Vi har spillet Onimusha: Way of the Sword

Capcom er måske den førende spiludgiver i øjeblikket. Den japanske virksomhed har en fantastisk række unikke titler, som ofte udkommer i høj kvalitet, og det har været nok til at sikre næsten et årtis konstant vækst - samt en topplacering på Metacritics samlede udgiverrangeringer (andenplads i 2025 og førsteplads i 2024). Det er netop på grund af denne succes, at jeg konstant ser frem til Capcoms spil, uanset hvad de er, og hvilken genre de tilhører. 2026 bliver ingen undtagelse, da Resident Evil Requiem vil starte året, efterfulgt af Pragmata (læs vores seneste indtryk her) og Onimusha: Way of the Sword. Sidstnævnte er særligt interessant, da Onimusha har haft en begrænset tilstedeværelse i spilbranchen i næsten to årtier, med de seneste år præget af remasters og VR-alternativer. Det ændrer sig i 2026, når Way of the Sword udkommer med det formål at minde os om, hvorfor Onimusha engang var fast inventar.

Til at begynde med vil enhver, der har set en nylig trailer, måske tro, at Onimusha: Way of the Sword er et soulslike action-RPG. Det er dog ikke helt sandt, ud fra det jeg så under et nyligt besøg hos Capcoms britiske hovedkvarter. Det er ganske vist et action-RPG, men den ser ikke ud til at følge Soulslike-formlen nok til at kunne klassificeres sådan - blandt andet fordi kampene virker mere tilgivende og designet med fokus på aggressivitet og offensiv spillestil. Ja, du behøver ikke at gemme dig i et hjørne og konstant undvige eller parere for at finde et sekunds åbning til at gøre skade, før du igen må frygte for dit liv. I Way of the Sword tager du teten i kampene og slår dig frem med forskellige angrebsteknikker og bruger hovedpersonens evner til din fordel.

Hvilke evner, spørger du? Onimusha: Way of the Sword drejer sig om Miyamoto Musashi, en sværdkæmper der ønsker intet mere end at blive anerkendt som den bedste nogensinde. Som en del af denne rejse finder og ifører han sig en mægtig Oni Gauntlet, som giver ham enorme kræfter, men han fortryder hurtigt beslutningen og ønsker at opnå sit mål på den ægte og sværere måde - uden overnaturlig hjælp. Det fører til en rejse, hvor Musashi må finde en måde at fjerne det her Gauntlet på, alt imens han bekæmper de Genma (dæmoner), der krydser hans vej.

Det er en ret ligetil præmis, men der er masser af muligheder for at afvige fra den slagne vej. Demoen, jeg spillede, inkluderede en tur til et tempel nær Kyoto, formentlig Kiyomizu-Dera. Det er vigtigt at nævne det virkelige stednavn, da mange områder er autentiske gengivelser af virkelige steder - alle fra Edo-perioden med dæmonisk drejning. Grunden til, at Musashi opsøgte templet, var et dæmonisk kald - en trussel, der udvider det traditionelle Onimusha-system med en ny farve at mestre.

Ud over de velkendte røde sjæle (XP), blå sjæle (mana) og gule for liv (ja, selv HP-baren er gul i dette spil - af en eller anden grund...), er der nu også sorte sjæle, som fungerer som sorgens minder og små fortællingsbidder, der fortæller dele af en større historie. I demoen så man for eksempel mennesker blive gjort til slaver og manipuleret af Genma, før de til sidst blev slagtet - noget Musashi forstår, mens han følger de sorte sjæle til deres kilde. Det er værd at nævne, at disse fortællinger er baseret på japansk folklore, hvilket giver dem en ekstra autentisk følelse.

Derudover præsenterer Capcom en meget traditionel Onimusha-oplevelse. Du følger en lineær banestruktur og møder forskellige typer Genma undervejs, der alle ønsker at se Musashi bløde. Med det let tilgængelige, men svære at mestre kampsystem skal du blokere angreb, parere slag, undvige og slå igen på det rette tidspunkt for at overvinde fjenderne og samle deres efterladte sjæle op. Udfordringen er, at mange af Genma-fjenderne har særlige evner - nogle kan for eksempel skifte krop eller angribe med lynets hast. Heldigvis kan Musashi bruge Issen-angreb (og andre evner) til at påføre enorm skade, hvis han altså har samlet nok blå sjælenergi. Disse angreb lemlæster og udsletter fjenderne og kan kædes sammen mod flere trusler. Det er også nemt at se, om du har nok energi til at bruge Issen eller aktivere dobbeltklinger via Flame Spirit State, da HUD'en har et dedikeret diamantformet ikon, der gradvist fyldes op, mens Musashis sværd lyser op i en blå glød som visuel indikator.

Når vi nu taler om HUD'en - den føles meget RPG-agtig i sin opbygning, men den er samtidig simpel og uden unødigt fyld, hvilket er et klart plus. Det gælder også for grafikken, da Way of the Sword ser virkelig imponerende ud - som man kunne håbe på af et ægte current-gen projekt.

Derudover har Capcom indarbejdet miljøbaserede puzzles i Onimusha: Way of the Sword, som eksempelvis kan løses ved at ødelægge forhindringer ved hjælp af evnen Oni Vision, der sporer blokeringen til dens kilde. Eksemplet jeg så, var meget simpelt, men Capcom fortalte, at både variationen og sværhedsgraden vil stige betydeligt senere i spillet.

Et par ekstra detaljer, jeg bemærkede: Musashi og Gauntlet kommunikerer med hinanden undervejs i historien, og selvom det ligner, at det vil føre til en del kvikke replikker, virker det heldigvis ikke nær så pinligt som det, man så i Forspoken. Der er også fuldt stemmelagt og lokaliseret dialog, som giver historien en ekstra dimension. Der er tilmed en vis miljøinteraktion - eksempelvis kan man samle borde op og sparke dem mod fjender. Du vil også nogenlunde kunne se, hvilken retning historien går, da markante og dystre vejrforhold vil markere områder, hvor Malice- og Genma-inficeringer befinder sig - og det vil typisk føre til en bosskamp. Eller to...

Ja, som afslutning fik jeg lov at overvære ikke én, men to bosskampe. Den ene mod Musashis rival Ganriyu, en anden sværdkæmper med Gauntlet, der bedst besejres gennem præcise parader efterfulgt af Issen-slag, og den anden mod en Malice-entitet kendt som Byakue - et dæmonisk bæst, der bliver stærkere, hvis det dækkes af sit eget blod. Vildt, ikke? Byakue bør helst undgås, indtil den er træt, eller Musashi har fået den udmattet via perfekte parader, for derved at åbne op for et knusende og uundgåeligt angreb. Byakue tabte noget, da den blev besejret - men her sluttede demoen, så jeg kan ikke sige, hvad det var, eller hvad det bruges til.

Alt i alt virker Onimusha: Way of the Sword som en drøm, der går i opfyldelse for action-RPG-fans. Det ser ikke ud til at være nær så krævende som visse Soulslikes eller spil som Nioh-serien, men det bliver bestemt heller ikke en søndagstur. Forhåbentlig får vi snart mere at se til spillet, for jeg ser frem til at finde ud af, om Capcom med dette, Resident Evil 9 og Pragmata kan levere et 2026, der går over i historien.