for bare mere Metroid Prime - der føles som Metroid Prime, men med moderne grafik og glattere alting. Jeg er nødt til at finde en mere behagelig måde at få Mouse-mode til at fungere på, men lige nu glæder jeg mig til at spille det på Switch 2 med sticks + gyro forhåbentlig snart. Det er Cosmic Year 20X9, men det er 2025 i den virkelige verden, og det er på tide, at vi får en ny Prime.
